Skip to main content

1813-aftaler i Region Hovedstaden på plads

Nye aftaler om løn- og arbejdsforhold for læger i Region Hovedstadens kommende lægevagt fra 1. januar faldt på plads i går for både FAS og Yngre Læger.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

20. nov. 2013
3 min.

De hængepartier, som udestod, efter at Region Hovedstaden og FAS for nylig indgik en aftale om løn- og arbejdsvilkår i den kommende regionale lægevagt, er nu løst.

I går faldt de sidste aftaler på plads – nemlig om de FAS-medlemmer, som kunne tænkes at søge ansættelse på 1813-telefonen som back-up for de sygeplejersker, der tager telefonen, og de læger, der kunne forstille sig en tjans som kørende lægevagt.

Aftalen indebærer, at lægerne aflønnes på linje med overlæger, der tager frivilligt ekstra arbejde. Desuden præciseres det, at hvis man har fuldtidsjob et andet sted, kan man højst arbejde 11 timer om ugen i det nye akutsystem. Ellers overtræder man arbejdsmiljølovgivningen.

Desuden står aftalen fast, at arbejdstilrettelæggelsen i den præhospitale del af det nye set-up bygger på frivillighed. Medarbejderne kan altså ikke f.eks. pålægges vagter.

Yngre Læger

Yngre Læger er også med i aftalen med Region Hovedstaden vedrøren de 1813-arbejde og lægevagtskørsel.

Der er aftalt speciallægekonsulenthonorar for de timer, Yngre Læger-medlemmer måtte have, og også i denne aftale nævnes det, at ekstraarbejdet er frivilligt.

Aftalen præciserer, at arbejdet som hidtil er bibeskæftigelse, og at det varetages af læger med et bredt fagligt fundament, allerhelst i specialet almen medicin.

”Dette her er ikke jobs til KBU-læger. Vi er enige med regionen om, at det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke rekrutterer fra alle mulige specialer og alle mulige kompetenceniveauer men først og fremmest speciallæger i almen medicin eller personer med kompetencer i samme kaliber”, siger formand for Yngre Læger, Lisbeth Lintz.

Hvad med Yngre Læger-medlemmer, der kunne tænke sig at arbejde med lægevagtspatienter inde på hospitalernes akutmodtagelser og –klinikker?

”FAS har jo lavet en aftale for dette arbejde, altså om den mere vedvarende opgavevaretagelse på hospitalernes akutmodtagelser. Men i en overgangsfase indtil den rette bemanding med speciallæger er der, så vil der også være yngre læger, der skal deltage i dette arbejde. Det forhandler vi lokalt med hospitalerne om, og vi regner med, at det bliver afklaret hurtigt. Inden for den næste uges tid”.

”Dette her er ikke jobs til KBU-læger. Vi er enige med regionen om, at det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke rekrutterer fra alle mulige specialer og alle mulige kompetenceniveauer men først og fremmest speciallæger i almen medicin eller personer med kompetencer i samme kaliber”, siger formand for Yngre Læger, Lisbeth Lintz.

Hvad med Yngre Læger-medlemmer, der kunne tænke sig at arbejde med lægevagtspatienter inde på hospitalernes akutmodtagelser og –klinikker?

”FAS har jo lavet en aftale for dette arbejde, altså om den mere vedvarende opgavevaretagelse på hospitalernes akutmodtagelser. Men i en overgangsfase indtil den rette bemanding med speciallæger er der, så vil der også være yngre læger, der skal deltage i dette arbejde. Det forhandler vi lokalt med hospitalerne om, og vi regner med, at det bliver afklaret hurtigt. Inden for den næste uges tid”, siger Lisbeth Lintz.

Både hun og formand for FAS, Anja Mitchell, siger i pressemeddelelser fra de to foreninger, at de helst havde set, at Region Hovedstaden og PLO havde kunnet komme overens om en aftale. Men i mangel af en sådan, har begge set sig nødsaget til at indgå aftaler for at varetage medlemmernes interesser bedst muligt.

Sidste hurdle

For Region Hovedstaden er det sidste hurdle, der nu er faldet.

”Det betyder, at vi har genigangsat ansættelsesproceduren”, siger koncerndirektør Svend Hartling.

Når I i mål inden 1. januar?

”Ja, det gør vi. Vi er i fuld gang med ansætte”.