Skip to main content
Mindeord

Hans Oluf Lyon

Per Prætorius Clausen

14.12.1932-28.6.2018

Hans Lyon var søn af en nordirsk far og en dansk mor og voksede op i Nordirland indtil slutningen af 2. verdenskrig, hvor moren og Hans flyttede til Danmark.

Hans blev cand.med. fra Københavns Universitet i 1961 og speciallæge i patologisk anatomi og cytologi i 1969. I 1972 blev han overlæge på Patologisk Institut, Københavns Kommunehospital, og fra 1978 på Hvidovre Hospital frem til pensioneringen i 2002. Efter pensioneringen var han videnskabeligt aktiv næsten til sin død.

Hans blev på et tidligt tidspunkt i sin uddannelse interesseret i histokemi, som forblev hans hovedinteresse livet ud.

I 1967 blev han på opfordring af sin chef Hemming Poulsen leder af Histokemisk Laboratorium på Kommunehospitalet. På samme tidspunkt blev han medlem af en arbejdsgruppe, der etablerede den første histolaborantundervisning på den nystartede hospitalslaborantskole. Det udviklede sig i de næste årtier, ikke mindst pga. Hans’ indsats, til en laborantuddannelse i verdensklasse. Han var underviser dér fra 1967 til 2002 og bidrog med øvelsesvejledninger og andet undervisningsmateriale. I 1985 var han hovedredaktør og medforfatter til bøgerne Histokemi I + II. Værket blev senere omarbejdet, oversat til engelsk og udkom i 1991 i ét bind med titlen Theory and Strategy in Histochemistry. Han var fra 1973 i mange år underviser i histokemi ved A-kurser.

I 1976 var Hans med i den gruppe af histokemikere, der grundlagde Dansk Selskab for Cyto- og Histokemi, og var fra start til sin død medlem af bestyrelsen. Han var selskabets formand i 1985-2003.

Eksperimentelle undersøgelser af forskellige fabrikater af farvestoffet pyronins renhed og histologiske specificitet ledte Hans til kontakt med en europæisk arbejdsgruppe med interesse for farvestofrenhed. Gruppen blev i 1987 optaget i European Commitee for Clinical Laboratory Standards, hvor Hans var aktiv deltager indtil kort før sin død. I 2003 blev han medlem af Biological Stain Commission og bidrog til det sidste til organisationens publikationer.

Hans var et meget venligt og beskedent menneske, der udviste udstrakt hjælpsomhed over for yngre og ældre kolleger, som ønskede hjælp i histokemiske spørgsmål eller ved oversættelse af artikler til engelsk, som Hans pga. sin opvækst beherskede.

Æret være Hans’ minde.

Kolleganyt