Leif Martin Hagerup

29.3. 1928-11.4. 2017.

Leif Hagerup (LH) var andenreservelæge på Medicinsk Afdeling på Amtssygehuset i Glostrup i 1963 og manden, der under overlæge Per From Hansens ledelse gennemførte den første danske befolkningsundersøgelse af voksne. Den gik under navnet »50-års undersøgelsen i Glostrup« og blev grundlaget for Leif Hagerups doktordisputats og for den institution, der siden skulle blive Befolkningsundersøgelserne i Glostrup og endnu senere til Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. »Dengang kunne jeg jo ikke vide, hvilken betydning det ville få, men det er da sjovt at se tilbage på. At 50-års undersøgelsen faktisk er baggrunden for en institution, der har skrevet historie, når det gælder dansk epidemiologi og forebyggelsesforskning«, sagde Leif Hagerup ved jubilæet i 2004.

50-års undersøgelsen blev udført og analyseret sideløbende med lægearbejdet, mens LH var ansat som førstereservelæge på Medicinsk Afdeling C i Glostrup, 1964-1971. Per From Hansen kom med ideen. Den gik ud på at kortlægge helbred, psyke og levevaner hos 1.000 50-årige mænd og kvinder, mens de endnu var i en alder, hvor kun få var blevet ofre for hjerte-kar-sygdom, og så undersøge dem igen ti år efter for at se, hvordan det var gået dem. På den måde håbede man at komme på sporet af de faktorer i folks konstitution og levevis, der var årsagen. Tanken om at undersøge raske mennesker vakte dengang modstand hos mange, som fandt, at det var spild af ressourcer. Alligevel stillede sygehuset lokaler og økonomiske midler til rådighed. Men hvordan skulle det gribes an? Helbredsundersøgelsen krævede et vist mål af nyskabelse. LH kom med på feltarbejde ved en tilsvarende undersøgelse i Jugoslavien som led i »Seven Countries Study« for at lære metodologien af trænede epidemiologer. I sin disputats beskrev han detaljeret de enkelte faser i dataindsamlingen, hvor han anvendte WHO-standardiserede spørgeskemaer, og hvor blodprøvetagning og fysiologiske undersøgelser fulgte internationale standarder.

Han forberedte sit disputatsforsvar, netop som 60-års undersøgelsen blev planlagt. Ved udarbejdelsen af spørgeskemaer og undersøgelsesprocedurer for den, blev han »mesterlærer« for undersøgerne. Han hersede med dem, til der var sikret ensartethed i hver eneste lille detalje. Fordi han undersøgte bredt for også at fange faktorer, som man dengang ikke satte i forbindelse med åreforkalkning, men som senere har vist sig at være af betydning, og fordi alle variable er så grundigt beskrevet, er 50-års undersøgelsen den ideelle basis for opfølgning 50 års senere af 1914-populationen. Han var en af de første, der inddrog kvinder i befolkningsundersøgelser, for at se, om forskellig forekomst i de to køn kunne bidrage til nyvurdering af årsagssammenhænge.

Efter dataindsamlingen stod han med 300.000 biologiske værdier fra de 802 undersøgte, hvilket man på det tidspunkt ikke havde udviklet statistiske redskaber til at behandle. Men han allierede sig med en ingeniør, Mogens Larsen, som opstillede et nyt statistikbegreb, SCIBAS, til analyserne.

Den 24. januar 1974 forsvarede han disputatsen: »Coronary heart disease. Risk factors in men and women. From the population study in Glostrup, Denmark«, men da var han allerede blevet kardiologisk overlæge i Holstebro. Der smittede han også nogle af sine reservelæger med begejstringen for epidemiologi.

Han fortsatte med at være en del af Befolkningsundersøgelserne i Glostrup, hvor han vejledte yngre forskere og bl.a. redigerede udgivelsen af »Collection of Epidemiologic Tables« i forbindelse med Per From Hansens 60-års fødselsdag samt »Sygdom og Sundhed«, et tabelværk med oplysninger om prævalens og incidens af de væsentligste kroniske, degenerative sygdomme på baggrund af helbredsundersøgelserne. Desuden var han naturligvis medforfatter på artikler, hvor 50-års data dannede grundlag for senere opfølgning af 1914-populationen. – I alt blev det til mere en 25 videnskabelige arbejder udgået fra Befolkningsundersøgelserne i Glostrup.

Folk med forstand på epidemiologi mødtes og fortalte om egne resultater og fik råd og vejledning fra de andre medlemmer i »Epidemiologisk Forskningsgruppe«. Leif Hagerup var formand i 1976-1980, hvor gruppen voksede hurtigt. Den blev siden til Dansk Epidemiologisk Selskab.

LH's pionerarbejde var med til at starte den moderne epidemiologi i Danmark, og hans arbejde har ikke blot lagt grundstenen til et dynamisk center for forskning i folkesundhed, men var en inspiration for senere store befolkningsundersøgelser som Østerbroundersøgelsen, kost-kræft-undersøgelsen etc. Det, som dengang blev mødt med skepsis, er nu standard for at forstå årsagerne til de store folkesygdomme. Dansk epidemiologi er ham stor tak skyldig

Marianne Schroll og Torben Jørgensen