Ib Lorenzen

8.3.1929-8.10.2016

Ib Lorenzen, en af de mest fremtrædende og respekterede skikkelser i dansk intern medicin og reumatologi, døde i en alder af 87 år efter længere tids svækkelse.

Efter medicinsk embedseksamen fra Københavns Universitet i 1955 og en alsidig speciallægeuddannelse blev han i 1966 overlæge på Gentofte Hospitals navnkundige medicinsk-hæmatologiske afdeling. I 1975 blev Lorenzen ansat på det nye Hvidovre Hospital som professor i intern medicin og administrerende overlæge med ansvar for at opbygge en specialafdeling til behandling af de ofte komplekse inflammatoriske reumatiske sygdomme. Udgangspunktet var hans forskning i den uspecifikke inflammatoriske proces, som var emnet for hans disputats fra 1963 om eksperimentel arteriosklerose. Her ydede han et væsentligt bidrag til forståelsen af sammenhængen mellem karvægsinflammation og arteriosklerose.

På Hvidovre Hospital etablerede han et bindevævsbiologisk laboratorium, hvorfra der er udgået elleve disputatser og mange ph.d.-afhandlinger. Forskningen blev i væsentlig grad drevet af de ugentlige eftermiddagsmøder, hvor problemstillinger og perspektiver blev diskuteret fordomsfrit og åbenhjertigt, gerne med en fin humoristisk undertone. Her imponerede Lorenzen med sit overblik og sin evne til at sammenfatte synspunkterne. Lorenzen var en fin menneskekender, præget af sin opvækst i et juridisk hjem og sin baggrund som klassisk sproglig student, som gav hans lægefaglighed et værdifuldt humanistisk tilsnit. Han viste sine medarbejdere tillid og var god til at opmuntre. Han var nytænkende om ledelse, patientbehandling og forskning. Lorenzens sikre kliniske blik var stærkt medvirkende til, at de første tilfælde af aids i Danmark blev diagnosticeret i netop hans afdeling.

Lorenzen var en højt værdsat underviser. Han var hovedredaktør ved Medicinsk Kompendium, prodekan på Københavns Universitet samt medlem af talrige råd og udvalg. Blandt tillidshverv skal nævnes poster som formand for Dansk Selskab for Gigtforskning og ”Jacobinerklubben”, fondsbestyrelser og medlemskab af flere tidsskrifters videnskabelige panel. Lorenzen modtog væsentlige anerkendelser, hvoraf især Hagedornprisen glædede ham.

Vi, som havde det privilegium at være tæt på Lorenzen og hans familie, har ved hans eksempel fået levendegjort begreber som personlig integritet, faglighed i særklasse og varigt venskab.

Peter Junker

Troels Mørk Hansen

Charly Garbarsch

Mikkel Østergaard

Julia Sidenius Johansen

Merete Lund Hetland

Michael Stoltenberg

Michael Sejer Hansen

Kim Hørslev-Petersen