Mette Hjortborg

Efter ti års åben konfrontation mod brystkræft, måtte Mette give op den 25. november, hvor hun døde stille i sit og Bjarnes smukke hjem i Houvig – omgivet af havluft, klitter og sine kære.

Vi lærte Mette at kende på Herning gymnasium, og det blev til et livslangt venskab. Mette har siden barndommen vidst, at hun ville være læge, og gik målrettet mod dette. Studietiden i Aarhus nød hun og var meget begejstret for byen – det var for hende, som at vende hjem (hun var født i Stautrup). Hun og Bjarne Timm mødtes i gymnasietiden, og i Bjarne havde Mette stor støtte i studetiden. Efter endt studie valgte de at flytte til Herning for at være i nærheden af familien, der var dem en god støtte, da børnene var små.

Mette ville være selvstændig læge og glædede sig til at kunne sætte sit navn på døren til konsultationen.

Efter hoveduddannelse i almen medicin i Herning arbejdede Mette en tid på Psykiatrisk Afdeling sammesteds.

I denne periode kom der bud fra Skjern, at der var brug for en vikar på grund af sygdom hos Lægerne Larsen og Kristensen, og Mette indledte sin tid i almen praksis som vikar i tre mdr. i 1995. Året efter blev hun ansat som aflastningsamanuensis i Skjern.

Mette var den første kvindelige praktiserende læge i Skjern, og hun faldt godt ind i den kollegiale tone. Mette var respekteret af sine kolleger. Fagligt var hun opdateret og bidrog ofte med de sidste nye vejledninger centralt fra.

Da Paul Larsen i 2001 gik på pension, var et ydernummer ledigt, og Mette valgte nu at blive fuldtids alment praktiserende læge.

Som læge i Skjern udfyldte Mette sin lægerolle på bedste vis. Hendes stille facon og rolige gemyt gjorde hende afholdt af patienter, kolleger og personale.

Fortiden i psykiatrien fornægtede sig ikke, hun var specielt god til at håndtere sarte unge og deres familier.

I Sommeren 2009 blev Mette Hjortborg ramt af kræft. Efter otte måneder genoptog hun sit fuldtidsarbejde i praksis. Hun arbejdede støt og var fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden.

Således gik Mette aktivt ind i planlægningen af det nye sundhedshus i Skjern, og hun så frem til det tværfaglige fællesskab. Desværre ramte kræften atter i 2012, og hun måtte forlade almen praksis.

Den lange sygeperiode med kemoterapi, bivirkninger og op- og nedture i forbindelse med de mange skanninger blev Mettes liv i de næste 6-7 år. Hun kunne samtidig stå børnene bi, når det kneb med studiefrihed, børnepasning m.m. Vi husker hende med strikketøjet og tekoppen ved pejsen i Houvig, hvor mange af livets svære sider blev håndteret med en bundsolid realisme, og Mette var helt afklaret i forhold til livet og den forestående død. Lange telefonsamtaler med familier og venner var der god tid til.

Mette holdt meget af at rejse, men mange rejser måtte desværre afbrydes eller afbestilles på grund af sygdommens luner.

Mette efterlader sig nu – sammen med minderne om det gode og ubarmhjertige liv – sin mand Bjarne, der vælger at fortsætte sin lægepraksis i Ringkøbing samt Pia i sin nye praksis i Silkeborg og Lars og Ninna som veletablerede i det Københavnske. Tre børnebørn nåede Mette at opleve.