Content area

|

2019 bliver afgørende for sundhedsvæsenet

Forfatter(e)
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Vi var mange, som nytårsdag sad spændte foran tv, da statsministeren holdt sin nytårstale. Spændte, fordi regeringen i foråret bebudede, at sundhedsvæsenet skal gennemgå en reform. Men talen afslørede intet nyt, og det er f.eks. fortsat uvist, hvilken skæbne regionerne får. Reformen lanceres senere i januar, har statsministen sagt. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi imødeser den med blandede forventninger. Mildt sagt. Der er tale om en reform, som fagfolk ikke er blevet inddraget i, og som vi ikke har efterspurgt.

Vi efterlyser andre løsninger – læs: ressourcer – på de enorme udfordringer, som i høj grad allerede præger hverdagen her lige efter nytår. Spørg ude på afdelingerne og i praksis om, hvordan læger oplever en presset hverdag og manglende kapacitet til at klare de stadig flere opgaver. Og der er ikke udsigt til bedre forhold. Tværtimod. Alene frem til 2025 kommer der 39 procent flere i aldersgruppen 80-89 år, og de er altså hyppige gæster i sundhedsvæsenet.

Der skal flere midler til, hvis sundhedsvæsenet skal hænge sammen, og det gælder fra nu.

Den udvikling er baggrunden for, at Lægeforeningen netop har lanceret et politisk udspil, hvor vi peger på, at der skal investeres to procent mere i sundhedsvæsenet hvert år frem til 2025. I dag ligger væksten på én procent, og det er ikke nok. Men vi mangler i den grad politisk erkendelse af, hvor alvorlig situationen er. I 2019 bliver det derfor en hovedopgave for Lægeforeningen at presse på for at skabe denne forståelse på Christiansborg, ikke mindst i den kommende valgkamp, hvor sundhed kommer til at fylde. Reform eller ej, der skal flere midler til, hvis sundhedsvæsenet skal hænge sammen, og det gælder fra nu.

I efteråret offentliggjorde regeringen sin nye plan for psykiatrien. Der er en del gode forslag i den, men det er ikke den plan, som patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle har ventet så længe på. Samlet set mangler den kraft, især når det gælder de nødvendige forbedringer for de mest syge. Derfor vil Lægeforeningen også i det nye år arbejde for et sundhedsvæsen, hvor patienter ikke stilles dårligere end andre, fordi deres sygdom er psykisk.

Det år, som vi lige har forladt, har i høj grad været præget af debat om lægers retssikkerhed. Højesteret frifandt lægen i den såkaldte Svendborg-sag. #detkuhaværetmig med nu afdøde Kristian Rørbæk Madsen i front sendte med et mistillidsvotum til Styrelsen for Patientsikkerhed et umisforståeligt signal om forandring og har sammen med Lægeforeningen presset på for at få gennemført ændringer af tilsynet med læger.

2019 bliver året, hvor de otte initiativer, som sundhedsministeren lancerede med det formål at genetablere tilliden mellem sundhedsvæsenet og Styrelsen for Patientsikkerhed, skal føres ud i livet. Et konkret fremskridt er en ny lov, som træder i kraft til juli, og som har større fokus på regionernes organisatoriske ansvar for fejl fremfor den enkelte læges ansvar. Men ellers er vi kritisk afventende. Det er helt afgørende, at der sker markante og konkrete forbedringer af lægers retssikkerhed. Det faktum, at mange af os arbejder under pressede forhold, hvor tiden er knap, sætter en tyk streg under nødvendigheden af forandring.

2019 bliver også et år med andre vigtige opgaver. Bedre lægedækning og afskaffelse af seksårsfristen for at nævne et par, som kræver, at vi som læger har indflydelse, hvis de politiske løsninger skal være langtidsholdbare. Godt nytår til alle!

Blad nummer: 

Right side

af Per Kjærsgaard | 19/01
1 Kommentar
af Peter Søndergaard | 18/01
3 kommentarer
af Mads Henrik Koch Hansen | 16/01
2 kommentarer
af Lars Guttorm | 14/01
5 kommentarer
af Morten Ellemose Gulev | 14/01
4 kommentarer
af Henning Damgaard Laugesen | 14/01
1 Kommentar
af Jette E. Hansen Kristiansen | 14/01
1 Kommentar
af Eva Pernille Due | 13/01
6 kommentarer