Per Bech
12.1.1942 – 9.5.2018.
Per Bech blev cand. med 1969, og speciallæge i psykiatri 1978. I 1991 blev han professor i klinisk psykiatri ved Odense Universitet, men hans virke er primært knyttet til Forskningsenheden ved Psykiatrisk Center Nordsjælland, hvor han i 1981 blev ansat som overlæge og leder, og senere af Københavns Universitet kaldet til professor i en disciplin, som han selv har udviklet, nemlig Klinisk Psykometri. Per Bech fortsatte som professor lige til sin død, stadig med stor forskningsaktivitet.
Hans forskning har især været fokuseret på vurdering af rating scales, og han disputerede i 1981 med afhandlingen: Rating Scales for Affective Disorders: Their Validity and Consistency. Senere udgav han et omfattende værk: Rating Scales for Psychopathology, Health Status and Quality of Life efterfulgt af en række andre værker om klinisk psykometri. Per Bech skabte selv flere rating scales især inden for depressionsområdet, men interesserede sig også for livskvalitet og stress, og takket være hans indsats blev Forskningsenheden WHO Collaborating Centre 1995-2005 inden for områderne stress, livskvalitet og depression.
Per Bech havde en række internationale tillidsposter gennem årene. Han var præsident for the European Psychiatric Association (EPA) 1993 -1994, generalsekretær i European College of Neuropsychopharmacology (ECNP) 1987 – 1991 og generalsekretær for
Collegium Internationale NeuroPsychopharmacologicum (CINP) 1998 – 2002. De senere år valgte Per Bech dog primært at koncentrere sig om sin forskning herhjemme.
Vi er mange kolleger, der under vores uddannelse har nydt godt af Per Bechs unikke faglige og videnskabelige engagement og tilgang til faget. Han var en fin vejleder både klinisk og videnskabeligt, og hans dør stod altid åben, hvis man havde spørgsmål, selv om man ofte risikerede, at han talte med flere andre samtidig, for det var for ham ingen kunst at have adskillige bolde i luften samtidigt. Han havde en aldrig svigtende ildhu og en sjælden evne til at inspirere, når han med sin utrættelighed gik i gang med nye projekter, hvad enten det var relateret til validiteten af rating scales, oversættelse af psykometriske redskaber, deltagelse i DUAG undersøgelser, medvirken ved field trials, etc. Vi andre var ofte lettere forpustede, men aldrig Per.
Per var en ganske asketisk person og rejste man til kongres med ham, var han ikke til at lokke til større udskejelser, da der altid lige var en artikel, der skulle lægges sidste hånd på. Hans flid er legendarisk, hans forfatterskab er omfattende med mere end 400 videnskabelige artikler og et betydeligt antal bøger og bogkapitler, hovedsageligt skrevet i hånden, som for ham var den rette måde at skrive på. Per havde en stor interesse og viden om lyrik og kunne derved gøre forskningen humanistisk og menneskeligt vedkommende.
Hans kliniske interesse var lige så genuin som hans forskningsinteresse. Han brændte for sine patienter, som satte ham meget højt, og var man censor hos ham, kunne man være sikker på, at flere tidligere patienter trofast stillede op til eksamen.
Han var æresmedlem af Dansk Psykiatrisk Selskab og dansk psykiatri har ved hans død mistet en af sine helt store personligheder og forskningsmæssige autoriteter, og vi har mistet en kær kollega, som har haft væsentlig betydning for vores faglige og forskningsmæssige udvikling.
Æret være hans minde.
Marianne Kastrup
Klaus Martiny