Skip to main content

Svar:

Centerchef Thomas Gjørup, Formand for Dansk Selskab for Intern MedicinE-mail: thomas.gjoerup@ah.hosp.dk

13. feb. 2006
3 min.

Flemming F. Madsen rejser i sit indlæg en række principielle spørgsmål om budgettering og ledelse i sundhedsvæsenet. Udgangspunktet er de medicinske afdelingers forhold. Der er ikke tvivl om, at der på mange medicinske afdelinger er et betydeligt arbejdspres, og at der, som fremhævet af Flemming F. Madsen, er grund til kritisk at vurdere forholdet imellem opgaver og resurser. På trods heraf er det min opfattelse, at man ikke som udgangspunkt kan benytte manglende resurser som begrundelse for, at man ikke leverer den nødvendige kvalitet i behandlingen og ikke skaber den nødvendige udvikling. Man kan næppe komme uden om at foretage en prioritering, hvis der er knaphed på resurser, og sikre at de vigtigste opgaver bliver løst. Det er svært at forestille sig, at vi i sundhedsvæsenet eller for den sags skyld i en anden offentlig virksomhed, nogensinde skulle komme i en økonomisk situation, hvor prioritering ikke vil være påkrævet. Der er tværtimod grund til at tro, at kravet om prioritering i sundhedsvæsenet bliver større og større i takt med bl.a. den teknologiske udvikling og stigningen i patienters forventninger. Samtidig hermed er der næppe tvivl om, at en af de opgaver, ledere på alle niveauer i sundhedsvæsenet bruger mest tid på, er at skaffe resurser til deres område. Meget tyder på, at kvalitetssikring får en større og større plads i patientbehandlingen, og at det bliver nødvendigt at skaffe resurser dels til dette arbejde, dels til at udbedre de mangler, som bliver afdækket. Ikke sjældent har det i forbindelse med måling af kvalitet vist sig, at målopfyldelsen i daglig praksis var lavere end forventet. Det er selvsagt afgørende, at ikke mindst fagfolk får indsigt i kvalitetsniveauet inden for deres ansvarsområde. Der er i denne forbindelse næppe tvivl om, at Lange et al's artikel vil bringe yderligere fokus på måling af lungefunktion, og at et forventet deraf følgende lægeligt engagement vil sætte skub i udviklingen.

Vi kan naturligvis ikke udtale os om resursemæssige forhold på de afdelinger, der her i landet behandler patienter med obstruktiv lungesygdom. Men måling af lungefunktion hos denne gruppe af patienter kan meget vel vise sig at være et eksempel på en ny opgave, som må søges løst indenfor allerede givne rammer. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at flere resurser ikke i sig selv løser kvalitetsproblemer. Der er efter Dansk Selskab for Intern Medicins opfattelse behov for mere grundlæggende at overveje den måde, behandlingen af de medicinske patienter er organiseret på [1]. Det er vores håb, at den kommende regionsdannelse vil føre til opbygning af endnu stærkere faglige miljøer, som har de nødvendige kræfter til bl.a. at gennemføre kvalitetsudvikling på prioriterede områder.

I januar i år har Dansk Selskab for Intern Medicin i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S afholdt en konference på Christiansborg om det medicinske patientforløb. Det blev besluttet at nedsætte en national følgegruppe for det medicinske område [2]. Dette meget væsentlige initiativ må forventes at kunne få stor indflydelse på den organisatoriske udvikling og bidrage til at løsning af de af Flemming F. Madsen påpegede problemer.


Referencer

  1. Gjørup T. Det kan gøres bedre. Ugeskr Læger 2006;168:23.
  2. Larsen K. National følgegruppe for de medicinske forløb. Ugeskr Læger 2006;168:445.