Aage Nørgaard
3.6.1953-12.9.2017
Efter et kort og ubarmhjertigt sygdomsforløb døde min gode ven Aage få timer efter, at jeg havde besøgt ham.
Jeg lærte Aage at kende på en dissektionstur til Liverpool i 1974, og gennem studietiden udvikledes et tæt venskab bl.a. gennem fælles rejser og familiebesøg. Specielt var han i hopla, når vi en weekend kunne besøge fødegården i Brøndum, og han kunne vise rundt på Salling, som han kendte indgående. Selv om Aage var solidt forankret i den danske muld, var der også en udrejselængsel, og studietiden bød bl.a. på rejser til de fattigste områder i Indien, kibbutz i Israel og rundrejse i Afrika, hvor han besteg Kilimanjaro. Karakteristisk for Aage blev alt undersøgt til mindste detalje, før et nyt projekt blev søsat. Aage var et multitalent. Ud over at klare sig usædvanligt godt på studiet var han velbevandret i litteratur, og næsten dagligt kom han på besøg hos mig og oplæste udvalgte afsnit med en forkærlighed for Steinbecks ”En dejlig torsdag” og ”Vredens druer” samt Johannes V. Jensens ”Kongens fald”. Som alt i livet blev intet gjort halvt. Hvis Aage valgte at introducere en forfatter, måtte han læse hele forfatterskabet.
Efter embedseksamen vendte han tilbage til hjemstavnen som reservelæge på sygehuset i Nykøbing Mors. Det var vigtigt for Aage at komme tilbage og gøre en forskel på den egn, som stod hans hjerte og familie så nær.
Aages gode begavelse, flid, rettidige omhu og ordentlighed betød, at forskning på Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet, blev en stor succes og har sat sig varige spor i instituttets stolte traditioner inden for bl.a. natrium/kaliumpumpen. Alligevel var der aldrig tvivl. Han ville tilbage til det, som betød mest for ham, nemlig patienterne. Aage var en højt respekteret læge og kardiolog både hos patienter og kolleger, og han udtrykte stolthed over den afdeling, som han var en del af på Regionshospitalet Silkeborg.
En af overskrifterne for Aages liv kunne være: ”All in. All the time”. Han efterlader et stort tomrum og tab hos mange, men mest hos Alice, Lise og Kirsten, som var omdrejningspunktet i hans alt for korte liv.
Frederik Grønhøj