Content area

Gorm Wagner

24.08.1930-24.07.2018

Gorm Wagner, sproglig student fra Schneekloth Gymnasium, blev læge fra Københavns Universitet i 1958. Turnus foregik i USA (Kansas City) på Trinity Lutheran Hospital og Children’s Mercy Hospital. Vejen hjem gik over Rockefeller Institute i New York (Laboratory of Reproduction and Physiology). Tilbage i København blev Wagner reservelæge på Rigshospitalets Fødselsstiftelse og Kommunehospitalets Gynækologiske Afdeling hos Fritz Fuchs.

I 1962 kom Wagner til Medicinsk Fysiologisk Institut hos professor Lundsgaard. Wagner fulgte med professor Kruhøffer til Institut B ved institutdelingen i 1964 på trods af de gode relationer til Christian Crone, der forblev på Institut A. I 1967 blev Wagner lektor og i 1975 afdelingsleder på Medicinsk Fysiologisk Institut B, der med en del omrokeringer forblev basen gennem det professionelle liv, afbrudt af talrige udlandsophold.

Gorm Wagners forskningsfelt var i 1960’erne fødselsmekanismens fysiologi og patofysiologi. Dette involverede en række dyremodeller med potentialmålinger, elektrisk og hormonal stimulation, transplantation af myometrievæv til ørekammer med telemetrisk og optisk registrering af den glatte muskulaturs elektrofysiologiske og mekaniske respons på drægtighed og fødsel. Biologiske assays af cirkulerende hormoner krævede hundredevis af mus og rotter. Wagner var meget fremsynet i anvendelse af fotodokumentation, videooptagelser og teletransmission, modaliteter, som også blev anvendt i den ekspanderende studenterundervisning. Ind i 1970’erne og 1980’erne ændredes forskningsfokus til mandlig impotens i et samarbejde med bla. Klinisk Fysiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Wagner var nu foregangsmand inden for international sexforskning.

Gorm Wagner bevarede gennem hele karrieren en betydelig interesse for undervisning, det være sig fysiologiundervisning og etablering af sexologikursus for medicinstuderende, men også et meget værdsat sexologisk kursus for psykiatere.

Gorm Wagners engagement i Amnesty International med etablering af centre til behandling af torturofre er velkendt.

Jeg mødte som studerende første gang Gorm Wagner i 1965, sidste gang til Lægeforeningens iPad-kursus i 2017. Som studentervejleder var han venlig, imødekommende, opmuntrende og engageret. I foredragsinstruks skrev han: »Der skal tales klart, kort og med et engelsk ordvalg, som forstås af veterinærer, fysiologer, gynækologer, endokrinologer og svenskere samt en svensktalende finne. G.W.«. Senere var det altid en fornøjelse at censurere med Gorm til eksamen i fysiologi. Det var meget sjældent, at censor og eksaminator adskilte sig mere end 1-2 karakterer.

Gorm Wagner var en initiativrig, dynamisk og engageret forsker med et muntert, humoristisk og lyttende temperament med livligt opdukkende ideer. Han var langtfra fagligt ensporet. Landejendommen i Jylland havde først får (der ofte også indgik i fysiologiske undersøgelser), senere kom kvæg. De mange rejser, formandskaber, redaktionelle hverv, og det store netværk – også oppe i årene – vidnede om Gorm Wagners store internationale anerkendelse.

Æret være hans minde.

Jens H. Henriksen