Skip to main content

> Svar:

Ledende overlæge Peter Lange, Hjerte-lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. E-mail: peter.lange@hvh.regionh.dk. Professor Jørgen Vestbo, reservelæge Anders Løkke, reservelæge Peder Fabricius & statistiker Jacob Marott. Hjerte-lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og Østerbroundersøgelsen, Bispebjerg Hospital

4. jan. 2008
3 min.

Vi vil gerne takke Ole Finn Pedersen for hans interesse for vor artikel om kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). I artiklen om forekomst af KOL i Danmark har vi anvendt en fast grænse på 0,7 for ratioen mellem luftvolumen i første udåndingssekund (FEV1) og total luftvolumen i en udånding (FVC) til at definere KOL [1]. Denne grænse er valgt bevidst, idet vi ville lægge os op ad de anerkendte kliniske retningslinjer: de internationale Global initiative for Obstructive Lung Disease (GOLD)-retningslinjer [2], ATS/ERS KOL-retningslinjer og nationale retningslinjer som f.eks. de engelske retningslinjer fra NICE. I alle disse retningslinjer bruger man denne faste ratio til at definere luftvejsobstruktion.

Vi er helt klar over, at FEV1/FVC-ratioen falder med alderen, og at man ved at bruge en fast grænse overdiagnosticerer KOL blandt ældre og samtidig underdiagnosticerer KOL blandt yngre. Selv om valget af den faste FEV1/FVC-ratio på 0,7 er anført i stort set alle KOL-retningslinjer, er vi enige med Ole Finn Pedersen i, at det kan anfægtes, om det videnskabeligt set er den korrekte fremgangsmåde. Det drejer sig om en diskussion af, hvor grænsen går mellem normalt og abnormt - en diskussion, hvor videnskabsmanden forfølger det helt korrekte, mens klinikeren går efter det let anvendelige. Med i diskussionen er også et forsøg på en afgrænsning mellem normal aldring og stigende hyppighed af sygdom over tid. Denne diskussion kendes fra mange sygdomsområder, f.eks. hypertension, som også defineres ud fra en fast grænseværdi, selv om det systoliske blodtryk stiger med alderen. Inden for det kardiovaskulære område er det påvist, at det med alderen stigende blodtryk ikke er harmløst, og at intervention kan nytte. Den samme viden har vi ikke inden for afgrænsningen af KOL. Det er imidlertid værd at bemærke, at ældre, der har KOL ifølge den faste afgrænsning med FEV1/FVC < 0,7, men med FEV1 inden for nederste normalgrænse, har en dårligere prognose end ældre, der har en ratio på 0,7 eller højere [3].

Splittelsen mellem at indføre noget, som er videnskabeligt rigtigt, versus noget, som er praktisk let anvendeligt og forståeligt for ikkespecialister, afspejler sig meget tydeligt i det faktum, at det Europæiske Respiratoriske Selskab (ERS) i deres rekommandation om spirometri angiver en fortolkning af FEV1/FVC baseret på nederste normalgrænse (lower limit of normal (LLN)) [4], mens de i deres kliniske KOL-retningslinjer anvender en fast grænseværdi på 0,7 [5], som vi også har valgt det i vores artikel i Ugeskriftet. Det kan i øvrigt bemærkes, at ERS tidligere brugte en mere kompliceret grænseværdi i deres KOL-retningslinjer, hvor FEV1/FVC-ratio skulle sammenholdes med den for alder og køn forventede værdi.

Diskussionen er spændende og ikke kun lokal. I denne tid foregår der en livlig debat i den lungemedicinske faglitteratur for og imod anvendelsen af den faste FEV1/FVC-grænse, og i sidste nummer af det ansete tidsskrift Thorax er der hele fire korrespondancer om dette emne!


Referencer

  1. Løkke A, Fabricius PG, Vestbo J et al. Forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom i København. Ugeskr Læger 2007;46:3956-60.
  2. Global Strategy for the Diagnosis, Management and Prevention of COPD, Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD) 2006. http://www.goldcopd.org /nov 2007.
  3. Mannino D, Buist AS, Vollmer WM. Chronic obstructive pulmonary disease in older adults: what defines abnormal lung function? Thorax 2007;62:237-41.
  4. Pellegrino R, Viegi G, Brusasco V et al. Interpretative strategies for lung function testing. Eur Respir J 2005;26:948-68.
  5. Celli BR, MacNee W, Agusti A et al. Standards for the diagnosis and treatment of patients with COPD: a summary of the ATS/ERS position paper. Eur Respir J 2004;23:932-46.