Skip to main content

Undersøgelser ved recidiverende pneumonier

Hvad er de rette undersøgelser for børn og unge med tilbagevendende pneumoni? Diskussion af kasuistik.

Overlæge emeritus, dr.med. Ulrik Pedersen, Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitetshospital
E-mail: ulrikpedersen@hotmail.com
Interessekonflikter: ingen

27. jun. 2016
2 min.

Jeg har med interesse læst artiklen »Endobronkialt leiomyom er en sjælden årsag til recidiverende pneumoni« i Ugeskr Læger 2016;178:1076-7.

Den handler om en 17-årig pige med fire pneumonier gennem halvandet år. Hun havde desuden haft vedvarende tilfælde af hoste ledsaget af dyspnø og intermitterende febrilia. Først i forbindelse med den sidste episode med pneumoni blev hun undersøgt nærmere (lavdosis-CT), hvor man fandt mistanke om en tumor i bronkiesystemet. Diagnosen endobronkialt leiomyom blev stillet ved en fleksibel bronkoskopi.

Artiklen konkluderer, at der ved recidiverende pneumonier bør foretages lavdosis-CT, desuagtet at forfatterne anfører, at denne undersøgelse ikke udelukker en intraluminal tumorproces.

Som mangeårig leder af den bronkoendoskopiske service på Øre-næse-halsafdelingen, Aarhus Universitetshospital, er jeg uenig i kasuistikkens konklusion.

Gennem årene har jeg set adskillige tilfælde, hvor børn og unge har gået med måneder til år varende symptomer på en obstruktion i enten trachea eller bronkier. Mange af dem har fået foretaget diagnostiske undersøgelser som bronkografi, scintigrafi (tidligere brugte undersøgelser) og gennem de senere år både CT og MR-skanning, uden at diagnosen blev stillet. Flere af disse patienter har desuden gennemgået langvarige behandlinger med antibiotika og astmamedicin.

Efter min mening og mangeårige erfaring er der indikation for fleksibel bronkoskopi på vide indikationer. Ved en fleksibel bronkoskopi kan man på få minutter konstatere, om trachea og bronkier er frie, eller om der er obstruktion fra en tumor eller et fremmedlegeme. Findes en tumor, har man herudover mulighed for fotodokumentation og mulighed for biopsi, og undersøgelsen kan gennemføres ambulant eller som endagskirurgi og er i erfarne hænder en undersøgelse med stort set ingen komplikationer.

Kasuistikkens konklusion skulle derfor have været: " Ved recidiverende pneumonier og ved langvarige pulmonale symptomer (hoste, dyspnø, febrilia) bør fleksibel bronkoskopi udføres på vide indikationer".

Havde denne undersøgelse været foretaget, kunne man formentlig have stillet diagnosen efter pneumoni nr. to.