Viktor Hegedüs

Professor, dr.med., fhv. overlæge Viktor Hegedüs er sovet stille ind i en alder af 91 år efter et helt ualmindeligt begivenhedsrigt liv. Viktor var født i Baja, Ungarn, i et sekulært jødisk hjem ikke længe efter de politisk og territorialt tumultariske år efter opløsningen af det østrigsk-ungarske monarki. Han overlevede mirakuløst anden verdenskrig, som kostede de fleste ungarske jøder livet, inklusive hans far og mange af hans øvrige familiemedlemmer. Efter to års medicinstudier i Szeged i Sydungarn, i 1945-1947, fyldte partipolitisk og socialt arbejde mere og mere, og Viktor sadlede om og blev cand.mag. i historie med speciale i russisk historie. Han var ved at skrive disputats, da opstanden i Ungarn mod de russiske besættelsesstyrker i 1956 førte til flugten til Danmark sammen med hustru og lille barn. Et land, som han til det sidste lovpriste, takkede for dets generøsitet over for hans familie og forsvarede som en slags paradis på jord

I København genoptog Viktor medicinstudierne, som med stor hjælp fra medstuderende og livslange venner blev afsluttet i 1960. Efter turnusuddannelse og flirten med rollen som praktiserende læge i Helsingør flyttede familien til Ängelholm og siden Lund, Sverige, hvor Viktor disputerede og fik sin speciallægeuddannelse i diagnostisk radiologi. Efter et års gæsteprofessorat i Rochester, New York, USA, blev han i 1974 overlæge på Røntgenafdelingen, Amtssygehuset i Glostrup, hvorfra han blev pensioneret i 1992. Ud over sin doktorafhandling og ca. 100 videnskabelige publikationer, mange tillidsposter i ind- og udland og redaktørposter for videnskabelige tidsskrifter vil han blive husket for sin dedikerede undervisning ikke mindst af radiografer på Grønland, sin mentorrolle for en generation af røntgenlæger og sit organisatoriske arbejde for WHO. Han var fortaler for og med til at opbygge en moderne billeddiagnostisk afdeling, hvor integrationen af ultralydskanning og CT meget tidligt efter disses tilgængelighed blev væsentlige modaliteter i et samspil med traditionel røntgendiagnostik. I ”rottehullet”, det lille kælderlokale for eksperimentel radiologi , var han i sit es, og der var ikke det lumen, han ikke kunne kateterisere hos selv de mindste dyr.

De, som kendte ham privat, satte pris på hans brede viden om litteratur, som han læste på fem sprog, og hans interesse for og forstand på klassisk musik. Han var usnobbet, sentimental og folkelig med en evne til at kommunikere med alle og med en stor generøsitet og evne til tilgivelse som modpol til en til tider dominerende facon. Med et sådant forbillede kan det ikke undre, at to ud af fire børn valgte lægegerningen. Efter pensioneringen varetog Viktor i mange år et professorat i New Orleans, USA, og vikariater i Sverige og Norge, indtil en langsomt progredierende demens gennem de sidste 15 år indskrænkede hans så rige verden. Til sidst, da vores roller definitivt var ombyttet, kunne vi værne om ham og glædes over den brede horisont, han evnede at videregive.