Klaus Adolf Jensen

18.11.1927–27.4.2018.

Med Klaus Jensens død har klinisk mikrobiologi mistet en af sine store pionerer.

Klaus vil især blive husket for to ting: Han var en drivkraft i opbygningen af den kliniske mikrobiologi med lægebemandede afdelinger placeret på hospitalerne, hvor man ikke kun drev infektionsdiagnostik, men også rådgav om antibiotikabehandling og forebyggelse af hospitalsinfektioner. Og han skabte Sino-Danish Postgraduate Training Centre i Beijing, som i en årrække leverede dansk knowhow til det kinesiske sundhedsvæsen i kølvandet på kulturrevolutionen.

Klaus nåede at skabe hele to klinisk mikrobiologiske afdelinger, først på Blegdamshospitalet i København i 1963, siden på Hvidovre Hospital i 1975, hvor han opbyggede afdelingen fra bunden og deltog i planlægningen af det nye hospital. Hvidovre Hospital med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 445 blev hans hjertebarn. Her opbyggede han en moderne afdeling i et nyt og anderledes hospitalsmiljø, som levede op til hans visioner for faget, og her skabte han et forskningsmiljø med internationale kontaktflader og stor faglig bredde.

Klaus var et naturligt valg som projektleder, da Statens Seruminstitut og DANIDA i starten af 1980'erne indgik et samarbejde med den kinesiske stat om opbygning af en biomedicinsk undervisningsinstitution i Beijing. Opgaven var at uddanne kinesiske læger i vestlig medicinsk tankegang, herunder klinisk mikrobiologi og infektionshygiejne. Det gjorde han med stor dygtighed og vedholdenhed under forhold, hvor de fleste andre ville have givet op. Og det betød, at danske mikrobiologer og universitetsforskere i en årrække drog til Kina for at undervise sammen med ham og få oplevelser for livet.

Det var her under kurserne i Kina, at vi for alvor lærte hinanden at kende. De lagde grunden til ti års tæt og til tider udfordrende samarbejde, hvor Klaus arbejdede på deltid i Beijing, mens vi andre hjemme på Hvidovre sørgede for, at KMA 445 videreudviklede sig på det fundament, som han havde skabt.

Klaus nåede ikke alt i sit lange arbejdsliv. Han fik således aldrig det professorat, som hans evner og ambitioner lagde op til. Til gengæld nåede han så meget andet. Han blev den store igangsætter, som søgte eventyret og inspirerede en hel generation af kliniske mikrobiologer. Han gav faget udsyn og luft under vingerne. Det er sådan vi vil huske ham.

Æret være hans minde.

Hans Jørn Kolmos