Alderen for at blive steriliseret bliver sat ned til 18 år, og desuden bliver det nemmere for udviklingshæmmede at blive steriliserede, viser ny vejledning.
Allerede som 18-årig har danske unge nu mulighed for permanent at fravælge børn og lade sig sterilisere. Tidligere var aldersgrænsen 25 år, men ifølge en ændring i Sundhedsloven er grænsen sat ned til den almindelige myndighedsalder.
Ifølge Anne Marie Vangsted, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, sker det for at parallelisere loven.
”Det er et politisk ønske at skabe lighed til myndighedsalderen på 18 år.
Som 18-årig bliver man myndig og får en række muligheder i samfundet, og derfor er det også et ønske at give den aldersgruppe mulighed for sterilisation,” siger Anne Marie Vangsted
Mens loven er lempet på det område, er der samtidig indført en betænkningstid for netop aldersgruppen 18-25 år. Det betyder, at der skal gå seks måneder fra anmodningen til selve indgrebet.
”I den tid kan den unge få vejledning om mulige alternativer og ikke mindst mulighed for at overveje konsekvenserne af indgrebet. Derfor skal beslutningen for sådan et ungt menneske ikke bero på en hurtigt og uovervejet beslutning,” siger Anne Marie Vangsted.
Vejledningen – der trådte i kraft 1. september - knytter sig til den lovændring, der blev vedtaget sidste år i Folketinget.
Ændringen betyder også, at det bliver nemmere for inhabile patienter - bl.a. udviklingshæmmede - at blive steriliserede. Og lige som med ændringen i aldersgrænsen er lempelsen over for inhabile patienter fulgt op af mere støtte, understreger Anne Marie Vangsted.
Når inhabile tidligere blev steriliseret skulle der lægges vægt på, om ”der er rimelig udsigt til, at forebyggelse af svangerskab kan opnås på en anden måde.”
”I praksis var det tidligere meget svært at få en sterilisation, fordi der i princippet altid er udsigt til forebyggelse ved at ordinere p-piller eller andre former for prævention. Det er lempet, så der i dag skal lægges vægt på, ”om svangerskab kan forebygges hensigtsmæssigt på anden måde”. Og hvis man f.eks. ikke kan være sikker på, at patienten kan tage sin p-pille hver dag, så kan det være en grund til sterilisation,” siger Anne Marie Vangsted.
I forhold til den lempelse er kommunerne nu blevet pålagt at tilbyde et samtaleforløb.
”Det er indført for, at personen i højere grad forstår betydningen af indgrebet,” siger hun.
I 2011 indførte VK-regeringen egenbetaling for sterilisation, og det fik antallet af operationer til at styrtdykke fra knap 6500 til kun 700 operationer. Men efter den nuværende kom til magten og fjernede egenbetalingen er antallet igen steget og ligger på omkring 5000 operationer årligt.
Danmark var det første land i Europa, der legaliserede sterilisation i 1929, og da lovændringen blev vedtaget sidste år, sagde Lene Koch, der er dr.phil. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og har skrevet en doktorafhandling om arvehygiejne i perioden 1929-1967, at det grundlæggende er et spørgsmål om, hvor grænsen går for det enkelte menneskes selvbestemmelse.
”Samfundet skal ikke presse på for, at mennesker, der er en lille smule anderledes, lader sig sterilisere. Men vi skal heller ikke være bange for at give udviklingshæmmede og de psykisk svageste nogle gode råd og forklare dem, at det kan være uansvarligt, at de får børn. Vi har alt for svært ved i dag at sige til mennesker, der befinder sig i en eksistentiel marginal, at de måske skal tænke igennem, hvad de gør, hvis de får et barn især hvis de allerede har fået tvangsfjernet et,” sagde hun til Kristeligt Dagblad.
