Content area

Annlize Troest

15.11.1955-17.3.2018

Overlæge i Sundhedsstyrelsen Annlize Troest døde efter en sej kamp mod kræft. En netop sej, dygtig og stærk kollega er her ikke mere, og hendes mand, tandlæge Finn Andersen, står tilbage med en stor sorg og den meningsløshed, der præger en sådan alt for tidlig død.

Annlize blev uddannet læge i 1983, og efter en række hospitalsansættelser med interesse for anæstesi- og intensivmedicin skiftede hun spor til samfundsmedicinen. Skiftet skete, idet Annlize i 1976 – som sin mand – blev medlem af hjemmeværnet og fik ledelsesmæssigt ansvar, herunder i sanitetstjenesten. Hun udviklede allerede dengang helt nye programmer for hjemmeværnets sanitetsuddannelse – så interessen for at udvikle systemer på det beredskabsmæssige område startede allerede tidligt i hendes liv og blev inspirationen til at blive samfundsmediciner. Hun måtte forlade hjemmeværnet, da den lægelige karriere tog fart, selvom hun var blevet distriktslæge i hjemmeværnet – og blev honoreret med Hjemmeværnets Fortjenstmedalje som udtryk for sin ekstraordinære indsats.

Hun havde i mellemtiden gennemført reservelægeuddannelsen i forsvaret, som ellers var koblet sammen med værnepligten – for mænd – og blev derfor den første kvindelige reservelæge under daværende generallæge Svend Trier. Annlize opnåede hans respekt som den første kvindelige læge og gjorde det som følge af sin viljestyrke og faglighed. Det var hun meget stolt af!

Hun blev speciallæge i samfundsmedicin i 1994 og fungerede som embedslæge, indtil hun i 2006 blev overlæge i Sundhedsstyrelsen, som ved tsunamien i 2004 netop havde set behovet for systemudviklingen af det nationale sundhedsberedskab – også over for internationale hændelser. Hendes brændende interesse for sundhedsberedskab i alle afskygninger førte til en Master of Disaster Management i 2009.

Annlizes interesse for beredskab blev udviklet på et tidspunkt, hvor ”sundhedsberedskab” ikke vakte store emotioner hverken hos lægestanden eller centraladministrationen. Men hun arbejdede ufortrødent og sejt videre, fordi hun følte vigtigheden af, at Danmarks sundhedsberedskab blev styrket og integreret i landets samlede beredskab.

Hendes solidt funderede kyndighed og saglighed medførte, at hun naturligt fik en række opgaver og tillidsposter inden for sundhedsberedskabet – med stigende tyngde. Hun kunne mærke, at det samlede nationale beredskab blev stærkt. Hun deltog ofte i ledelsen af dette under beredskabssituationer som repræsentant for Sundhedsstyrelsen. Hun noterede sig med synlig glæde og stor stolthed, at interessen for at styrke og koordinere det brede beredskab og integrere sundhedsvæsenet i dette steg med årene – og at det gav resultater.

Annlize var et beskedent menneske, så hendes glæde og stolthed var tydeligvis følt og udtrykt på samfundets vegne. Men hun har virkelig sat et afgørende fingeraftryk på den nationale udvikling af sundhedsberedskabet og dets samvirke med de øvrige komponenter. En indsats, som mange kolleger og samarbejdspartnere uden for sundhedsvæsenet er hende taknemmelig for.

Annlize var et ”privat” menneske, som adskilte sit flotte embedsmandsvirke fra sin private sfære. Men i den private sfære nød hun livet med sin livspartner og ægtefælle Finn. De rejste verden rundt drevet af en nysgerrighed, som indeholdt historisk interesse, glæden ved at opleve andre kulturer og glæden ved at rejse steder, hvor kun få mennesker har været. Så de var bl.a. i Iran, Irak og andre lidt ”ualmindelige” destinationer og oplevede landenes righoldige historie og kultur og så de smukkeste steder og kunstværker, før nogle af dem blev skamferet eller ødelagt under uroligheder eller krig. Annlize kunne med dyb passion i timevis berette om disse oplevelser.

Jeg lærte Annlize at kende i Katastrofemedicinsk Studiekreds i Forsvarets Lægekorps først i 1990´erne. Vi arbejdede sammen i en række arbejdsgrupper og i Falcks Sundhedsfaglige Rådgivningspanel i mange år. Begge dele førte til et langt og værdsat venskab. Hun var en klog og principiel kollega samt en meget værdsat rådgiver, som altid talte for stærke krav til udvikling og kvalitet. Annlize har ydet en stor og uselvisk indsats for os alle, og vi vil huske hende derfor. De bedste tanker og ønsker går til hendes ægtefælle Finn.

Ære været hendes minde.

Sven Trautner

Right side

af Connie Lærkholm Hansen | 17/07
33 kommentarer
af Bente Lützen | 16/07
1 Kommentar
af Christian Frøkjær Thomsen | 16/07
1 Kommentar
af Klaus Roelsgaard | 15/07
2 kommentarer
af Geske Johanne Glahn | 14/07
1 Kommentar
af Finn Redke | 14/07
4 kommentarer
af Finn Redke | 14/07
3 kommentarer