Arbejdspresset er stort på børnelægevagterne i Region Hovedstadens nye akutsystem, der blev indført fra årsskiftet. Der er ikke tid til supervision af de unge, uddannelsessøgende læger.
”Jeg har kolleger på min afdeling, der siger, at de ikke kan anbefale den som uddannelsessted længere, fordi vagtbelastningen er så hård, at der udelukkende er tale om overlevelse og brandslukning uden tid til supervision, refleksion og læring”.
Ordene kommer fra Chen Zhan, der er reservelæge på Hvidovre Hospitals børneafdeling samt fællestillidsrepræsentant på hospitalet.
Faktaboks
Problemet er mængden af børn henvist fra 1813-akuttelefonen, der er indgangen til EVA (enstrenget, visiteret akutsystem), som Region Hovedstaden indførte fra årsskiftet. De blev tidligere typisk set af lægevagten, da den blev drevet af de praktiserende læger.
Egentlig er der ikke noget i målbeskrivelserne for de unge lægers uddannelser, der tilsiger, at de overhovedet skal arbejde med lægevagtsbørn. Men både læger, der er under uddannelse til at blive hhv. alment praktiserende læger og børnelæger arbejder rent faktisk i børnevagterne på både Hvidovre, Herlev og Hillerød hospitaler.
Det specialespecifikke råd for pædiatri i Videreuddannelsesregion Øst har imidlertid vurderet, at der er en potentiel uddannelsesmæssig værdi for yngre læger i at arbejde der. Det forudsætter dog, at der er adgang til supervision.
Men det er der ikke tid til , fortæller Chen Zhan.
”Det enormt store antal henvendelser i børnelægevagten og dermed det store arbejdspres gør, at der slet ikke er tid til supervision, selvom den tekniske mulighed er der”, siger hun.
Den yngre læge sidder i et lokale nede i en skadestue, og bagvagten, som er den, der skulle supervisere, sidder oppe i børneafdelingen. Der er supervision nærmest umuligt Nanna Skytt, reservelæge og tillidsrepræsentant, Hvidovre Hospitals børneafdeling
Nanna Skytt er en af de uddannelseslæger på Hvidovres børneafdeling – hvor hun også er tillidsrepræsentant - som ikke længere synes, den kan anbefales som uddannelsessted.
”Jeg har syntes, det var et eminent godt sted at være uddannelseslæge, men det er det ikke længere”, siger hun.
”Det primære problem er mængden af børn, som gør at det hele skal gå så hurtigt, at man fysisk ikke har mulighed for at få supervision. Der er ikke tid til det. Den anden ting er, at om natten bliver det sådan nu, at vi fysisk er adskilt fra den speciallæge, som vi sidder sammen med. Den yngre læge sidder i et lokale nede i en skadestue, og bagvagten, som er den, der skulle supervisere, sidder oppe i børneafdelingen. Der er supervision nærmest umuligt”, fortæller hun.
”Der er meget få dagfunktioner, hvor man rent faktisk har noget læring”.
De uddannelsessøgendes organisation,Yngre Læger, er også bekymret over uddannelseskvaliteten i EVA.
”Eftersom man i børneafdelingerne bruger tid på at se et stort antal patienter, man ikke før har set, er det nok svært at sige rent akademisk, at uddannelsesværdien er den samme”, siger Yngre Lægers formand, Camilla Ratchke.
”Uddannelsesmæssigt hører børn med akutte almene tilstande til det almenmedicinske speciale og er dermed hjemmehørende hos de praktiserende læger eller lægevagten og ikke på børneafdelingerne, hvor mere alvorligt syge børn ses af børnelæger og uddannelsessøgende indenfor pædiatri”, siger hun.
Hun peger også på, at det ikke kun er de læger, der arbejder i børnelægevagterne, som risikerer forringede uddannelsesvilkår.
”Mange af patienterne færdigbehandles jo ikke over telefonen, som man gjorde i den tidligere lægevagtsordning”, siger hun med henvisning til, at alt for mange patienter henvises til hospitalerne.
Dertil kommer den såkaldte ”spill-over” – dvs. den pukkel af patienter, som lægevagtssporet ikke når at behandle, og som derfor sluses ind i hospitals-regi og dermed belaster de yngre læger, som arbejder dér.
Læs også: YL-formand:Yngre læger på hospitaler hænger på 1813-kaos.
