Skip to main content

Tavshedspligt, akademisk dannelse, lægelig pli

Tonen i debatten om antidepressiva: Faglig uenighed kan godt udtrykkes på en diplomatisk og dannet måde. Læs også Peter Gøtzsches svar.

Pensioneret praktiserende læge Lasse Micheelsen
E-mail: Lasse.mich@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Har lejlighedsvis fået kuglepenne og frokost af lægemiddelkonsulenter

18. jun. 2015
6 min.

Debatsvar til indlæg af Peter Gøtzsche »Antidepressiva bør ikke bruges til børn og unge«.

Faktaboks

Fakta

Siden professor P.C. Gøtzsche blev irettesat af det internationale Cochrane netværk på grund af sin kontroversielle bog om antidepressive midler har der været en velsignet stilhed omkring hans person. Denne stilhed har han nu selv brudt med sit indlæg i Ugeskrift for Læger »Antidepressiva bør ikke bruges til børn og unge« (2015;177:1089).

Jeg skal ikke kommentere indholdet i professorens indlæg, men udelukkende formen og sprogbruget.

P.C. Gøtzsche betegner skråsikkert og arrogant et udsagn fra Lundbeck og nogle psykiatriprofessorer om, at der ikke er sammenhæng mellem selvmordsadfærd og selvmord, som noget vrøvl.

Kunne han ikke have udtrykt sin faglige uenighed på en mere dannet og diplomatisk måde?

I sit debatindlæg beskriver han detaljeret en 20-årig mands dramatiske suicidium. Han beskriver hvor og hvordan det foregik, og han nævner den afdøde ved navn. Havde det drejet sig om en person i min familiekreds, havde jeg ikke tøvet med at drage professoren til ansvar for dette brud på tavshedspligten.

Kunne nogle ikke belære denne Erasmus Montanus-lignende figur om akademisk dannelse, lægelig pli og ikke mindst tavshedspligt?