Skip to main content

900.000 danskere ryger

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

1. nov. 2005
4 min.

900.000 danskere over 13 år ryger. Selv om tallet virker kolossalt, er der faktisk tale om det laveste antal rygere nogensinde.

De seneste mange år er antallet af rygere faldet med et procentpoint hvert år. Fra 2002 til 2003 betød et fald fra 28 procent til 27 procent af alle voksne, der ryger, at 55.000 danskere meldte sig ind i eksrygernes rækker.

Selv om det kan forekomme voldsomt, at 27 procent af den voksne befolkning er rygere, er det for intet at regne i forhold til tidligere tider. Sundhedsstyrelsen begyndte at lave statistik på området i 1970, og her var 68 procent af alle voksne mænd rygere, for kvinderne var det 47 procent.

Mændene fører stadig lighteren oftere til smøgerne end kvinderne. Blandt kvinderne ryger 24 procent dagligt, mens det er 30 procent for mændenes vedkommende.

Antallet af storrygere - de som dagligt ryger 15 cigaretter og derover - falder også. I 2002 var det 14 procent, i 2003 13 procent af den voksne befolkning - og i Sundhedsstyrelsens definition er en voksen ryger som nævnt 13 år. For mænd har andelen af storrygere aldrig udgjort over 22 procent af den voksne befolkning, for kvinder har tallet aldrig oversteget 16 procent.

Flest rygere finder vi blandt truckførere og smørrebrødsjomfruer, de ufaglærte vinder klart over alle andre grupper af rygere. Således ryger 53 procent af de ufaglærte mænd og 43 procent af kvinderne. Også her er 1970-tallene slående - der blev virkelig fyret op i skurene i de forskellige sjak på byggepladserne, for 75 procent af de ufaglærte mænd var slaver af cigaretterne.

Færrest rygere, ca. 20 procent, finder vi blandt de højere funktionærer, som i øvrigt stort set pulsede lige så kraftigt på cigaretterne som de ufaglærte i 1970.

Blandt mænd er aldersgruppen 60-69 år mest rygende, mens det hos kvinderne er de 50-59-årige, som oftest tænder en cigaret. Færrest rygere er der blandt de unge under 20 år, hvor andelen af dagligrygere er 19 procent.

Set i forhold til andre vesteuropæiske lande ligger Danmark i midterfeltet, hvor vi for få år siden lå helt i top for kvindernes vedkommende. Den position har de norske jenter overtaget. Ingen europæiske kvinder rygere mere end dem. 32 procent af de norske kvinder er rygere se Figur 1 .

I forhold til de nordiske lande er der for danskernes vedkommende langt igen til f.eks. svenskernes niveau, hvor kun 18 procent af befolkningen ryger. I Finland er der heller ikke mange rygere i forhold til Danmark, 23 procent.

Advarsler virker

I den seneste undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen har foretaget om danskernes rygervaner, er der et bemærkelsesværdigt fund. Befolkningen ved ikke tilstrækkeligt om skadevirkningerne. Således er kun to ud af tre rygere sikre på, at langvarig rygning er en væsentlig årsag til lungekræft. Kun godt halvdelen (55 procent) af de medvirkende i undersøgelsen er sikre på, at langvarig rygning er en væsentlig årsag til blodprop i hjertet. Tre ud af fire rygere ved, at langvarig rygning er en væsentlig årsag til kronisk bronkitis.

Dog er der små fremskridt at spore i vidensniveauet. De nye advarsler på tobakspakningerne, »Rygning dræber« og lignende, har en effekt. Hver tiende ryger siger, at de nu har fået mindre lyst til at købe cigaretter end før skræmmekampagnen, og hver sjette ryger, hvilket svarer til 225.000 rygere, angiver, at advarslerne har øget deres motivation til at holde op med at ryge.

Faktisk forsøgte hele 360.000 danskere at holde op med at ryge sidste år. Historien melder ikke noget om, hvor mange af disse som det lykkedes at kæmpe sig fri af tobakken.

På trods af mange gode epidemiologiske studier er det problematisk at beregne det nøjagtige antal mennesker, der dør af tobak, for dødsattesten angiver ikke, om den afdøde har været ryger. Men statistiker Knud Juhl, Statens Institut for Folkesundhed, har vovet at komme med et kvalificeret bud.

Bedømt ud fra antallet af lungekræfttilfælde og et skøn over rygerne, har han beregnet de tobaksrelaterede dødsfald inden for større dødsårsagsgrupper.

Herefter er han nået frem til, at der i 1998 (hans undersøgelses sidste år) var 12.000 dødsfald - 6.500 til mændene, 5.500 til kvinderne.