Ingrid Nejsum

16.11.41-17.7.17

Jeg mødte Ingrid Nejsum første gang, da jeg begyndte hos hende som amanuensis i delepraksis. Det var en hård start – ingen af patienterne havde lyst til at komme ind til den nye læge, når de nu var så tilfredse med deres faste læge.

Det var kendetegnet for Ingrid. Hun var en fagligt dygtig og særdeles menneskeklog læge. Hun kunne lytte og få folk til at føle, at her var en person, der ved sit nærvær og engagement så hele patienten og ikke kun sygdommen.

Hun havde en baggrund som uddannet sygeplejerske, inden hun læste medicin. Dette gjorde, at hun havde praktisk håndelag og vidste mange nyttige småting. Håndelaget brugte hun også i sin fritid på diverse huse, som hun altid var i gang med at renovere. Fagligt holdt hun sig altid opdateret, og vi havde mange spændende faglige diskussioner og hyggelige kurser sammen. Desuden var hun særdeles god til at sige fra på den høfligst mulige måde uden at hæve stemmen. "Jeg behøver vel ikke nævne, at jeg ikke er tilfreds", er senere blevet en af de sætninger jeg har taget til mig.

Privat var hun et gæstfrit og interesseret menneske; altid havde man fornemmelse af et intenst nærvær, hvad enten man var barn eller voksen.

Jeg kommer til at savne hende, og mine tanker går til hendes ægtemand Kurt og deres tre børn.

Æret være hendes minde.

Anne Klint