Skip to main content
Mindeord

Mogens Arne Dalby

28.1.1927-11.2.2017

En af dansk neurologis markante skikkelser døde den 11. februar ganske få dage efter sin 90-årsfødselsdag. Mogens Dalby blev født og voksede op i Aarhus, han blev student fra byens katedralskole, medicinsk kandidat i 1954 fra Københavns Universitet og siden speciallæge i neurologi i 1965. Den neurologiske grunduddannelse fik han af den navnkundige professor Carl Julius Munch-Petersen i Aarhus, og ”Munkens” betydning for Mogens' virke som neurolog var uomtvistelig. Mogens var som sin læremester en glimrende kliniker. Han blev overlæge ved Neurologisk Afdeling på Aarhus Kommunehospital i 1971 og var i adskillige år universitetets eneste lektor i faget. Det meste af Mogens' medicinske karriere foregik i Aarhus, men med afstikkere til København og Odense, og han tilbragte spændende år i Ghana og Congo. I ledige stunder yndede han blandt andet at berette om sine dramatiske oplevelser i Afrika. Det var tydeligt for enhver, at Mogens var begunstiget af en misundelseværdig beherskelse af sproget og dets nuancer.

Mogens var ikke specielt kendt blandt københvnske neurologer, men rangerede i viden, intellektuel formåen og neurologisk kunnen på linje med andre af tidens koryfæer som Mogens Fog, Knud Hermann og Paul Thygesen. Mogens skrev disputats om absenceepilepsi hos børn og bevarede gennem årene en stor interesse og viden om børneneurologi, og specielt børns tale- og læsefortyrrelser var et kerneområde hos ham. Mogens øsede beredvilligt ud af sin vide interesse om børneneurologi. Han var i adskillige år konsulent på det daværende taleinstitut i Aarhus og publicerede flere artikler om sprog-, tale- og læseforstyrrelser hos børn.

Mogens' betydelige sproglige viden afspejlede sig også i den daglige klinik, hvor han med næsten anatomisk præcision formåede at dissekere sig frem til læsionernes topografi hos patienter med afasi og andre kognitive forstyrrelser – naturligvis uden anvendelse af nutidens billeddannende teknikker – noget, der affødte en betydelig respekt blandt studerende og yngre læger under uddannelse i faget. Men ud over sin neurologiske viden var Mogens også i kraft af sin humanistiske og uhøjtidelige grundholdning en inspirator for mange af os. Det humanistiske islæt afspejlede sig også i hans egne vidtfavnende personlige interesser, der rakte fra akvarelmaling, medvirken i filosofiske/religiøse diskussionsgrupper til digtskrivning. Mogens udgav blandt andet et par digtsamlinger, da han var oppe i 80'erne. Han skrev essay om klassisk kultur og religion: ”Religion og poesi” og en vidunderlig fortælling for børn og unge om en rejse rundt i hjernen: ”Et besøg i bevidstheden”.

I de senere år blev Mogens' liv besværliggjort af en svær, cervikal spinalstenose, der gjorde ham tetraparetisk, og som betød, at livet blev noget mere besværligt at leve. Alderdommen havde sine konsekvenser. Med vanlig selvironi og afvæbnende galgenhumor kaldte han en af sine digtsamlinger for ”Alderdommen er ikke for tøsedrenge”, løseligt omskrevet efter den amerikanske skuespiller og sexbombe Mae West, der i sin alderdom yndede at sige: ”Old age ain’t for sissies”.

Med Mogens' bortgang har vi mistet en fremragende neurolog, en god ven og ikke mindst en stor humanist. Vore tanker går til familien, de fem børn, ti børnebørn, et oldebarn og til Mogens' efterladte kone Ulla og hendes to børn. Ulla har været ham en uundværlig, omsorgsfuld og kærlig støtte også under de seneste års besværlige sygdom.

Troels Staehelin Jensen

Grethe Andersen

Flemming W. Bach

Hans Brændgaard

Erik Dupont

Peter Brøgger Christensen

Per Sidenius

John Østergaard

Karen Østergaard

Kolleganyt