Skip to main content

Vi kan udrydde hepatitis C – men ikke uden en plan

Vi har muligheden, så hvad venter vi på?

Professor Jeffrey Lazarus, seniorforsker, CHIP, Rigshospitalet, Københavns Universitet.
Professor Jeffrey Lazarus, seniorforsker, CHIP, Rigshospitalet, Københavns Universitet.

Professor Jeffrey V. Lazarus, Seniorforsker, CHIP, Rigshospitalet, Københavns Universitet
E-mail: jeffrey.lazarus@regionh.dk
Interessekonflikter: Forfatteren har modtaget forskningsstøtte samt rådgivnings- og foredragshonorar fra AbbVie og Gilead Science. Han har desuden modtaget forskningsstøtte fra den ikkestatslige organisation World Hepatitis Alliance og har tidligere været ansat ved WHO, to organer, der begge arbejder for nationale hepatitis C-strategier i alle lande.

30. mar. 2016
4 min.

2015 blev året, hvor vi kom endnu tættere på muligheden for at udrydde hepatitis C-virus (HCV), der påvirker millioner af mennesker i Europa. Heraf 17.000-25.000 i Danmark.

Introduktionen af helt nye og meget effektive lægemidler har vendt op og ned på sygdomsområdet, og med en helbredelsesrate på mere end 90% [1] står vi over for en enestående chance for at udrydde en af verdens største sundhedsmæssige udfordringer. Et mål WHO håber at nå inden 2030, men som vi i Danmark endnu ikke har en plan for, hvordan vi skal håndtere.

Danmark havde indtil for nylig en af de laveste behandlingsrater i Europa [2], og tilbage i 2012 blev det estimeret, at flere end 4.000 patienter med HCV på daværende tidspunkt afventede behandling [3]. Behandlingsraten er med introduktionen af de nye behandlinger steget til 2% – hvilket stadig er den laveste i de nordiske lande. Derudover er der fortsat et mørketal på flere tusinde ikkediagnosticerede personer med HCV [4].

Målrettet indsats

Der er derfor, som man allerede har set i mange lande omkring os, brug for en langt mere målrettet indsats, der sikrer udvikling, finansiering og implementering af en omfattende national strategi, der på længere sigt skal muliggøre eliminering af HCV i Danmark.

Sundhedsstyrelsen igangsatte tilbage i 2007 initiativet »National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofbrugere«. En handlingsplan, der fortsat henvises til i dag, til trods for, at situationen har ændret sig markant i de seneste år. Dertil kommer, at man i handlingsplanen primært beskæftiger sig med stofbrugere og ikke forholder sig til de øvrige grupper af potentielt smittede personer, der tilsammen tegner sig for en stor andel af det samlede antal HCV-smittede i Danmark, og hvoraf mange er uvidende om, at de har HCV [5]. Derfor er der behov for, at vi opdaterer planen fra 2007 med den store viden, vi har i dag.

Flere patienter behandles

De nye behandlinger har indtil for nylig været forbeholdt de allermest syge patienter, men med beslutningen om at udvide kriterierne for behandlingsstart er der taget et vigtigt skridt i den rigtige retning. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) vurderede i deres reviderede vejledning fra november 2015, at omkring 700 flere patienter i løbet af det kommende år vil blive tilbudt behandling.

Udmeldingen vidner om, at der er faglig opbakning og en sundhedspolitisk vilje til at bekæmpe sygdommen – men hvordan vi skal gribe det an, meddeles der ikke. Men faktum er, at hvis vi ikke laver en plan nu, vil vi uden tvivl blive tvunget til det senere – indsatsen vil da bare blive langt dyrere, da omkostningerne til følgesygdomme og endnu flere smittede patienter vil stige markant.

Brug for samlet plan

Trods de store fremskridt kan den medicinske behandling ikke stå alene, hvis vi for alvor skal se en effekt. Der er brug for en samlet plan, der forener og fremmer et effektivt samarbejde mellem alle interessenter, herunder lægefaglige specialister, politiske beslutningstagere, socialarbejdere, serviceudbydere, forskere og patientorganisationer. I fællesskab skal vi søge at identificere og fremme strategiske fremgangsmåder, der ser ud over HCV som en medicinsk udfordring, og som tager hensyn til det danske sundhedssystem samt de mere overordnede sundhedspolitiske og socialpolitiske problemer, der skal løses, for at de medicinske fremskridt kan få deres tilsigtede virkning. Denne holistiske tilgang er afgørende for at sikre et effektivt behandlingsforløb, hvor man sammentænker patientforløbet fra tidlig forebyggelse, opsporing og diagnosticering til behandling, hvis nødvendigt, samt støtte og opbakning til patienten gennem forløbet.

I Danmark har vi et sundhedssystem, der tager hånd om patienterne – uanset hvor i samfundets hierarki, de befinder sig. Vi har nu muligheden for at udrydde en sygdom, der hvert år koster mange liv, og som samtidig koster millioner af sundhedskroner. Ved at udarbejde en national handlingsplan kan vi ved en fælles og målrettet indsats bidrage til elimineringen af HCV. Hvad venter vi på?

Referencer

LITTERATUR

  1. Baggrundsnotat vedr. behandling af kronisk hepatitis C infektion. RADS april 2015:4-7.

  2. Wedemeyer H et al. Strategies to manage hepatitis C virus (HCV) disease burden. J Viral Hepatit 2014;21(suppl. 1): 60-89.

  3. InfCare Hepatitis, 2012.

  4. Christensen PB, Hay G, Jepsen P et al. Hepatitis C prevalence in Denmark – an estimate based on multiple national registers. BMC Infect Dis 2012;12:178.

  5. Statens Serum Institut (SSI). Hepatitis C, individuelle anmeldelsespligtige sygdomme. www.ssi.dk