?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Millionbevilling til dansk migræneforskning

Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet modtager to bevillinger til forskning i migræne. Ved hjælp af avancerede skanningsmetoder vil forskerne forsøge at finde frem til biomarkører for migræne, der kan vise, hvad der sker i hjernen under et migræneanfald.

Professor Messoud Ashina Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet modtager sammen med læge og ph.d.-studerende Sabrina Khan og Marie Deen knap 1,4 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og den amerikanske Migraine Research Foundation til to studier i migræne.
De to forskningsprojekter skal ved hjælp af hjerneskanninger af migrænepatienter forsøge at opnå større viden om de bagvedliggende sygdomsmekanismer for migræne. En bedre forståelse af sygdommen kan i sidste ende føre til bedre behandling.

Undersøgelse ved hjælp af nanoteknologi

Læge og ph.d.-studerende Sabrina Khan fra Dansk Hovedpinecenter skal med sit studie undersøge, hvad der foregår i hjernen under et migræneanfald. Ved at give et kontraststof og derefter skanne hjernen ved hjælp af en MR-skanner undersøges, hvad der sker i hjernens blodkar, når man har migræne. Det er første gang, at metoden, der kombinerer MR-skanning og avanceret nanoteknologi, bliver brugt til at undersøge migræne.
Håbet er at finde såkaldte biomarkører for migræne, migrænens fingeraftryk. Dermed håber forskerne nærmere at kunne afklare, hvad der forårsager smerterne ved migræne. Messoud Ashina og Sabrina Khan modtager 1 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til deres forskning, der udføres i samarbejde med forskere fra blandt andet Stanford Universitet og professor Henrik Bo Wiberg Larsson, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET på Rigshospitalet.

Sammenhæng mellem serotonin og migræne

I det andet forskningsstudie undersøger læge og ph.d.-studerende Marie Deen fra Dansk Hovedpinecenter og Neurobiologisk Forskningsenhed kroniske migrænepatienter ved hjælp af PET-skanninger. I studiet undersøges serotoninniveauet i hjernen med en ny metode, der ikke før er anvendt i migræneforskningen.
Formålet er at se på, om mængden af serotonin i hjernen hænger sammen med sygdommens sværhedsgrad. Hypotesen er, at serotoninindholdet i hjernen er lavere hos personer med migræne end hos personer uden migræne og lavest hos personer med kronisk migræne.
Patienter med kronisk migræne har hovedpine minimum 15 dage om måneden, hvoraf minimum 8 er migrænedage. Sygdommen er derfor stærkt invaliderende, mens viden og forskning på området er begrænset.
Forskningsstudiet udarbejdes i samarbejde med professor Gitte Moos fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet. Messoud Ashina og Marie Deen modtager 50.000 USD fra Migraine Research Foundation til studiet.

For yderligere oplysninger kontakt:
Professor Messoud Ashina
Tlf.: 38 63 33 85
E-mail: messoud.ashina@regionh.dk

Dato: 
Tirsdag, 5. januar 2016 - 11:30

Right side

Nr. 8/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

CTU-forskere tilbageviser kritik af SSRI-forskning
💬
30
Thomsen 27. apr 2017 15:36
Om SSRI-behandling, metaanalyser og "fake news"
💬
1
Thomsen 27. apr 2017 10:20
Anmeldelse: Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage
💬
1
Hans Kristian Sangill Brødløs 26. apr 2017 00:58
Mats Lindberg: Den der dræber fattige…
💬
2
Sven Refslund Poulsen 25. apr 2017 16:08

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd