Lars Ib Andersen

Lars Ib Andersen er død. Den, der ser, bestemmer selv, om bænken indbyder én eller flere.

Lars var i ordets bedste forstand et socialt væsen. Man kunne ikke lade være med at holde af ham.

Den kirurgiske grunduddannelse fik han på Centralsygehuset i Nykøbing Falster, og han blev speciallæge i thoraxkirurgi på Rigshospitalet. I 1990 blev han ansat som 1. reservelæge på Thoraxkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital og året efter som overlæge, hvor han færdiggjorde sin doktordisputats. Han var specialeansvarlig i hjertekirurgi indtil 2007 og lektor ved Syddansk Universitet fra 1993 til 2006. Den videnskabelige produktion androg omkring 50 arbejder.

Lars var en fremragende kirurg, handlekraftig og empatisk, og bidrog væsentligt til hjertekirurgiens opsving i 1990’erne, ligesom han var en afholdt mentor og underviser. Han tog humoren med på arbejde og var patienternes mand.

Set i lyset af, at livet i de senere år så sandelig gav Lars en hård medfart, var han, Zanne og døtrene generøse og vildt gæstfrie på Søgård for den store vennekreds.

Lars trådte ind i skyggen, da sygdom tog ham allerede i tresårsalderen, hvor han lod sig pensionere, men fandt og forfinede sit otium med passionen for lystfiskeriet. Kort før sin død udgav han en smuk bog om lystfiskeriets mangfoldigheder og glæden ved de mange nye venskaber, han knyttede dertil.

Det personlige møde med Lars har haft afgørende betydning for os alle, passioneret som han var, hvad angår selve det at leve.

Til sidst var der kun én historie, og det er kærlighedens med Zanne. Men den rummer også alt, hvad mennesket kan og føler.

Zanne, Sedsel, Sara og Lærke – vi tænker på jer.