Nikolaj Mortensen

4.12.1931-26.3.2018

Nikolaj blev 86 år i december 2017 og kunne fejre nytårsaften med champagne, østers og tournedos. Han var en charmerende, morsom gentleman, som dog aldrig brugte de store armbevægelser, fordi han var både intelligent og klog – to egenskaber, som langtfra altid følges ad. Nikolaj var søn af komponisten Otto M. og den progressive pædagog Inger Kristine M. Forældrene og besættelsen af Danmark var måske baggrunden for hans engagement på venstrefløjen. Om dette fortalte han selvironisk, at en gymnasiekammerat sagde til ham: ”Bare rolig, det går over med alderen” – og det gjorde det til dels også.

I sin ungdom var Nikolaj både ”ølsvinger” på Carlsberg og skibsdreng. Han citerede gerne sin søfartsbog, som gav ham et godt skudsmål, dog med kommentaren ”ej skikket til udkik”. Han begyndte sin mikrobiologiske karriere efter sin turnus. I 1963 blev han ansat på Statens Serum Institut (SSI), blev i 1972 speciallæge i klinisk mikrobiologi, medstifter af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi i 1969 og i 1970 lektor på Institut for Klinisk Mikrobiologi på Københavns Universitet, da med klinisk mikrobiologisk betjening af Rigshospitalet. Om studenterundervisningen sagde han til os unge: ”Vil du fortælle alt det, du ved, eller ønsker du, at de skal lære noget?" – og det lagde vi os på sinde.

Nikolaj og René Vejlsgaard mente ikke, at klinisk mikrobiologi skulle være ”knopskydninger” på SSI. Det skulle være et sygehusspeciale. Ligesindede i dette slæng døbtes ”Bjørnebanden”. Københavns Amt oprettede i 1974 en amtslig afdeling, og Nikolaj var den første "1’res.læge", og vi var flere, der fulgte. Hans hovedområde var sygehusinfektioner og -hygiejne, som han skrev om og underviste i både her og i udlandet. Han fik tidligt talrige poster i bestyrelser, udvalg og arbejdsgrupper samt konsulentopgaver så vel i Lægeforeningen som i klinisk mikrobiologisk regi.

I 1979 blev Nikolaj overlæge på den nyoprettede afdeling i Hillerød, hvor han blev, til han fyldte 70 år, og herefter blev han konstitueret som cheflæge for sygehuset, da hans format var iøjnefaldende. Han var meget optaget af besættelsestiden og skrev artikler herom i lokale historiske tidsskrifter. For nogle år siden købte han og Gitte en lejlighed i Berlin, som gavmildt blev lånt ud til familie og venner, altid med udførlige beskrivelser af alle praktiske detaljer omkring opholdet.

Han vil blive savnet af mange og husket af endnu flere, som den store personlighed han var.

Tage Justesen

Claus Lundstedt

Vibeke Rosdahl

Jens Scheibel