Skip to main content

Adgang til interne lægelige vurderinger

Journalist Journalist Claus Leick, leick@mail.dk

20. aug. 2010
5 min.

Læger, sygeplejersker og andre fagpersoner, som bidrager med faglige vurderinger i sager om støtte og hjælp til børn, ældre eller syge, må fremover regner med åbenhed om alle deres vurderinger.

Det er blot én af følgerne af nye regler om aktindsigt mv., som er på vej. Det er Offentlighedskommissionen, nedsat af regeringen, der foreslår mere åbenhed, øget aktindsigt og adgang til udtræk fra databaser hos alle offentlige institutioner.

Ideen er at gøre det lettere at følge med i, hvad der foregår på sygehuse, plejehjem, i kommuner, regioner, ministerier og andre offentlige institutioner. Det skal ske ved at justere Offentlighedsloven og Forvaltningsloven.

Hvis en borger f.eks. søger sin kommune om et hjælpemiddel eller om førtidspension, vil der i kommunens afgørelse typisk indgå en række faglige vurderinger - f.eks. fra en læge. Som reglerne er nu, vil borgeren kun have ret til at se de faglige vurderinger, som understøtter afgørelsen.

Fremover vil alle de faglige vurderinger, der indgår i en sag, være tilgængelig. Både dem, der taler for, og dem der taler imod den endelige afgørelse.

Tvivl og uenighed bliver synlig

Dermed vil borgerne kunne se, hvilke argumenter der er blevet lagt vægt på, og hvilke der er blevet lagt mindre vægt på. De vil også kunne få adgang til de faglige argumenter fra f.eks. en læge eller psykolog, der måske direkte fraråder en konkret afgørelse.

»I dag er det sådan, at en borger ikke har krav på at se de faglige vurderinger, som myndighedens eget personale har skrevet, uanset om de har haft betydning for afgørelsen. Ideen med de foreslåede ændringer er, at borgerne skal have ret til at kende alle faktiske oplysninger og faglige vurderinger, der indgår som grundlag for afgørelsen«, forklarer mediejurist Oluf Jørgensen, der har siddet med i Offentlighedskommissionen, hvor ændringerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven mv. er foreslået. De forventes at blive vedtaget i næste folketingssamling.

»En anden konkret ændring vil være, at personer, der søger om en arbejdsskadeerstatning, fremover får ret til aktindsigt i interne faglige vurderinger - f.eks. en intern lægefaglig vurdering, forklarer Oluf Jørgensen.

Flere argumenter i klagesager

Med øget adgang til at se alle faglige vurderinger i afgørelsessager, må læger og andre fagpersoner vænne sig til, at alt skal kunne »tåle« at blive læst.

En anden konsekvens er, at de, der søger aktindsigt, vil få flere og bedre argumenter i forhold til deres sag. Og det kan ikke undgå at påvirke argumentationen i en eventuel klage over en afgørelse, der går imod ansøgerens ønsker. De vil i en klage f.eks. kun henvises til de interne faglige argumenter, der taler imod eller er skeptiske i forhold til afgørelsen.

»Det vil i nogle sager belyse, at der stort set har været enighed, men også at der i andre afgørelser måske har været stor tvivl pga. af forskellige faglige vurderinger«, forklarer Oluf Jørgensen.

Offentlighedskommissionen har primært arbejdet med ændringsforslag til offentlighedsloven, men foreslår også mere åbenhed og bedre aktindsigt i forhold til forvaltningsloven, der beskriver enkeltpersoners og parters indsigt i f.eks. sager om erstatning, støtte og hjælp.

Behøver ikke at kende konkret sag

De regler gør det samtidig nemmere for medierne og borgere at få aktindsigt i sager, som de ikke helt præcis kender eksistensen af.

Hvis en journalist f.eks. har ønske om indsigt i, hvilke hospitaler der af Lægemiddelstyrelsen har fået tilladelse til at anvende et bestemt kemisk stof i en behandling, har det hidtil kun kunnet lade sig gøre, hvis journalisten har haft et forhåndskendskab til de pågældende sager/tilladelser.

Offentlighedskommissionen lægger nu op til, at ophæve reglen om, at en ansøger om aktindsigt skal kunne angive en konkret sag eller et konkret dokument.

»Fremover skal ansøgeren blot angive det tema, som sagen eller dokumentet vedrører«, forklarer Oluf Jørgensen.

Det giver mulighed for en helt anden form for aktindsigt, hvor en journalist f.eks. kan ansøge om indsigt i de sager, der har været af en bestemt type inden for en bestemt afgrænset periode.

Der bliver dog mulighed for at afslå anmodningen om aktindsigt efter temakriteriet, hvis det vil kræve et uforholdsmæssigt stort resurseforbrug at imødekomme.

»Ved anmodning om tidskrævende aktindsigt bør myndigheden ikke afslå som første reaktion, men anmode om en konkretisering«, forklarer Oluf Jørgensen.

Ifølge lovudkastet kan afslag med henvisning til stort resurseforbrug kun i sjældne tilfælde bruges over for journalister og forskere.

Adgang til alle databaser

Den forbedrede mulighed for aktindsigt er blot én af flere ændringer i retning af øget åbenhed og offentlighed.

En anden konsekvens, der vil berøre sundhedsområdet, er, at borgere og presse fremover får ret til at få udtræk fra alle former for databaser, der måtte findes i en kommune, på et sygehus eller et plejehjem.

Også selvom de pågældende oplysninger ikke bliver brugt eller findes som et egentligt dokument. Dataudtræk skal anonymiseres, før de bliver udleveret, men ellers bliver der vidtgående muligheder for at medier og borgere kan få indsigt i langt flere informationer/data, end de har mulighed for se i dag.

Det drejer sig om sygefraværsstatistikker, ventelister, behandlingstider, oversigt over arbejdsskader, lønstatistikker, helbredelsesstatistikker eller udtræk af andre informationer, som er samlet i en database. Kun fantasien sætter i princippet en grænse for, hvilke oversigter der bliver pligt til at udlevere.

Det giver offentligheden og især medierne en helt anden mulighed for at følge med i, hvad der foregår på sygehusene og i den kommunale ældre- og sundhedssektor.

Retten til dataudtræk gælder også for oplysninger, der normalt er undtaget retten til aktindsigt, hvis det er muligt at anonymisere personfølsomme oplysning ved f.eks. at slette navne, cpr-numre, adresser mv.

Må ikke stjæle resurser fra behandlingen

Det er en god ide med øget åbenhed, men det indeholder også en risiko for, at læger kommer til at bruge mange resurser på at skaffe informationer, som måske bliver efterspurgt på et mindre seriøst grundlag. Det mener Lisbeth Lintz, der er formand for Yngre Læger.

»Grundlæggende er vi for åbenhed i den offentlige forvaltning, og både den foreslåede aktindsigt for patienter og medier er et helt naturlig led i denne åbenhed. Læger skal kunne tåle at blive kigget i kortene, og vi skal altid kunne stå ved det, vi gør og skriver om patienter - alt andet hører en svunden tid til«.

»Jeg kan dog godt være lidt bekymret for, at vi skal bruge mange resurser på at tilfredsstille mere eller mindre mærkværdige ønsker om oplysninger. Dermed risikerer vi at komme til at bruge endnu flere resurser på andet end at sikre høj kvalitet i diagnostik og b ehandling af patienterne«.