Jens Christian Skou

8.10.1918-28.5.2018

Nobelprismodtager Jens Christian Skou var et ordentligt og insisterende menneske, som livet ud var en stærk fortaler for den frie grundforskning.

Da jeg år tilbage spurgte Jens Christian, om han ville lægge navn til et stort bygningskompleks ved Aarhus Universitet, var han først forbeholden. Han sad hjemme i sofaen i Risskov og bad mig argumentere for, hvorfor dette bygningsværk dog skulle bære hans navn. Med sit nysgerrige blik lyttede han tålmodigt til mine argumenter om respekt for livslang forskningskarriere og verdensklasseforskning. Han afæskede mig detaljer om byggeriet, formålet, økonomien, placeringen og tidsplanen og gav sig nødtvunget, om end han ikke kunne skjule, at han også var beæret. Trods alt.

Sådan var Jens Christian: omhyggelig, insisterende og uhyre beskeden. Dette gennemsyrede hele hans forskningskarriere, som formelt for længst var forbi, da jeg tiltrådte som dekan ved Aarhus Universitet. Alligevel blev han en nærværende personlighed, som indtil sin død havde stor betydning for Aarhus Universitet.

Da Jens Christian begyndte sin forskning i begyndelsen af 1950’erne, vidste han ikke konkret, hvad han gik efter. Men han vidste, at det var vigtigt. Adskillige år og fejlskud senere gjorde han sin opdagelse af det livsvigtige enzym, som pumper natrium ud ad cellen og kalium ind i den. Jens Christian fortalte ofte, at det gælder om at have et åbent sind for at spore og forstå vigtigheden af uforudsete hændelser. Og han forsømte aldrig lejligheden, slet ikke over for de utallige forskningsministre som han nåede at møde i sit lange liv, til at gentage, at det var ødelæggende for grundforskningen, at forskere måtte bruge så megen tid på at søge om eksterne midler til deres arbejde, og at de på forkant skulle definere, hvad de ønskede at finde.

I de sidste år, da hørelsen og synet svigtede, trak han sig fra forskningspolitiske debatter og deltog kun sjældent i arrangementer. Den sidste officielle optræden var ved uddeling af Jens Christian Skou-prisen, som blev indstiftet til hans 98-årsfødselsdag i 2016. Han havde forinden været ivrig deltager i formuleringen af fundatsen for prisen, og det lå ham meget på sinde, at den skulle uddeles til et ungt forskningstalent. Da prismodtageren viste sig at være en yngre, kvindelig forsker, blev han utilsløret glad.

Med Jens Christians død er dansk forsknings venlige pitbullterrier gået bort.

Æret være hans minde.

Allan Flyvbjerg