Skip to main content

> Svar:

♠ Reservelæge Steffen Brisling, Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Herlev Hospital. E-mail: sbrisling@hotmail.com, Overlæge Henrik Nørgaard, Overlæge Kirstine Lintrup Hermann, 1. reservelæge Regnar B. Arnesen, Overlæge Sven Adamsen, Herlev Hospital, Gastroenheden, Kirurgisk Sektion og Røntgenafdelingen

3. sep. 2008
3 min.

Tak for kommentaren, der berører spørgsmål, som også rejser sig ved gennemgang af andre publikationer om computertomografisk kolografi (CTK) og dens mulige fremtid i det diagnostiske armamentarium.

Mht. hvad der er bedst og mest økonomisk, må mange forhold tages i betragtning [1, 2]. Hverken CTK eller konventionel koloskopi (KK) har sensitivitet eller specificitet på 100%, begge er dyre, og begge har fordele og ulemper. Data kan indsamles interobservatørblindet, men jo ikke blindet i ordets egentlige forstand (for den enkelte metode). Som Jørgen Hilden nævner, er der desuden problemer ved validering, bl.a. af, hvorvidt fund ved CTK og KK repræsenterer samme eller forskellige polypper. Ordentligt design (herunder randomisering) og videnskabelig redelighed kan kun kompensere for, men ikke eliminere disse vilkår. Alene pga. de nævnte forhold må vi nøjes med at svare med formodninger, om end de er ret velunderbyggede.

De overordnede grunde til ikke at anbefale CTK som førstevalg er, at CTK ikke er (dokumenteret) lige så præcis som KK, og at positive fund udløser KK med biopsi og/eller polypektomi. De fleste af vore 50 patienter er formentlig blevet bedre undersøgt med CTK end med re-KK eller røntgen af colon. Økonomien i den aktuelle strategi foreligger ikke, men CTK kan antages at være omkostningseffektiv i forhold til opfølgning med re-KK eller røntgen af colon ved diagnostik og kontrol af kolorektal cancer [2].

Da syv patienter med væsentlige ekstraintestinale fund er mange i den lille population i forhold til i større arbejder, hvor man har opgjort dette systematisk [3], må det antages at være tilfældigt. Både kontrol og behandling har sine omkostninger, så gevinsten af tilfældige fund er også til debat. Kun rammerne for omfang har hindret uddybning i artiklen.

Projektets hovedformål var at undersøge, om CTK kunne udføres samme dag som inkomplet KK i et resurseudfordret presset offentligt regi med uselekterede patienter, og herunder at undersøge, om udrensningen var tilstrækkelig til konklusiv CTK. Konklusionen omtaler derfor alene logistik, men det nævnes også, at der hos 22% var væsentlige nye ekstraintestinale fund (cancer i andre organer og aortaaneurisme).

Det lille materiale gør ikke konklusioner om CTK's diagnostiske værdi mulig, men vi ville pga. de internationale anbefalinger af CTK til befolkningsscreening og primær diagnostik forsøge at få et indtryk heraf for at se, om resultaterne i vort lokale regi var anderledes (dårligere) end i litteraturen. Dette var ikke tilfældet, men arbejdet er jo allerede forældet, da man nu anvender 64-slice-skannere, automatiseret polypdetektion, osv.

Med hensyn til de statistiske overvejelser er KK således ikke reelt en »facitliste«, men har fået den funktion i mangel af bedre.

Vedrørende bemærkningerne om analysen er vi befriet for formodninger og er enige og tager med tak de gode pointer til efterretning.


Referencer

  1. Arnesen RB, von Benzon E, Adamsen S et al. Diagnostic performance of computed tomography colonography and colonoscopy: a prospective and validated analysis of 231 paired examinations. Acta Radiol 2007;48:831-7.
  2. Arnesen RB, Ginnerup-Pedersen B, Poulsen PB et al. Cost-effectiveness of computed tomographic colonography: a prospective comparison with colonoscopy. Acta Radiol 2007;48:259-66.
  3. Ginnerup-Pedersen B, Rosenkilde M, Christiansen TE et al. Extracolonic findings at computed tomography colonography are a challenge. Gut 2003;52:1744-7.