Content area

Jens Vuust

3.6.1939-27.9.2018

Forfatter(e)

Nils Axelsen, Bent Nørgaard-Pedersen

Jens Vuust var student fra Herlufsholm; cand.med. fra Aarhus Universitet i 1965; 1966 klinisk assistent under professoratet i intern medicin, Aarhus; universitetets guldmedalje i intern medicin 1967; 1968-1971 postdoc res fellow, NIH, USA; 1971 Institut for Medicinsk Biokemi, Aarhus Universitet og i 1972 lektor, Aarhus Universitets Institut for Molekylær Biologi og Plantefysiologi, som i Danmark var førende indenfor molekylær biologi/genteknologi, og hvor Jens blandt mange andre gøremål fuldendte sin fremragende disputats om kontrollen af type I kollagens biosyntese. Fra slutningen af 1970’erne steg behovet for molekylær biologisk ekspertise i den danske forskningsverden, og Jens var nu blevet en af de meget få danske kapaciteter på området, oven i købet med lægelig baggrund. Det lykkedes os at lokke ham til Seruminstituttet i 1987 som overlæge og leder af et nyoprettet Laboratorium for Molekylær Biologi, et hverv han bestred forbilledligt. Han var en af forudsætningerne for Seruminstituttets deltagelse i Forskningscenter for Medicinsk Bioteknologi. Hans forskning var præget af omtanke, grundighed og høj metodologisk kvalitet, og han vejledte en række ph.d.-studerende, som let fik ansættelser efter den grundige skoling, de havde fået af Jens. Der var stor efterspørgsel efter Jens, f.eks. som sagkyndigt medlem i genteknologi i Miljøankenævnet fra 1986; det rådgivende udvalg i Arbejdsmiljøinstituttet 1987-1990; Kræftens Bekæmpelses videnskabelige udvalg 1990-96 og Scleroseforeningens forskningsudvalg fra 1967.

Jens besad menneskelige egenskaber i særklasse, højt værdsat af alle, han kom i berøring med, elsket af sine laboranter og ph.d.-studerende, og altid klar til også at løse besværlige administrative opgaver, som hører til lederjobbet. Jens trak sig tilbage i 2006 for at hellige sig familielivet og musikken. Han var en uvurderlig og loyal samarbejdspartner og ven, som vi har kendt siden studietiden, højt begavet, altid venlig, interesseret, humoristisk, og genuint beskeden. Vi sørger over, at han, til trods for et ellers glimrende helbred, i løbet af kort tid måtte bukke under for en aggressiv blærecancer og kun nåede at blive 79. Vore tanker går til hans dejlige hustru Lise, deres tre børn og børnebørnene.