Fred Hersbøll er praktiserende læge og arbejder i Region Hovedstadens udskældte akuttelefon 1813. Men på grund af den store modstand fra bl.a. PLO stopper han til foråret.
Til daglig er Fred Hersbøll praktiserende læge i Jægerspris Lægecenter, men siden begyndelsen af 2015 har han haft et bijob som læge i 1813.
»Jeg tog arbejdet af økonomisk nød, og jeg har ventet længe på, at PLO skulle få en aftale med regionen. Men jeg er i gang med at komme ud af min ansættelse i 1813, fordi jeg føler, at det hele lukker sammen om mig. Jeg får kommentarer fra mine kollegaer om, at jeg er illoyal og følger generelt med i debatten. Jeg føler ikke længere, at det er rart være ansat i 1813«, siger Fred Hersbøll til Ugeskrift for Læger.
Han er en af de ca. 200 læger ansat ved Region Hovedstadens akuttelefon 1813, som siden den 1. januar 2014 har været en del af regionens enstrengede akutsystem. Og som lige siden har været omdiskuteret og stærkt kritiseret af bl.a. PLO, der lige siden fødslen af 1813 har frarådet sine medlemmer at tage arbejde der, fordi PLO ikke har nogen overenskomst med regionen om arbejdet.
Fred Hersbøll er medlem af PLO, og ved at arbejde i 1813 er han klar over, at både hans egne kolleager i Jægerspris Lægecenter og andre PLO’ere vil betegne ham som illoyal.
Mener du selv, at du er illoyal?
»Både og. På den ene side har PLO svigtet alle praktiserende læger i regionen. Vi står med praksisser, der skal betales og er svære eller umulige at sælge. Med den manglende aftale har vi dårligere muligheder for at kunne få den ekstraindtægt. PLO har sat mig og andre praktiserende læger i en dum situation. PLO burde ikke have været så stive i deres forhandlinger, og har stået alt for stift på, at de skulle have det hele. De skulle have søgt kompromisset. På den anden side kan jeg godt se fra PLO’s side, at jeg modarbejder deres sag«, siger Fred Hersbøll.
Hele atmosfæren omkring 1813-lægerne er så giftig, at jeg ikke føler, jeg vil være med længere. Jeg føler mig som en paria. Fred Hersbøll, praktisernede læger og ansat ved 1813
Siden 2005, da han blev speciallæge i almen medicin, har han haft praksis i Jægerspris og har tidligere arbejdet som vikar i både Norge og Sverige. Men fra nytår lod han sig ansætte i 1813 og har siden haft 4-5 vagter om måneden.
»Jeg har arbejdet i både Sverige og Norge, hvor sygeplejersker visiterer, og der fungerer det fint. Desuden er sygeplejerskerne i 1813 hamrende dygtige, og selv om arbejdet i 1813 er blevet bedre, er det tungt at komme igennem med forandringer. Men grundlæggende mener jeg, at vi PLO’ere i 1813 har vist vores værd og berettigelse i ordningen. Vi er langt mere effektive til at visitere og tage på sygebesøg end andre lægelige specialister. Derfor bliver vi hele tiden sat på poster, hvor vi skal give råd til andre læger. Vi PLO’ere sikrer en høj kvalitet i 1813«, siger han.
Han arbejdede også under den gamle lægevagt i regionen, og der er stor forskel, siger han.
»Med så få almenmedicinere er det er næsten umuligt at komme igennem med et sygebesøg, fordi der hele tiden er behov for, at vi skal visitere. Det betyder, at vi har 40 pct. flere indlæggelser, og efter kl. 22.00 skal samtlige børn indlægges, fordi vi ikke må se dem. Det er politisk bestemt og slet ikke optimalt. Tidligere var vi gatekeepere for de børn, og kun ca. 10. pct. blev indlagt. Nu skal børneafdelingerne tage fuld journal på alle, selv om de kun er snottede«, siger Fred Hersbøll og fortsætter:
»Men når vi er flere, der forlader 1813 på grund af hetzen, så falder kvaliteten. Det tager PLO ikke med i deres hetz mod os«, siger Fred Hersbøll, der tjener ca. 700 kr. i timen som ansat ved 1813, men vurderer, at han i den gamle lægevagt kunne tjene op til det dobbelte i travle vagter.
Da Region Hovedstaden opsagde PLO fra lægevagten, var han nødt til at tage vikariater i Norge og Sverige for at få økonomien til at hænge sammen. Af den grund var han væk fra familien flere måneder det første år, og det gik desuden ud over ferie og den ugentlige praksisfrie dag.
»Det var for hårdt for både mig og min familie, og derfor lod jeg mig ansætte i 1813«.
Han har ikke selv personligt mærket modstanden mod sin ansættelse i 1813, ud over at hans kollegaer i praksissen i Jægerspris har sagt, at han burde stoppe, fordi de mener, at han er usolidarisk.
Men debatten om 1813 har taget til i efteråret, og kulminerede med PLO Hovedstadens ønske om at kunne sanktionere og gerne ekskludere PLO-medlemmer som Fred Hersbøll, der arbejder i 1813. I et debatindlæg i Ugeskrift for Læger skrev formanden for PLO Hovedstaden, Flemming Skovsgaard:
»Ved at arbejde for 1813 svækker enkelte af vores medlemmer vores forhandlingsposition og styrker et 1813, som ikke er til gavn for patienterne. PLO-Hovedstadens bestyrelse tillader sig derfor at rejse et generelt spørgsmål: Hvis man nyder godt af PLO’s fællesskab, herunder ydelser og service, kan man så samtidig være illoyal og underminere vores muligheder på bekostning af det store flertal?«.
Siden har det vist sig, at PLO ikke juridisk kan ekskludere medlemmer, men Fred Hersbøll har taget beslutningen.
»Hele atmosfæren omkring 1813-lægerne er så giftig, at jeg ikke føler, jeg vil være med længere. Jeg føler mig som en paria«, siger han.
