Tak til Søren Overgaard for de nyttige kommentarer til vores gennemgang af Cochrane-review'et om helklæbende plast til afdækning af operationsfeltet [1].
Selv om der kan rettes indvendinger mod kvaliteten af de studier, som indgår i review'et, er hovedkonklusionen klar: Der er ingen evidens for, at helklæbende plast forebygger postoperative sårinfektioner. Der er derfor ingen indikation for at anvende helklæbende plast i infektionsforebyggende øjemed, uanset operationstype.
Vi anerkender, at der kan være andre praktiske grunde til at fastholde anvendelse af helklæbende plast, men nyttevirkningen må i så fald holdes op imod den muligt øgede risiko for sårinfektioner. Det sidste var et uventet resultat i Cochrane-analysen og må som sådan naturligvis tolkes med kritisk sans, men det illustrerer på den anden side meget godt det nyttige i at foretage Cochrane-analyser. Små risici, som forbliver uerkendte i de enkelte originalarbejder, synliggøres gennem review'ets pooling af data.
Den muligt øgede infektionsrisiko kan bl.a. skyldes en »drivhuseffekt«, hvor der i det fugtige miljø under plastfilmen opformeres hudflora, som efterfølgende havner i såret. Det er en problemstilling, som også kendes ved anvendelse af transparente forbindinger over venekatetre, hvor især de første generationer af forbindinger var forbundet med en øget risiko for kateterassocierede infektioner, der var betinget af, at der skete en opformering af hudbakterier under de damptætte forbindinger [2].
Som Søren Overgaard rigtigt anfører, indgår der ikke i Cochrane-review'et patienter, som har fået indsat hofte- og knæalloplastikker. Der er imidlertid ingen grund til at tro, at konklusionerne ikke også skulle være dækkende for disse typer af patienter. Risikoøgningen var jo især til stede ved rene operationer, hvor kontaminering med hudflora er det dominerende problem. Hvis man ønsker at fastholde anvendelsen af helklæbende plast ved hofte- og knæalloplastikker, bør man nok overveje at anvende plast med indbygget desinfektionsmiddel, som i Cochrane-analysen ikke var forbundet med øget infektionsrisiko.
Afslutningsvis efterlyser Søren Overgård mere evidens. Vi er enige i, at det pga. den lave infektionsfrekvens ikke er realistisk at gennemføre klinisk kontrollerede studier med dyb infektion som endepunkt, men at det i givet fald vil være nødvendigt at lade det bero på surrogat-end points. Et af disse kunne være kvantitativ måling af bakteriekontaminering af sårlæber og tilgrænsende hud umiddelbart før lukning af operationssåret.
