Håbet er at få ansat mellem 50 og 80 praktiserende læger i en privat lægevagt. Bag den står praktiserende læge Klaus Anker Nielsen, der siger, at han gør det, fordi regionens nye 1813- akutordning er en kvalitetsforringelse.
Køb et årsabonnement og du er medlem af den nye private lægevagtsordning i Region Hovedstaden. Sådan lyder tilbuddet fra 25 praktiserende læger, der er gået sammen om at oprette den private ordning. Et abonnement vil koste mellem 1500 og 2500 kr. og det kan omfatte en hel husstand og garanti for hjemmebesøg hos børn under fire år.
Bag det nye private tilbud står praktiserende læge Klaus Anker Nielsen, der også driver en praksis i Hillerød. Han har sagt til flere medier, at baggrunden for den nye lægevagt er at Region Hovedstadens nye tilbud efter 1. januar – 1813 akuttelefonen – er af en forringet kvalitet i forhold til lægevagten,
Klaus Anker Nielsen, er dette initiativ et udtryk for ideologi eller business?
”Det er helt sikkert ideologi. Og det er nødt til at være business, ellers har vi ikke råd. Men det er ideologi, for jeg er blevet rigtig arrig. Det handler helt grundlæggende om, at regionen går ind og siger, at man tager lægevagten tilbage. Men den har aldrig haft lægevagten. Det har været de praktiserende lægers gennem 100 år, og det er et billigt og effektivt system. Nu går man ind og erstatter læger med sygeplejersker, der har fået ni ugers kursus, og som dernæst skal overtage det allersværeste, nemlig at tale med akut syge i telefonen.”
Men har der ikke været problemer med samarbejdet mellem de praktiserende læger og regionen om lægevagten og var det ikke et problem at så relativt få praktiserende læger var interesserede i at køre lægevagten som den er i dag?
”Jo det er jeg fuldstændig enig i. Jeg tror, at nogen er blevet uvenner, og man har ikke kunnet finde ud af snakke sammen. Jeg ville have elsket det, hvis regionen og de praktiserende læger i hovedstaden havde kunnet finde ud af sammen og lave et enstrenget system, hvor der sad en praktiserende læge i det præhospitale beredskab. Det tror jeg godt, man kunne have talt sig til rette om. Men det har man ikke valgt. I stedet har man valgt at sætte sygeplejersker ind til at tage telefonen og sygehusenes akutmodtagelser til at se de patienter, som vi alligevel ser næste dag i vores praksis. Vi står med en sekundaudgave af en lægevagt, som jeg er bange for ikke leverer varen.”
Klaus Anker Nielsen har kørt lægevagt i syv år og har sidste vagt den 22. dec. Han har kørt ni vagter om måneden. Det har givet et pænt tilskud, som var nødvendigt for at finansiere den praksis, som han købte for syv år siden. Han har fortsat grund til at supplere sin indtægt fra praksis med lægevagtskørsel, siger han.
Planen bag den nye lægevagt er at ansætte mellem 50 og 80 læger, det skal der til for at have et døgndækket beredskab og kalkylen er, at hver læge skal have mellem fire og seks vagter om måneden.
Risikerer i ikke at gøre det offentlige tilbud endnu dårligere, hvis det viser sig, at læger foretrækker jer frem for regionens lægevagt?
"Jo, vi tager nok nogle af de alle aller bedste læger, fordi vi er attraktive hvad angår løn og arbejdsvilkår, mener vi. Så jo, det gør vi nok, men vi tager også en andel af patienterne og så bliver regionen aflastet på den måde," siger Klaus Anker Nielsen.
PLO Hovedstaden forholder sig neutralt over for selve initiativet, og vil nødigt gå ind i det. Formand Birgitte Alling Møller oplyser, at hun har fået en henvendelse fra Klaus Anker Nielsen. "Han ønskede, at få PLO Hovedstaden til at reklamere for sig, men det ønsker vi ikke. Vi synes, der skal være fri og lige adgang til lægehjælp for alle borgere, så det vil vi ikke."
Hun tilføjer:
"Vi synes, det er ærgeligt, at Region Hovedstaden laver et tilbud, hvor man må antage at kvaliteten bliver dårligere, og dermed åbner for et marked med private foretagender. Det burde ikke være nødvendigt. men eller blander vi os ikke - vi har jo to private ordninger i forvejen."
