Hanne Krogh Jørgensen

Fredag den 7. september mistede jeg min gode ven og læsemakker, Hanne.

Hanne voksede op på et lille husmandssted i Hjortshede nær Bjerringbro. Hun var den ældste af en børneflok på fire. Hun var flittig og dygtig i skolen, og det lå i kortene, at hun skulle i gymnasiet og siden tage en videregående uddannelse. Alle i familien så op til hende, og hun var på mange måder familiens overhoved, som man gik til, hvis man ville betro sig til nogen eller ønskede et godt råd. Som stort barn var Hanne fascineret af Doktor Hansen fra Korsbæk i serien Matador, og det gav hende inspiration til at starte på lægestudiet.

Her var jeg så heldig at blive læsemakker med hende på 2. del – sammen med Kaspar. Og som Kaspar sagde: »Hun holdt røven oppe på mig« – og jeg må nok tilstå, at det gjorde hun også på mig. Man kunne altid regne med hende, hun var der altid til tiden, og hun var altid forberedt. Flittig og dygtig som tidligere i sit liv. Hun fik meget flotte karakterer på 2. del – men samtidig var hun også bare en rigtig god kammerat, som man kunne drøfte alt med. Og hun havde et fantastisk positivt livssyn.

At Hanne blev praktiserende læge var helt naturligt (jf. Doktor Hansen), og heldige var de patienter, som fik lov til at have hende som deres egen læge. Hun drog stor omsorg for dem. Men heldige var også de unge læger, som fik lov til at have hende som tutor, hun tog sig rigtig godt af dem, og hun har uden tvivl været til stor inspiration for dem, lært dem meget og også forlangt meget af dem. Ligeledes har hendes kompagnoner i Hadsten også haft stor glæde af hendes engagement, ordentlighed og venlige væsen, og hun har helt sikkert været en drivende kraft her.

Hanne blev gift med Ole, med ham fik hun to døtre, Sofie og Emilie. For 12 år siden blev hun skilt, og sidenhen blev hun gift med Carsten, og hun blev bonusmor for hans tre børn. Hun var der for dem alle sammen. Og i deres hjem kom der mange unge mennesker, som også har nydt godt af Hannes evne til at lytte og give råd.

For knap to år siden fik Hanne konstateret uhelbredelig kræft, og hun vidste fra starten, at hun kun havde begrænset tid tilbage at leve i. Alligevel bevarede hun sin livsglæde og vilje til at være der for andre, og når man ringede til hende for at spørge til, hvordan det gik, snakkede vi lidt om hende, og snart ville hun sige: »Det er ikke så interessant med mig, hvordan går det med dig?«. Hun var der altid – også for mig, og det blev ved til det allersidste.

Hanne sagde i juli måned, at hun ikke kunne finde et godt tidspunkt at dø på. Der var så meget, hun gerne ville have med. Hun havde et stort ønske om at se alle sine børn komme godt i gang med studierne. Den 1. september startede den yngste datter, Emilie, på medicinstudiet og Emily (Carstens datter) startede på fysioterapeutstudiet, og den 7. september gav Hanne slip. Hun blev kun 53 år gammel.

Æret være Hannes minde.