Tidens fordomme om islam

Anette Schmidt skriver i sin anmeldelse af »Opbrud og oprør« i Ugeskrift for Læger nr. 17, at »det er et under, at Ayaan har styrke til at bryde med sin opvæksts indoktrinerede ,sandheder`« - noget Anette Schmidt desværre ikke selv formår.

Anmeldelsen er således et helt lille kartotek over tidens fordomme om islam. Læsningen er den sædvanlige højrefløjs agitation, hvor muslimer - som tidligere jøder - karikeres som tilbagestående mørkemænd, der kun påtænker at »omvende eller dræbe de vantro«. Det har ingen rod i virkeligheden, og retorikkens eneste formål er at skabe et fjendebillede, der kan legitimere en senere magtanvendelse.

Det er foruroligende at finde, at Ugeskrift for Læger uden nogen kulturel eller social perspektivering ublu viderebringer et menneskesyn, der umenneskeliggør en hel kultur. Historien burde have lært os, at når vi i moralsk selvretfærdighed maler andre onde, tjener det kun at bane vejen for egne atrociteter.

Anette Schmidts skræmmebillede kan let tilbagevises punkt for punkt, men det kræver, modsat spredningen af frygt og had, en erkendelse, der går dybere end dagbladenes letkøbte spisesedler. Jeg ser frem til, at Ugeskrift for Læger i kommende numre giver spalteplads til en forståelse, der ikke appellerer til den laveste fællesnævner.