?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Gigtforeningen støtter 16 nye forskningsprojekter

Hvorfor får nogle børn kvalme af den medicin, de tager mod børneleddegigt, mens andre ikke gør?  Er der forskelle i de måder, mænd og kvinder håndterer og accepterer kronisk gigtsygdom på?  Og kan knæenes støddæmpere – meniskerne – reparere sig selv og holde deres struktur intakt, når de nedbrydes af degeneration, slid eller skade?

Disse spørgsmål og mange andre vil forskere nu søge svar på med støtte fra Gigtforeningens forskningsråd.

 

Gigtforeningens forskningsråd har ved den seneste uddeling valgt at støtte hele 16 nye forskningsprojekter, som hver især bidrager til forståelsen af, hvorfor gigtsygdomme opstår, og hvordan man skaber den bedste behandling. Forskningsrådets uddelingsstrategi lægger særlig vægt på leddegigt, slidgigt (artrose) og rygsygdomme.

 

Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, glæder sig over, at så mange forskere søger om støtte:

 

”Vi er kommet langt i forståelsen af gigtsygdomme, men der er fortsat meget, vi ikke ved, og som endnu ikke er klarlagt. Derfor er det fantastisk, at så mange dygtige forskere vælger at forske netop i gigt, så vi kan komme et skridt nærmere den rette behandling til de mennesker, der må leve med en gigtsygdom.”

 

Gigtforeningen finansierer en betydelig del af dansk gigtforskning. Gigtforeningens forskningsråd er et fagligt råd, der fire gange årligt bevilger økonomisk støtte til dansk gigtforskning. Forskningsrådet uddeler omkring 15 millioner kroner årligt. 

 

 

De forskere og forskningsprojekter, der har modtaget støtte i denne forskningsuddeling, er:

  

REGION SYDDANMARK

Lektor Jette Primdahl, Forskning, Kong Christian X’s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Syddansk Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til at undersøge, om patienter med høj risiko for hjerte-kar-sygdom opsøger egen læge efter samtale herom, og om deres risiko ændrer sig over tid. Desuden vil projektet undersøge, om patienternes uddannelsesniveau, indkomst, om de bor alene, arbejdsstatus og køn har betydning.
Patienter med leddegigt, hvirvelsøjlegigt og psoriasisgigt har øget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom. Risikoen svarer til at have sukkersyge, hvor screening og behandling kan halvere risikoen. Kong Christian X’s Gigthospital har siden september 2011 inviteret patienter med disse gigtsygdomme til et ekstra ambulant besøg, hvor deres risiko for hjerte-kar-sygdom bliver vurderet. Det er dog endnu uvist, om patienterne efterfølgende går til læge og får fulgt op på deres øgede risiko. Resultaterne kan vise, om screeningssamtalerne gør en forskel i forhold til at kunne reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom hos disse patienter.

Forskningsårsstuderende Line Dam Heftdal, Immunologi, Biomedicin – ØST, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til at afklare, om betændelsesproteinet IL-26 påvirker knoglenydannelsen omkring led og senetilhæftninger hos patienter med kronisk rygsøjlegigt. Kronisk rygsøjlegigt ses oftere hos mænd end hos kvinder og opdages som regel i 20-30 års alderen. Det er især smerter fra lænderyggen, som giver patienterne gener i begyndelsen. Disse smerter kan som regel reduceres med medicinsk behandling, men knoglenydannelsen er det endnu ikke lykkedes at bremse. Håbet er, at en undersøgelse af IL-26 vil betyde, at man kommer et skridt nærmere en løsning af dette. Projektet er et samarbejde mellem Kong Christian X's Gigthospital i Gråsten og Aarhus Universitet.

 

REGION SJÆLLAND

Fysioterapeut Pætur Mikal Holm, Fysio- og ergoterapien, Slagelse Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted (NSR) Sygehuse, Region Sjælland, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 99.366 kroner til at undersøge, hvilken effekt ekstra tung styrketræning til ben – som supplement til den neuromuskulære træning i GLA:D – vil have for funktionsniveauet hos mennesker med slidgigt i knæene. Træning virker mod slidgigt, men det er endnu uklart, hvilke træningsformer der har størst effekt. Det er derfor af stor betydning at undersøge, hvordan effekten af træningen kan forøges. Ved at tilføje styrketræning til den ikke-operative behandling af slidgigt i knæene, kan der potentielt opnås forbedret aktivitetsniveau i dagligdagen, færre smerter og bedre livskvalitet hos mennesker med slidgigt i knæene.

 

REGION MIDTJYLLAND

Ph.d.-studerende Nini Kyvsgaard Brix Nørgaard, Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Skejby, har modtaget støtte fra Gigtforeningens forskningsråd på 30.000 kroner til at undersøge, hvorfor nogle børn med børneleddegigt og nogle børn med leukæmi får kvalme af behandling med lav dosis methotrexat. Det vil blive undersøgt, om der er forskel på de to patientgrupper, og om der er genetiske forskelle inden for grupperne.
Det vides ikke præcis, hvorfor methotrexat forårsager kvalme, men såvel transporttiden gennem leveren som genetiske og psykologiske faktorer, for eksempel angst, menes at have betydning. Studier har vist, at hvert andet barn med børneleddegigt har problemer med at tolerere methotrexat på grund af kvalme. Dette i en grad, hvor det kan blive nødvendigt at stoppe behandlingen.

Forsker David Christiansen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 53.000 kroner til at undersøge og sammenligne klinisk relevant behandlingseffekt af fysioterapi ved nakke-, skulder- og lændesmerter. Effekten af fysioterapi til disse patientgrupper er tidligere dokumenteret, men det er fortsat til diskussion, om effekten har klinisk relevans. Undersøgelsen vil sammenholde effekten af behandlingen med de økonomiske omkostninger samt bivirkninger og ulemper for patienten. Resultaterne fra undersøgelsen vil kunne vejlede klinikere og politiske beslutningstagere i fortolkningen af forskningsresultater og fastsættelse af kvalitetsstandarder for fysioterapi.

Forskningsårsstuderende Anne-Mette Kristensen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til et studie, hvor formålet er at opnå en større forståelse for leddegigt, og hvilken rolle CD83-systemet spiller i forbindelse med sygdommen.
Leddegigt er domineret af betændelsestilstande, hvor tæt kontakt mellem celler er en betingelse for sygdomsudvikling. Centrale celler i denne proces har proteinet CD83 på deres overflade. CD83 er et molekyle med stor indvirkning på betændelsestilstande og immunsystemets celler. I dyreforsøg kan blokering af CD83 eksempelvis hæmme udviklingen af betændelsessygdomme. CD83 kunne derfor tænkes at spille en rolle for udvikling af leddegigt – et område der indtil nu kun er belyst i begrænset omfang.
Studiet er et skridt på vejen mod en mere individualiseret behandling af leddegigtpatienter i fremtiden, hvilket kan begrænse sygdomsprogression og medfølgende funktionsnedsættelse hos den enkelte patient og samtidig bidrage til betydelige samfundsmæssige besparelser.   

Associate professor Magdalena Janina Laska, Reumatologisk afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Institut for Klinisk Medicin, har fra Gigtforeningens forskningsrE5d modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge, om kombinationen af flere enkeltmutationer i gener, der har en kendt sammenhæng med leddegigt, øger modtageligheden for og sværhedsgraden af sygdommen.
Risikoen for udvikling af leddegigt afhænger af en kombination af genetiske faktorer og miljømæssige årsager såsom infektion og rygning.
Immunforsvaret spiller en vigtig rolle i sygdommens udvikling. Der er beskrevet mange enkelte genfejl, som hver især har vist en øget hyppighed hos patienter med leddegigt.  Ved at undersøge for kombinationer af disse genfejl hos patienter med leddegigt, kan det muligvis forklares, hvorfor der er forskelle i modtageligheden for sygdommen, og hvorfor nogle patienter rammes hårdere af sygdommen end andre og har forskellig effekt af den givne behandling. På sigt vil denne viden kunne bidrage til skræddersyet behandling til den enkelte patient.

Research assistant/student Simon Limbrecht Mogensen, Ortopædisk Forsknings Laboratorium, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 79.998 kroner til at undersøge, om man ved hjælp af stamcelleterapi kan udvikle end helbredende samt en forebyggende behandling af slidgigt. Da op mod 25 % af befolkningen lider af bruskskadesygdomme, vil både helbredende og forebyggende behandling have stor og gavnlig effekt på mange menneskers hverdag og bidrage til smertereduktion, øget funktionsniveau og deraf øget livskvalitet.  

Professor Kjeld Søballe, Ortopædkirurgisk afd. E, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til – ved brug af en særlig røntgenmetode (RSA) – at evaluere operationer for indeklemning i hofteleddet.
Indeklemning i hofteleddet er forårsaget af en deformitet i hofteskålen eller lårbensknoglen. Denne deformitet medfører indskrænket bevægeomfang og øget slid på leddet. Dette medfører smerter og risiko for tidlig udvikling af slidgigt.
Projektet kan bidrage med en klarlægning af, hvilke strukturer og hvilken/hvilke mekanismer der giver anledning til smerter ved indeklemning. Eftersom hovedparten af genoperationer foretages pga. manglende identifikation af det berørte område i leddet, forventer der bedre resultater ved operation. En mere optimal behandling kan medføre, at færre udvikler slidgigt.  

 

REGION HOVEDSTADEN

Forskningsassistent Cecilie Rødgaard Bartholdy, Parker Instituttet, Københavns Universitets hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 60.000 kroner til at undersøge, om det daglige fysiske aktivitetsniveau ændres hos personer med slidgigt i hofte eller knæ, efter de har været igennem et behandlingsforløb.
Inaktivitet er et globalt problem, der øger risikoen for forskellige sygdomme, f.eks. hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og kræft. Mennesker med slidgigt er mindre aktive end andre i samme aldersgruppe. Det er derfor relevant at finde ud af, om de bliver mere aktive efter at have fuldført et af de behandlingsforløb, der tilbydes i dag, dvs. operation, vægttab og træning. Ved at kortlægge, om inaktivitet mindskes efter et behandlingsforløb, har man mulighed for at optimere behandlingstilbuddene, så de hjælper bedst muligt.

Klinisk lektor, overlæge, Ph.d. Bo Baslund, Reumatologisk Klinik, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 63.600 kroner til at undersøge, om der er genetiske årsager til, at patienter med leddegigt reagerer forskelligt på behandling med prednisolon (binyrebarkhormon), herunder forekomsten af bivirkninger, og at nogle patienter får nedsat evne til selv at producere binyrebarkhormon. Binyrebarkhormon bruges til behandling af en lang række sygdomme med stor effekt, men også mange bivirkninger. Udvikling af nedsat binyrebarkfunktion, sukkersyge, knogleskørhed og forhøjet blodtryk er blandt de mest alvorlige. I dag kan man ikke på forhånd forudsige, hvilke bivirkninger den enkelte vil opleve ud fra dosis eller varighed af behandlingen. Det er derfor af stor betydning at finde metoder til at kunne identificere risikopatienter og tilpasse behandlingen individuelt. Perspektivet er, at man vil kunne skræddersy binyrebarkhormonbehandlingen til den enkelte patient og reducere bivirkninger relateret til behandlingen.
 
Ph.d.-studerende Mikkel Bek Clausen, Fysioterapeutuddannelsen, Institut for Fysioterapi og Ergoterapi, Professionshøjskolen Metropol, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge effekten af simpel styrketræning i behandlingen af patienter med langvarigt afklemningssyndrom i skulderen som et supplement til det eksisterende behandlingstilbud (kommunal genoptræning).
Behandlingen af afklemningssyndrom i skulderen kan indeholde en række forskellige elementer, men ny forskning tyder på, at særligt styrketræning skal have mere opmærksomhed, end det er tilfældet i dag. Forsøgets resultater kan finde umiddelbar klinisk anvendelse. I tilfælde af at den supplerende intervention viser sig givtig for patienterne, vil denne umiddelbart kunne implementeres i de eksisterende behandlingstilbud.

Fysioterapeut, forskningsassist Karen Ellegaard, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 70.000 kroner til at udfærdige og afprøve en metode til at ensarte vurdering af undersøgelser med ultralydsskanning ved slidgigt i fingerleddene.
Slidgigt er en udbredt lidelse. Forekomsten af slidgigt stiger med alderen. Omkring 25% kvinder og 15% mænd er plaget af slidgigt i håndens led.
Stigende levealder betyder, at der er øget behov for en effektiv indsats mod slidgigt. Let anvendelige og pålidelige måleredskaber til diagnosticering, registrering af sygdomsudvikling og effekt af behandling er derfor yderst relevant.

Forskningsleder, lektor Bente Appel Esbensen, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, VRR, The Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE), Rigshospitalet, HovedOrtoCentret & Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 96.000 kroner til at undersøge, om der er forskelle i de måder, mænd og kvinder håndterer og accepterer kronisk gigtsygdom på. Projektet vil desuden belyse, hvilke støtte- og aktivitetstilbud danske mænd og kvinder med leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt ønsker, og om ønskerne påvirkes af f.eks. alder, uddannelse, sygdom og symptomer, mestring, fysisk funktion og mentalt velbefindende.
Resultaterne fra projektet vil bidrage til at afklare forhold og udfordringer i forhold til kønsforskelle hos mænd og kvinder med gigt. Projektet vil endvidere dokumentere, hvordan mænd og kvinder med gigt håndterer deres sygdom til daglig, og hvilken type af støtte de har brug for at modtage fra sundhedsvæsenet og patientforeninger. Denne viden vil gøre det muligt at målrette specifikke tilbud til patienter med gigt.

Professor, overlæge, Ph.d. Michael Rindom Krogsgaard, Idrætskirurgisk enhed M51, Ortopædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 105.000 kroner til at fastslå, om meniskerne –som er knæets støddæmpere – er i stand til at vedligeholde sig selv igennem livet trods slid og skader. Ødelæggelse af meniskernes struktur, for eksempel ved beskadigelse, er en vigtig årsag til udvikling af slidgigt, fordi meniskerne normalt beskytter ledbrusken ved at absorbere en stor del af den vægtbelastning, der går gennem knæet.
Kan meniskerne reparere sig selv og holde deres struktur intakt, når de nedbrydes af degeneration, slid eller skade? Det ved man ikke, men det er af betydning for forståelsen af, hvorfor sygdomme i meniskerne udvikles, og for hvorledes de kan behandles. Hvis der foregår omsætning i meniskernes kollagen, åbner det mulighed for, at man ved at fremme processen kan styrke meniskens stødabsorberende egenskaber og forhindre varigt tab af meniskvæv ved skader og degeneration. Hvis kollagenet ikke omsættes, er det udtryk for, at vi har det kollagen, som vi udstyres med i barnealderen – og det skal vi passe på.

Lektor Anne Marie Lynge Pedersen, Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi og Anatomi, Odontologisk Institut/Tandlægeskolen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 80.000 kroner til at undersøge prognosen for behandling med tandimplantater hos patienter med primært Sjögrens syndrom efter fem år.
Sjögrens syndrom er en kronisk gigtlidelse, som påvirker kirtelfunktioner, især tåre- og spytkirtelfunktionen. Patienter lider derfor ofte af udtalt øjen- og mundtørhed. Den nedsatte spytproduktion er ofte ledsaget af store tandproblemer, der kan føre til tandtab. En god tyggefunktion er vigtig for en optimal fødeindtagelse, og derfor har patienterne ofte behov for at få erstattet mistede tænder. Aftagelige proteser tolereres ikke godt af mundtørre patienter, hvorimod implantater synes at være et hensigtsmæssigt alternativ. Der er meget få studier, der belyser resultatet af implantatbehandling hos patienter med Sjögrens syndrom. Det antages, at ca. 50.000 danskere lider af Sjögrens syndrom.

 

Right side

Nr. 13/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

PLO-overenskomst – hvad nu?
💬
3
Bent Varming 26. jun 2017 13:39
Lægemiddelstyrelsen afviser SSRI-forskning
💬
3
Anders Frøkjær Thomsen 25. jun 2017 18:18
Hvor er kærligheden?
💬
6
Jens 22. jun 2017 16:51

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

Nyeste debat