Erling Nathan

Erling Nathan blev cand.med. fra Aarhus Universitet i vinteren 1963, og efter turnus i Aalborg og speciallægeuddannelse i København fik han speciallægeanerkendelse i pædiatri i 1970.

Han var derefter overlæge på Pædiatrisk Afdeling i Kolding i 1973-1983 og i 1980-1982 overlægerådsformand. Fra 1/1 1984 var han administrerende overlæge på Pædiatrisk Afdeling på Århus Kommunehospital frem til 1/1 1996, hvor han efter eget ønske frasagde sig administrationen, men fortsatte i klinikken som overlæge frem til 1/1 2003, hvor han valgte at gå på pension.

Det var ikke mindst som administrerende overlæge, at Erling Nathan prægede sit fag. Han fik således oprettet et neonatalafsnit på afdelingen, som kom til at fungere fremragende. I midten af 1990'erne startede han et pionerarbejde i samarbejde med politi og retsmedicinere om oprettelse af et afsnit for "børn udsat for overgreb" (det første i Danmark), og selvom det ikke lykkedes at få det igennem i hans funktionstid, var det med berettiget glæde og stolthed, at han deltog i indvielsen i 2007.

I Dansk Pædiatrisk Selskabs regi var Erling Nathan et stort aktiv og medlem af talrige udvalg, bl.a. Dansk Pædiatrisk Selskabs Uddannelsesudvalg, Uro- og Nefrologi Udvalg, arbejdsgruppe for børn udsat for seksuelt misbrug og arbejdsgruppe for børn udsat for omsorgssvigt. I september 1990-1993 var han formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, og i 2008 blev hans store betydning for pædiatriens udvikling i Danmark tydeliggjort med udnævnelsen til æresmedlem af selskabet.

Erling Nathan var kendt som en fremragende kliniker med en meget stor pædiatrisk viden. Hans særlige interesseområder var neonatologi, nefro-urologi og socialpædiatri, hvilket også afspejlede sig i mere end 40 videnskabelige publikationer. Fra sin ansættelse på Aarhus Universitetshospital og frem til pensionering var han lektor i pædiatri og en engageret og værdsat underviser, som også medvirkede i talrige postgraduate kurser i pædiatri og i lægekredsforeningskurser.

For os, som oplevede Erling Nathan som kollega og administrerende chef, var han et åbent, varmt og engageret menneske, som altid var lydhør og hjælpsom. Alle væsentlige ledelsesmæssige spørgsmål og problemer blev vendt og diskuteret på de ugentlige overlægemøder, indtil man var nået til en konsensus. Det var i ordets bedste forstand et fornemt samarbejde.

Æret være Erling Nathans minde.