?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Aage Nørgaard

3.6.1953-12.9.2017

Aage var et bundsolidt og godt menneske. Han formåede at udvise stor faglig dygtighed samtidig med indgående medmenneskelighed. Han evnede fordybelsen og havde dertil knivskarp analytisk sans og fotografisk hukommelse. Det var bærestenene i en lang og flot karriere til gavn for lægefaget, videnskaben, patienter, familie og venner. Aage forstod, at en læges arbejde består af biologisk indsigt – et videnskabeligt og evidensbaseret grundlag – og anvendelse af en sådan indsigt til gavn for den enkelte patient. For Aage var alle mennesker lige uanset social placering, og Aage forstod, at alle patienter skal behandles lige godt, men individuelt.

Aage blev født i 1953 og voksede op på en gård i Brøndum ved Skive sammen med mor, far, storesøster og tvillingebror. Det var her, at Aages interesse for naturen og hans rolige sindelag blev skabt. I 1972 flyttede Aage til Aarhus og begyndte på lægestudiet. Men når der blev brug for ro til fordybelse f.eks. op til eksamen, vendte Aage for en stund tilbage til roen på gården i Brøndum, hvor der så blev læst i alle døgnets vågne timer, mens mor diskede op med dejlig og nærende mad. Livet på gården i Brøndum var nok også baggrunden for, at Aage senere sammen med sin kone Alice, der kommer fra en gård på Møn, købte deres egen gård i Langballe ved Aarhus. Her skabte Aage sammen med Alice og deres to døtre Lise og Kirsten den totale landlige idyl: masser af plads, bindingsværk, stråtag, brostensbelagt gårdsplads med stokroser, have med blomster, grøntsager og frugttræer samt plads til husdyr – heste, får, høns – i udhuse og indhegninger.

Hans helt ekstreme hukommelse kom til udtryk, når der i venners lag blev spillet Trivial Persuit, eller når De Nattergales "The Julekalender" hvert år til jul blev genset, og hvor han kunne samtlige replikker udenad. Den engelske litteratur var også en af Aages store passioner, og takket være sin enestående hukommelse kunne han citere lange passager af f.eks. et af sine yndlingsdigte: Lord Byrons ”Epitaph to a dog”, om hunde, som også stod Aages hjerte nært.

Aage blev læge i 1979 og fik umiddelbart ansættelser som reservelæge på Skive og Nykøbing Mors Sygehuse. Men Aage ønskede større udfordringer og var under studietiden blevet inspireret af Na+/K+-pumpeforskningen ved Aarhus Universitet. Det førte til, at Aage allerede i 1980 tog kontakt til professor Torben Clausen ved Fysiologisk Institut, hvor han begyndte at gå til hånde i laboratoriet og i 1981-1984 var kandidatstipendiat. Det var især udvikling af nye metoder til kvantificering af Na+/K+-pumper og udforskning af Na+/K+-pumpens regulation, der interesserede Aage. Det førte til en prisopgavebesvarelse, som blev tildelt Aarhus Universitets Guldmedalje, dernæst til en doktordisputats ved Det Lægevidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og i øvrigt til en lang række artikler om Na+/K+-pumpen og kardiologiske emner. Det var især i metodeartikler, at Aages intellekt og flair for matematik, statistik, kemi og fysik fik mulighed for at udfolde sig og til at bringe forskningen ud over rampen med publikation af artikler i verdens førende tidsskrifter.

Med disse meritter i bagagen valgte Aage at speciallægeuddanne sig i kardiologi og intern medicin, hvori han blev lektor ved Aarhus Universitet. Det blev i ønskespecialet kardiologi, at Aage i særklasse blev en stor kapacitet. Disse anseelige kliniske kompetencer blev til fulde udlevet under hans ansættelse i 1992-2007 på Kardiologisk Afdeling, Århus Sygehus. Her var Aage en forbilledlig kollega og en skattet samarbejdspartner. Hans altid venlige, hjælpsomme og imødekommende natur prægede samarbejdet. Man gik aldrig forgæves til Aage med vanskelige diagnostiske problemer, som fagkyndigt blev endevendt og næsten altid resulterede i brugbare løsninger. Hans retlinede og ikkekonfronterende sind havde det imidlertid ikke godt med ledelsesmæssige urimeligheder, hvilket trist nok førte til, at Aage stille og roligt trak sig fra afdelingen i 2007. Dette efterlod et stort tomrum i afdelingen, men heldigvis blev Aages dygtighed til fulde udnyttet ved efterfølgende virke først i speciallægepraksis og senere ved Regionshospitalet Silkeborg. Her fik Aage syv gode år som overlæge frem til sin død. Det var en særlig glæde for Aage, at han i sine sidste år i Silkeborg fik mulighed for at arbejde sammen med sin yngste datter, stud.med. Kirsten Nørgaard. Aage var stolt over, at han sammen med Kirsten nåede at publicere tre videnskabelige artikler, der desværre viste sig at blive hans sidste.

Aage Nørgaard døde i en alder af 64 år tirsdag den 12. september 2017 efter at have fået fremskreden cancer. Aage var helt afklaret om sin sygdom og prognosen, men alligevel kom det bag på ham selv og dem, der stod ham nær, at forløbet var så hurtigt. Den 11. august var han velbefindende og på vej til et lægevikariat i Østgrønland, men måtte på grund af mavesmerter vende om i Reykjavik og blev via sine overlægekolleger i Silkeborg indlagt på Aarhus Universitetshospital.

Vore tanker går til hustruen Alice og døtrene Lise og Kirsten.

Æret være Aage Nørgaards minde.

Ole Gøtzsche

Keld Per Kjeldsen

Alex Lund Laursen

Jørgen Steiner

Kristian Thygesen

Lars Jørgen Østergaard

Right side

Nr. 21/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

Sundhedsvæsenet har stadig brug for lægesekretærer
💬
1
Tobias Ramm Eberlein 20. okt 2017 17:33
Bæltefrit afsnit koster penge
💬
1
Susanne Feierskov 20. okt 2017 11:06
Lægeformand: Karsten Bech er under standard
💬
13
Elsemarie Døssing 19. okt 2017 14:27
Svendborg-sagen: Styrelse beklager sektionschefs udtalelser
💬
4
Jens Blicher 18. okt 2017 18:19
Styrelsen for Patientsikkerhed: Svendborglæger var langt under standard
💬
20
Preben Brandenhoff 16. okt 2017 19:44

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd