Torben Krantz

23.1.1949-31.8.17

Torben blev født og voksede op på Amager og har altid været tæt knyttet til den lille ø, hvor han nu også er stedt til hvile. Men hans store passion gennem livet var hans arbejde. Lige fra sin første ansættelse som lægevikar på Amager Hospitals daværende øre-næse-hals-afdeling har Torben haft sine patienters behandling som førsteprioritet i livet. Efter at have forsøgt sig med bl.a. radiologien valgte han anæstesiologien som speciale. Ud over at være en dygtig kliniker var Torben dedikeret til forskningen og har gennem årene begået adskillige artikler om kredsløbsfysiologi og palliativ medicin. Især palliationen endte med at fange Torben. Efter en længere karriere på Rigshospitalet og Holbæk Hospital som anæstesiolog tog han arbejde som overlæge på Sankt Lukas Hospice. Her varetog han palliativ behandling og var med til at udvikle afdelingens instrukser og vejledninger i håndtering af de ofte komplekse problemstillinger inden for palliation. Både blandt personalet og patienterne var Torben højt elsket – og ikke uden grund. Han har aldrig forladt arbejdspladsen, hvis det var problemer, der krævede lægelig vurdering. Det var mere reglen end undtagelsen, at Torben til ethvert socialt arrangement, inklusive sin egen fødselsdag, kom for sent, fordi der lige var en patient, han var nødt til at følge op på, inden han gik, en faglig problematik, som skulle undersøges yderligere eller noget lignende. Han var et menneske med dyb respekt for patientens autonomi – og gik gerne langt for at sikre patienten den bedst mulige behandling.

Privat var Torben spændende og bredt favnende. Hans interesse for musik og litteratur smittede af på hans omgivelser, og han delte gerne ud af sin viden om begge. Torben blev pensioneret i 2014, da hans knæ ikke tillod ham at fortsætte. De sidste ti år af arbejdslivet havde været udfordrende pga. svigtende fysik. I forbindelse med pensioneringen købte han et hus tæt ved den nærmeste familie på Amager. Planen var at bo der i mange år og nyde otiummet med bøger, cd'er og måske et selvstudium af matematik. Desværre svigtede ikke kun knæene, men også øjnene og til sidst hjertet.

Vi er mange, der vil savne ham. Intet var for småt og intet for stort til at kunne blive diskuteret. Dette sammenholdt med hans uovertrufne begavelse, særegne humor og skæve tilgang til livet gjorde ham til den bedste ven for dem, der blev lukket ind i hans verden.

Anders Krantz