Content area

Lone de Neergaard

25.1.1946-7.5.2018

Lone de Neergaard er død efter længere tids sygdom. Lone har haft meget stor indflydelse på sundhedvæsenets organisation. I 1983 blev hun den første speciallæge i samfundsmedicin/administrativ medicin, hvilket hun var stolt af.

I 1986 blev Lone chef for det nye aids-sekretariat. Det var i høj grad hendes fortjeneste, at aids-kampagnens budskaber nåede bredt ud. Hun bidrog til en offensiv, humoristisk og inkluderende tone, og der blev taget nye redskaber i brug bl.a. med ”frække” indslag i tv.

Fra 1992 var tre mantraer gennemgående for Lones virke som chef i Sundhedsstyrelsen: Øvelse gør mester, kvalitetsudvikling og dialog. Første store succes var at sikre udbygning af hjerteområdet samtidig med bibeholdelse af kvalitet. Det lykkedes gennem dialog med repræsentanter fra de videnskabelige selskaber, amter og ministeriet. Dialog med de kliniske specialer og det administrative niveau med udgangspunkt i øvelse gør mester, blev også grundstenen i specialeplanen i både 1993 og 2011. Som mødeleder imponerede Lone ofte, når hun efter konfliktfyldte drøftelser opsummerede og frembragte en konsensusløsning, så mødedeltagerne gik tilfredse hjem. Hun kunne dog også være kontant og undveg ikke nødvendige faglige konflikter.

Hendes karriere var ikke helt uden sten på vejen. Den såkaldte kræftskandale i 2006 havde hun ikke set komme, og det rystede hende, men karakteristisk vendte hun det til en opgave om at forbedre kræftpatienters vilkår.

Det var en fornøjelse at arbejde sammen med Lone. Hun gav stort spillerum til de medarbejdere, som hun stolede på, og troede også internt på faglig dialog. Hendes ambitioner kunne blive kombineret med utålmodighed, og hun stillede store krav til sine medarbejdere – men i lige så høj grad til sig selv. Som personalechef havde Lone orden i sine prioriteringer. Medarbejderes helbredsproblemer, børn mv. blev altid mødt med besked om, at man skulle gå hjem og være der, hvor man burde være.

På mange måder virkede Lone som et irriterende unikum: dygtig, elegant, velformuleret, lyttende og så energisk. Manglede der f.eks. gardiner i afdelingens køkken, gik hun hjem og syede gardiner. Hun arbejdede til sent, lavede lækker mad og havde så alligevel læst udkastet til redegørelse i nattens løb og noteret gennemtænkte kommentarer.

Lone valgte at gå på pension som 65-årig, fordi hun syntes, at livet skulle være andet end arbejde. Synd at hun ikke fik den tid til at nyde det, som hun havde ønsket.

Vores tanker går til familien og Michael.

Marie Brasholt

Ann Lyngberg

Ole Andersen

Bente Møller

Dorthe Goldschmidt

Marianne Jespersen