Skip to main content

Svar:

Ledende overlæge Beth Bjerregaard, Patologiafdelingen, Herlev Hospital, E-mail: bebj@heh.regionh.dk

28. mar. 2008
2 min.

Morten Holms kommentar til min leder om effektiv screening for livmoderhalskræft [1] berører et meget centralt emne: Hvordan får kvinderne information om screening for livmoderhalskræft, således at de kan træffe et informeret valg om deltagelse? Komiteen for Sundhedsoplysning har i 2007 udgivet en pjece om screening for livmoderhalskræft, som foruden andre praktiske oplysninger beskriver fordele og ulemper ved undersøgelsen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at pjecen udsendes til alle førstegangsinviterede.

Den praktiserende læge er en central person, ikke mindst fordi ikkedeltagere i Kræftens Bekæmpelses undersøgelse om barrierer netop gav udtryk for, at de gerne ville have, at lægen er aktiv og fortæller om undersøgelsen. Når kvinderne er blevet oplyst om, at der er tale om en forebyggende undersøgelse, der kan forhindre kræft i at opstå, vil langt de fleste gerne tage imod den og ser det så netop som en »positiv« pligt.

I et ideelt screeningsprogram skal undersøgelsen være uden risiko og til minimal gene for den enkelte, og der skal kunne tilbydes effektiv behandling ud fra screeningsresultatet. Ved screening for livmoderhalskræft er disse krav stort set opfyldt. Det skyldes, at man ved undersøgelsen oftest opsporer forstadier til livmoderhalskræft, som kan behandles, således at kvinderne aldrig får kræft. Da udviklingen fra forstadier til livmoderhalskræft er en langsom proces, skulle alle tilfælde af livmoderhalskræft ideelt set kunne undgås.

Det kan næppe mere diskuteres, om screening for livmoderhalskræft har effekt på antallet af livmoderhalskræfttilfælde, som er faldet fra 964 i 1966 til 413 i 2001. Desuden viser flere undersøgelser, at ca. 50% af livmoderhalskræfttilfældene findes hos kvinder, som ikke deltager i screeningsprogrammet. Desværre forekommer der stadig, som Morten Holm nævner, trods nye diagnostiske tiltag falsk positive og falsk negative testresultater. Det er derfor meget vigtigt, at kvinderne orienteres om at søge læge, hvis de får symptomer på livmoderhalskræft, oftest kontaktblødning, selv om de er screenet. Ligeledes er det meget vigtigt, at kvinderne orienteres om, hvor vigtigt det er fortsat at følge screeningsprogrammet, selv om de er vaccineret. Det skyldes, at vaccinen ikke omfatter alle højrisikovirustyper.


Referencer

  1. Bjerregaard B. Effektiv screening for livmoderhalskræft i Danmark. Ugeskr Læger 2008;170:711.