To år efter en medicinsk ph.d. er fire af fem holdt op med at forske. Det viser en dansk undersøgelse. Men Lægeforeningen mener ikke, at man skal producere færre ph.d.’er. Man skal hellere lette mulighederne for at forske og dermed udnytte det ubrugte potentiale.
Et år efter erhvervelsen af den sundhedsvidenskabelige ph.d.-grad, er to af tre ikke længere forskningsaktive. Efter to år er det kun 21 procent, der forsker og publicerer.
Det viser en undersøgelse af en række danske forskere, som for nylig blev publiceret i BMC Medical Education.
Så selv om optaget af sundhedsvidenskabelige ph.d.-studerende er omtrent fordoblet på ti år (fra 429 til 804), har det ikke nødvendigvis ført til mere forskning.
Undersøgelsen omfatter 2.826 medicinske ph.d.’er i perioden 1995-2013. En af forskerne bag artiklen, Emil Fosbøl, kalder det i Berlingske ”spild af ressourcer”, at læger tager en forskeruddannelse, ”som i sidste ende ikke ser ud til at skabe ny viden”.
Han er selv ved at uddanne sig til kardiolog, hvor en ph.d. nærmest er obligatorisk for at blive ansat. Det samme gælder ifølge Emil Fosbøl i en række andre specialer. Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen siger i samme avis, at det i dag er ”tæt på umuligt” at blive overlæge uden en ph.d.
Kjeld Møller Pedersen mener ikke, at en ph.d. nødvendigvis bør være et krav til en overlæge. På den anden side kræver det ”noget nær en forskeruddannelse” at følge med i litteraturen og forskningen. Et alternativ til ph.d.-kravet kunne ifølge sundhedsøkonomen være at gøre speciallægeuddannelsen ”mere forskerbaseret”.
Emil Fosbøl har selv en ph.d., men må selv, som så mange andre læger, forske i sin fritid.
”Det er ikke optimalt, at læger i det offentlige system må holde forskningen kørende i fritiden ved siden af et fuldtidsarbejde”, siger han til Berlingske.
Det sidste er formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing enig i:
”Jeg synes, det er ærgerligt, at så mange stopper med at forske. Men det fortæller også, at mulighederne for at forske efter ph.d., når du arbejder i klinikken, er rigtig dårlige”, siger Andreas Rudkjøbing.
Han mener dog ikke, at løsningen er at skrue ned for ph.d.-produktionen. I stedet skal man forbedre mulighederne for at forske, så de nybagte ph-d.’er ikke falder fra i samme grad:
”Lægeforeningen har i årevis gjort opmærksom på, at vi skal have bedre muligheder for at forske ved siden af, f.eks. at være i hoveduddannelse. Vi har foreslået delestillinger og muligheder for at kunne bruge sine forskningskompetencer og forskningslyst i dagligdagen i klinikken”, siger Andreas Rudkjøbing.
- Men det er vel ikke alle de 80 pct., der stopper med at forske, der gør det, fordi det kniber med mulighederne. Forfatterne antyder også, at en del laver ph.d. for at udskyde den dag, hvor femårsfristen rammer eller fordi, det er godt for cv’et?
”Det er svært at vide, men femårsfristen giver mulighed for at kvalificere sig yderligere uden at uret tikker. Min holdning er, at det aldrig er spildt at give læger en ph.d.-uddannelse.
- Hvis de holder op med at forske, er det vel lidt spildt?
”Det er beklageligt, for dermed får man ikke det bedste ud af deres potentiale. Men svaret er ikke, at vi så må holde op med at uddanne så mange ph.d.’er. Tværtimod må vi lægge os mere i selen for at udnytte dem, vi har. Det er klart, at hvis der var mange, der ikke har lyst til at forske – som ikke gider mere – så ville man have et problem. Men det er ikke, hvad jeg ser det som udtryk for.
- Kunne alternativet til den voksende produktion af ph,d.’er være, at man ændrede speciallægeuddannelsen, så den i sig selv blev mere forskningsorienteret?
”Jeg synes, at speciallægeuddannelsen som den er, med dens fokus på de syv forskellige roller, har den rette struktur og beskriver de mange forskellige kompetencer, der kræves i et moderne lægeligt arbejdsliv”, siger lægeformanden.
Han mener, at de forskellige specialer i ansættelsessituationen skal betragte alle syv roller som vigtige og overveje, hvad det er for nogle profiler, man vil have.
”Og selvfølgelig skal man anerkende, at der er behov for folk, der interesserer sig for andet end forskning: Der er behov for både gode vejledere, dygtige ledere og så videre. Det er nok mere den vej, vi skal gå”, siger Andreas Rudkjøbing.
Læs originalartiklen: “Low immediate scientific yield of the PhD among medical doctors”
