Eskil Thybo

Eskil Thybo voksede op i Fredericia; en barndom han har beskrevet i en erindringsbog (Mig og min bror, 1998). Først uddannede han sig til civilingeniør (1949), men straks efter fortsatte han med at studere medicin, og han blev læge 1955. Uddannelsen til kirurg og urolog foregik på Fyn og i Sønderjylland. I 1973 blev Eskil Thybo overlæge på den urologiske afdeling, Odense Sygehus (nu Odense Universitetshospital). Han gik på pension i 1993.

Vi har fået en stor del af vores urologiske uddannelse i afdelingen. Eskil Thybo gav os meget ansvar, så det var en god uddannelsesafdeling, hvor vi opnåede stor operativ erfaring og selvstændighed. Han inspirerede tillige med sine tilbagelænede refleksioner til udvikling og forskning, som kunne blomstre i en afdeling med højt til loftet. Hans egen hovedinteresse var børneurologien, og han var en elegant operatør. Tonen i afdelingen var afslappet, og indimellem kunne den ved konferencer være overordentlig morsom og krydret med anekdoter fra den altid piberygende Eskil Thybo. Det var vigtigt for ham, at vi befandt os godt i afdelingen.

Eskil Thybo var lige så meget kunstmaler som kirurg. Han begyndte at male som 20-årig, og det var for ham modpolen til et hektisk liv på sygehuset. Allerede i 1961 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling og udstillede siden på mange censurerede udstillinger i ind- og udland. Fra 1973 var han medlem af den fynske gruppe Kontrast, hvis årlige udstillinger i kunstbygningen på Filosofgangen var et tilløbsstykke.

Efter sin pensionering viste Eskil Thybo sine evner for at skrive; for os en anelse overraskende, fordi hans operationsbeskrivelser altid havde været yderst kortfattede! Som nævnt udgav Thybo en erindringsroman, og hans kronikker i Fyens Stiftstidende om »Jensen og den gamle overlæge« blev kær læsning, og de mange indlæg er blevet samlet i en bog.

Vi vil altid tænke med stor veneration på tiden i Eskil Thybos afdeling og de senere mange møder ved udstillinger eller til en rund fødselsdag. Vi glæder os også over, at Thybo kunne blive pensioneret længe inden, lægegerningen blev »elektronisk« og kold. Med tanke på, at Thybo engang sagde, at når han ikke kunne udtrykke sine tanker, så malede han dem, ville det dog have været interessant at se de dommedagsbilleder, han kunne have malet ved udsættelse for Sundhedsplatform og dens regionale pendanter.