?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Gigtforeningens forskningsråd uddeler ni stipendier

Gigtforeningens forskningsråd har netop uddelt hele ni stipendier: Seks introduktionsstipendier og tre forskningsstipendier.

Et introduktionsstipendium tildeles ansøgere, der gerne vil indlede en forskningskarriere inden for gigtområdet. Introduktionsstipendiet gives oftest med henblik på at iværksætte den første del af et større forskningsprojekt – typisk et ph.d.-studie.

Et forskningsstipendium tildeles ansøgere med sundhedsfaglig baggrund, som ønsker at gennemføre et større forskningsprojekt – med henblik på opnåelse af en ph.d.-grad eller tilsvarende.

Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, glæder sig over uddelingen:

”Det er en fantastisk strategi, som har vist sig at virke rigtig godt. Den bidrager til, at vi får dygtige reumatologer og forskere til gavn for patienterne,” siger hun.

 

INTRODUKTIONSSTIPENDIER:

Forskningsmedhjælper Amir Emamifar, Rheumatology, OUH, Svendborg Sygehus, har af Gigtforeningens forskningsråd fået tildelt et introduktionsstipendium til et projekt, der skal fokusere på muskelgigts og kæmpecellearterits store problemområder: Den øgede kræftrisiko samt problemerne relateret til de store blodårer og knogleskørhed, både med hensyn til sygdommenes egen påvirkning, men også relateret til behandlingen med binyrebarkhormon.
Muskelgigt og kæmpecellearterit er to beslægtede betændelsesartige sygdomme. Sygdommene er relativt hyppige hos ældre. Patienterne har ofte svære smerter. Behandlingen består af binyrebarkhormon for at mindske betændelsesreaktionen. Binyrebarkhormon har en del bivirkninger. Resultaterne fra projektet kan være med til at ændre de diagnostiske undersøgelser, og de kan bidrage til forståelsen af sygdommenes og behandlingens indvirkning på hjerte-kar-forhold og knogleskørhed. Resultaterne kan også være med til at indlede en ny æra, hvor patienterne får uddelegeret et større ansvar for deres egen behandling.

Studerende Liselotte Hansen, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, Aarhus Universitet, har af Gigtforeningens forskningsråd fået tildelt et introduktionsstipendium til at undersøge, hvordan langtidsprognosen er for patienter med tidligere hulfodssenebetændelse (hælsporer). Kronisk betændelse i kroppens sener er et stort problem for både idrætsaktive og ikke-idrætsaktive. Mange patienter har smerter og begrænset funktion af sener, og disse symptomer kan være tilstede i mange år. Det kan forringe livskvalitet og medføre karrierestop for idrætsudøvere.
Trods den hyppige forekomst og de mange behandlingsmuligheder er langtidsprognosen for de fleste kroniske senebetændelser uafklaret, og derfor vil det have interesse at vurdere langtidsprognosen for symptomer, og muligheden for at deltage i idræt, samt undersøge hvordan de ultrasoniske forandringer i senen har udviklet sig gennem år. Langtidsprognosen for betændelse i hulfodssenen er i dag uafklaret. Håbet er, at dette forskningsprojekt kan give et indblik i, hvordan langtidsprognosen for betændelse i hulfodssenen er samt i bedste fald at finde frem til en effektiv behandling.

1. reservelæge Dženan Mašić, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, har af Gigtforeningens forskningsråd fået tildelt et introduktionsstipendium til at undersøge sammenhængen mellem kolesterol, kommunikationsmolekyler og risiko for blodpropper i hjertet og hjernen hos patienter med ny-diagnosticeret kronisk leddegigt. Kronisk leddegigt er en progressiv og destruktiv ledsygdom, som giver sig til udtrykke ved ledhævelse og ledsmerter primært i hænder og fødder.
De senere år har det vist sig, at patienter med kronisk leddegigt har øget forekomst af hjerte-kar-sygdomme, som også er den hyppigste dødsårsag i denne population.
Til trods for bedre sundhedsmæssig forbyggende/behandlende indsats mod hjerte-kar-sygdomme i den brede vestlige befolkning, så har denne patientgruppe fortsat næsten dobbelt så stor risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Målet med projektet er at finde ud af, hvem blandt disse patienter der er i en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme allerede på det tidspunkt, de får diagnosen leddegigt, så man fremover mere målrettet kan tilrettelægge udredning, forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdomme og derigennem mindske risikoen for tidlig død.

Molekylærbiolog Isabella Worlewenut Paulsen, Klinisk Immunologisk Afdeling, Næstved Sygehus, har  af Gigtforeningens forskningsråd fået tildelt et introduktionsstipendium på 100.000 kroner til at finde ud af, om det er muligt ved hjælp af en test i blodet for microRNA at stille diagnosen psoriasisgigt tidligt. Studiet skal desuden afklare, hvor tidligt forandringer kan ses, forud for at personerne får symptomer og diagnose. Modsat leddegigt findes der i dag ikke gode markører i blodet, som kan hjælpe læger til at stille diagnosen psoriasisgigt. 

Hoveduddannelseslæge Janni Maria Pedersen, Reumatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, har af Gigtforeningens forskningsråd modtaget et introduktionsstipendium til at finde mulige markører – både immunologiske og genetiske – der kan forudsige sværhedsgraden af leddegigt, og som samtidig kan forudsige, hvilken effekt behandling med biologisk medicin vil få. Projektet skal desuden øge forståelsen for sygdomsudvikling og for medicinens virkning. Målet er at individualisere og forbedre den tidlige behandling af kronisk leddegigt og dermed forebygge ledskader og funktionstab til gavn for både patient, læge og samfundsøkonomi. 

Cand.Scient.Tech. Morten Bilde Simonsen, Aalborg Universitet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, Institut for Mekanik og Produktion, har af Gigtforeningens forskningsråd modtaget et introduktionsstipendium til at undersøge, hvordan skoindlæg påvirker knoglernes position i foden, og hvordan de påvirker resten af kroppen.
Fodens opbygning er meget kompleks. Udover et stort led- og senesystem findes en fjerdedel af kroppens knogler i foden. Det er vanskeligt, og i det fleste praktiske tilfælde umuligt, at måle kræfter i foden og dermed belastningen. Imidlertid er der igennem de seneste årtier sket en stor udvikling af computermodeller, som kan anvendes til at beregne kræfter i kroppen. Dette giver mulighed for at undersøge, hvordan forskellige indlæg påvirker fødder, knæ og hofte ud fra kendskab til patientens trykfordeling, bevægelse og anatomi fra MRI scanning. Projektet anvender også en ny lav-dosis røntgenteknik, EOS. Scanningen foregår, mens patienten står oprejst, i modsætning til de gængse scanninger, hvor man ligger ned. Dette giver mulighed for at se, hvordan knoglerne i foden og under ekstremiteten påvirkes af indlægget. Projektet lægger op til et ph.d.-projekt, der skal hjælpe med at forstå, hvordan indlæg påvirker foden. Denne viden skal bruges til at bidrage med kliniske retningslinjer og potentielt også en ny teknik til at tilpasse indlæg til den enkeltes behov.

 

FORSKNINGSSTIPENDIER

Fysioterapeut Pætur Mikal Holm, Fysio- og ergoterapien, Slagelse Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted (NSR) Sygehuse, Region Sjælland, har af Gigtforeningens forskningsråd fået tildelt et forskningsstipendium til at undersøge, hvilken effekt ekstra tung styrketræning til ben – som supplement til den neuromuskulære træning i GLA:D – vil have for funktionsniveauet hos mennesker med slidgigt i knæene. Træning virker mod slidgigt, men det er endnu uklart, hvilke træningsformer der har størst effekt. Det er derfor af stor betydning at undersøge, hvordan effekten af træningen kan forøges. Ved at tilføje styrketræning til den ikke-operative behandling af slidgigt i knæene, kan der potentielt opnås forbedret aktivitetsniveau i dagligdagen, færre smerter og bedre livskvalitet hos mennesker med slidgigt i knæene.

Reservelæge Sara Helena Kamp, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet, har af Gigtforeningens forskningsråd fået tildelt et forskningsstipendium til at undersøge forskellige undergrupper af psoriasis og psoriasisgigt ved hjælp af billeddiagnostik, og sammenholde disse fund med den fysiske og psykiske sygdomsindvirkning på patienten og med sygdomsforløbet. Ved at sammenholde billeddiagnostik med kliniske værdier og patienternes egenvurdering vil det være muligt at udvikle følsomme og patientrelevante metoder til vurdering af sygdomsaktivitet og forudsigelse af sygdomsforløb.

Afdelingslæge Dorota Paulina Kuettel, Reumatologisk afdeling, Kong Christian X’s Gigthospital, har af Gigtforeningens forskningsråd fået tildelt et  forskningsstipendium til at beskrive og søge de faktorer, der kan forudsige flares (opblussen af leddegigt). Nyere forskning viser, at patienter hyppigt oplever flares mellem de planlagte konsultationer, også selv om de vurderes at være i passende behandling ved de planlagte ambulante kontroller. Man har ikke haft en ensartet definition af flares, og viden om betydningen er stadig sparsom. Resultaterne fra nyere forskning tyder på, at man skal inkludere patientperspektivet i definitionen af flares. Håbet er, at resultaterne kan give en bedre forståelse af patient-rapporteret flare, ny viden om hvad der kan forudsige flares, og hvad der sker i blod og led hos leddegigtpatienter under og efter flares.

 

Right side

Nr. 25/2017

Senest kommenteret

Åndelig omsorg er et nyt forskningsfelt
💬
1
Torben Andersen 11. dec 2017 16:54
Har Danske Regioner scoret et selvmål?
💬
2
Annette Dam Fialla 11. dec 2017 10:07
OUH-ledelse siger undskyld til kritisk læge
💬
6
Niels Kristian Kjær 4. dec 2017 22:36