60 er de nye 40

Overalt udfordrer nutidens ældre tidligere tiders vanetænkning og melder sig i stigende grad til fitnesshold, yogaklasser, motorcykelklubber, kajakroning, bjergbestigning, you name it.

At nutidens ældre er mere aktive end tidligere tiders ældre, er gode nyheder for en geriater. Når man taler om ældre og gamle, er fysisk træning nemlig det område, der for tiden påkalder sig den største opmærksomhed, fordi det har vist sig, at aktivitetsniveauet er afgørende for, hvordan alder-dommen forløber:

»Fysisk aktivitet er klart den mest centrale faktor for en god aldring. Det har så utrolig mange gavnlige effekter at motionere, især i forhold til at forebygge fysiske forandringer højt oppe i årene. Ikke for at forklejne rygestop og sund kost. Men motion er altså kernen«, siger geriater Carsten Hendriksen, Bispebjerg Hospital.

Han bakkes op af professor Kaare Christensen, der er leder af Dansk Center for Aldringsforskning og hylder det amerikanske udtryk se it or lose it«:

»Vi laver ikke længere faste aldersgrænser eller accepterer sygdom og forfald som en naturlig del af at blive gammel. I stedet prøver vi at få det bedst mulige ud af det, der er«.

Alder er relativ

Der er store fordele ved at holde sig fysisk og psykisk aktiv så længe som muligt. For eksempel har balancetræning vist sig at kunne forebygge faldulykker, lige som træning selv hos 90-årige kan give betydelige gevinster i form af genvundet styrke og smidighed. Ligeledes er der tiltagende evidens for, at intel-lektuelle udfordringer kan hjælpe med at bevare tankens klarhed.

For få år siden var det ellers en udbredt opfattelse blandt gerontologer, at aldring var en nærmest mekanisk og uafvendelig proces, og at vi var tæt på grænsen for, hvad den menneskelige biologi kunne levere af gode leveår. Og ser man kun på de biologiske processer som gråt hår, nedsat hørelse, dårligt syn og den slags, er der heller ikke tvivl om, at aldringen er en uundgåelig proces.

Til gengæld viser de seneste 10-15 års forskning, at det også er en proces, der kan påvirkes i langt højere grad, end man troede, og at kronologisk alder er en meget relativ størrelse.

»Det er et definitionsspørgsmål, hvornår man vil sige, at folk er gamle. Fysisk topper man, når man er 30-40 år, og så begynder man at tabe højde i glidende kurve. Hvor du vælger at sætte et kryds og sige, at »herfra er man gammel«, kan man ikke komme med en endegyldig mening om. Det ændrer sig hele tiden, fordi vores alderdom forandrer sig, men det ændrer sig også kulturelt og officielt, hvor for eksempel pensionsalderen jo er noget, vi har besluttet os for«, siger Kaare Christensen og tilføjer:

»Der er sket en kæmpeforandring i forståelsen af, hvornår man er gammel. Ikke mindst inden for lægevidenskaben. Da jeg studerede i 1980'erne, var der for eksempel aldersgrænser for skanninger, men det er man heldigvis gået bort fra, i hvert fald officielt. I dag tager man udgangspunkt i den biologiske alder i stedet for at fokusere på en fødselsdato«.

Moderne aldring

Det er veldokumenteret, at vi lever længere og længere. Men det er også værd at bemærke, at de ekstra leveår i høj grad er gode leveår, og at nutidens gam-le har langt bedre funktionsevne end tidligere tiders gamle. Og den udvikling vil efter alt at dømme fortsætte. Man kan med andre ord ikke bruge gamle fo-restillinger om lange nedslidte og sygdomsramte år som billede på den udvik-ling, vi befinder os i, siger Carsten Hendriksen:

»Når man ser på aldring i dag, er det helt tydeligt, at det går bedre og bedre på gruppeniveau, selv om der selvfølgelig er stor forskel fra individ til individ. Forskellene skyldes til en vis grad genetiske faktorer, men det afgø-rende er især levevilkår i forbindelse med ungdom, opvækst, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, hvilket får ret store konsekvenser for alderdom-men. For eksempel kan man klart se, at visse faggrupper som for eksempel slagteriarbejdere og syersker bliver slidt meget hurtigt ned«.

Det kan synes paradoksalt, at danskerne på den ene side lever længere og med færre funktionstab, mens de på den anden side har fået flere langvarige sygdomme. Men det kan dels forklares med, at sygdomme bliver diagnosticeret tidligere, dels, at de i dag behandles bedre, forklarer Carsten Hendriksen:

»Hvis der er sygdom oven i den almindelige aldring, er vi også blevet meget bedre til at udrede og behandle den. Både medicinsk og kirurgisk, hvor man i dag jo har opnået fantastiske forbedringer i behandlingen af for eksempel grå stær og nye hofter, som gør, at funktionsevnen bevares meget længe og dermed giver både en langt bedre aldring og en langt bedre livskvalitet for den enkelte«.

Kunsten at motivere

Carsten Hendriksen har været læge siden midten af 1970'erne og har oplevet den markante udvikling inden for f.eks. kirurgi, hvor man i dag både har langt mere skånsomme indgreb og følger princippet om, at patienten skal så hurtigt ud af sengen som muligt.

»De skal ud at gå med det samme, ved vi nu, og det har været en revolution. Dengang lå de ned i 14 dage, for vi vidste ikke bedre. Men i dag ved vi, at det er noget af det allerfarligste, man kan gøre, især når man er gammel«, siger han.

Og det falder i god jord hos praktiserende læge Lene Agersnap fra Ry:

»Der er meget stor forskel på de ældre patienter. Nogle er utroligt friske højt op i årene, og andre er ret skravlede også i en forholdsvis ung alder. Min erfaring med patienterne siger mig, at motion er meget afgørende. Og det er et dejligt konkret sted at tage fat, hvis der er uudnyttet kapacitet«, siger hun.

Hun forsøger derfor at inspirere patienterne til at dyrke en form for idræt, lige som hun forsøger at inddrage rygestop og sund kost som en natur-lig del af en konsultationssnak.

»Man skal finde balancen mellem at inspirere til motion og at moralisere. Det er vigtigt at nævne det, men på den rigtige måde. Kunsten er at få det sagt på en måde, så patienterne ikke skruer helt ned for høreapparatet«, siger hun.

»Det handler i høj grad om at kende sine patienter, så man ved, hvordan de skal gribes an. Nogle bryder sig ikke om at deltage i holdsport, og så kan en daglig gåtur være den rigtige løsning for dem. Og hvis de så har et indre konkurrencegen kan det være meget motiverende at udstyre dem med en skridttæller«, siger Lene Agersnap.

»Det er sjovt, når man på den måde kan inspirere sine patienter. Det handler om at finde den rigtig indgang - for alle har et eller andet, de godt kan lide at foretage sig fysisk, for eksempel at gå, cykle eller danse. Og det er vigtigt, at man som praktiserende læge har den lokale forankring, så man kan være konkret i sin rådgivning og vide, at denne patient godt kan lide at danse, og at der lige er startet et line dance-hold her i byen«.

Fakta

»Desværre er der eksempler på, at ældre ikke får mulighed for at bruge deres egne resurser, fordi man af misforstået venlighed eller af utålmodighed hjæl-per dem for meget. Nogle geriatere har halvt i spøg, halvt i alvor sagt, at man ikke bør rejse sig op for ældre i bussen, da det fratager dem muligheden for at træne og holde deres balanceevne og muskelkoordination ved lige«.

Kilde: Kaare Christensen: Hvorfor ældes vi forskelligt?

Kilder: