Content area

|

Akutmedicinere forudser mangel på akutmedicinere

Det kan blive svært at rekruttere til jobs, der kræver akutmedicinske kompetencer, indtil den nye speciallægeuddannelse begynder at udklække de første speciallæger i disciplinen.

Akutafdelingerne kan komme til at mange læger, indtil de første nye akutmedicinere bliver udklækket. Fotoet her er fra et af Ugeskriftets tidligere besøg på  akutmodtagelsen i Esbjerg.
Af
Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Den måde, den nye speciallægeuddannelse i akutmedicin indføres på, risikerer at skabe bemandingsproblemer på akutafdelingerne, indtil den om seks-syv år begynder at være leveringsdygtig.

Det frygter DASEM (Dansk Selskab for Akutmedicin), efter at Sundhedsstyrelsen har sendt en vejledning ud i høring om, hvordan overgangen skal foregå.

Ganske vist kan speciallæger med andre specialer få vurderet deres kompetencer og evt. få merit, men der er skrappe grænser.

F.eks. er det kun speciallæger fra andre specialer, der har arbejdet mindst tre af de seneste fem år på en akutafdeling, som kan få godskrevet den erfaring. De skal også have arbejdet på akutafdelinger i alt i mindst fem år og her tæller kun ansættelse indtil den nye speciallægeuddannelse i akutmedicin blev etableret i februar i år.

Derudover skal de enten have taget fagområdet eller på anden måde have ”opnået godkendelse af samtlige kompetencer i målbeskrivelsen for akutmedicin”, som der står i vejledningen. For dette krav er der en frist med udgangen af 2020.

'Det vil sige, at speciallæger, der ikke allerede var i gang med den toårige fagområdeuddannelse, da bekendtgørelsen (om den nye speciallægeuddannelse, red.) trådte i kraft i februar i år, vil ikke kunne nå det, med mindre de skynder sig", siger Christian Skjærbæk, DASEMs formand, som også er ledende overlæge på Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers.

"Man kan lige netop nå det, hvis man starter i 2018".

Kan de nuværende ansatte speciallæger på akutafdelingerne ikke opfylde de krav, er der to muligheder.

Hvis man vurderes af det regionale videreuddannelsesråd til at have gennemført minimum 50% af uddannelsen, kan man få lov selv at tilrettelægge et afkortet uddannelsesforløb, som skal godkendes af det regionale råd for lægers videreuddannelse.

  • Vi beder en gruppe mennesker om at føde specialet. De kommer fra andre specialer. Når vi så beder dem give den fødselshjælp, så må de også have noget igen.

Ulf Grue Hørlyk, ledende overlæge på Akutafdelingen, Regionshospital Horsens

For resten af speciallægerne er der ingen anden udvej end at tage den ny speciallægeuddannelse, som skal søges i konkurrence med de yngre læger, der kommer fra en introduktionsstilling. Godt nok er der mulighed for at få noget merit, så uddannelsen bliver kortere end sædvanligt, men under alle omstændigheder vil det betyde et farvel til det job og den status, de er vant til.

”Det vil være relativt uattraktivt for mange, der allerede er speciallæger i et andet speciale. Det vil måske være folk, vi allerede har ansat som afdelingslæger eller overlæge, som så skal i hoveduddannelse igen på reservelægevilkår”, siger Christian Skjærbæk.

Ikke nok med, at de typisk går ned i løn, de kan også risikere at skulle i hoveduddannelse et helt andet sted, end hvor de har etableret sig med måske partner og børn.

Det bør efter hans og selskabets mening være muligt for læger, der har jobs på akutafdelingerne at få kredit for deres erfaring og evt. deres fagområde i akutmedicin, helt indtil den nye speciallægeuddannelse i akutmedicin udklækker de første.

”Overgangsfasen er blevet for abrupt”, siger han.

Ellers vil afdelingerne stå i årevis uden ”rigtige” akutlæger. Som jo netop er de læger, der skal uddanne de kommende speciallæger i akutmedicin.

Kan I ikke bare fortsætte med at give dem fagområdet?

”Det kan vi godt, men så bliver folk bare ikke speciallæger, og så uddanner vi A og B læger. Det forudsætter også, at fagområdet overhovedet fortsætter”, siger Christian Skjærbæk.

”Vi er nogle, der er blevet godkendt som speciallæger i akutmedicin – det er jeg bl.a. selv – som allerede nu har fem års erfaring og en uddannelse, der svarer til fagområdet. Men vi skal også have rekrutteret nogle fra nu af og indtil om 6-7 år og endnu længere tid, indtil markedet er mættet”.

Våd klud

Nogle akutmedicinere anser overgangsordningen som en våd klud i ansigtet på de læger, der de seneste 2-3 år har hjulpet akutspecialet på vej og de læger, der er i pipeline via andre specialer, og som havde sat sig som mål at blive akutmedicinere ad den vej.

”Vi beder en gruppe mennesker om at føde specialet. De kommer fra andre specialer. Når vi så beder dem give den fødselshjælp, så må de også have noget igen”, siger Ulf Grue Hørlyk, ledende overlæge på Akutafdelingen, Regionshospital Horsens.

”Jeg har nogle ansat, som bliver specialister her i foråret, og de står lidt usikre i det nu. De har truffet nogle valg om at blive speciallæger f.eks. i almen medicin eller geriatri for på den måde at kvalificere sig til at være akutlæger. Men vi har ikke helt sørget for at skabe rammerne for, at hver enkelt fagligt kan opnå at blive det, uden at det bliver for bøvlet”.

Er det virkelig så vigtigt med den mærkat ”speciallæge i akutmedicin”?

”Ja, det er ligesom, at du melder dig ind i en klub, men du kan ikke blive fuldgyldigt medlem. Det betyder noget med faglig anerkendelse – det er ikke bare stempelkærlighed. Man vil være akutmediciner og ikke den der endokrinolog, eller hvad det nu kan være, der arbejder i akutafdelingen”.

Han er bekymret for, hvordan skuffede speciallæger kan finde på at reagere.

”Personligt er jeg heldig, for før de regler kom, har jeg rekrutteret en masse læger, men de har lidt købt katten i sækken. Jeg er meget bekymret for nøglemedarbejderne. De er superressourcer for mig, og i deres sted ville jeg måske overveje min stilling”, siger han.

”Det har været svært at udvikle akutspecialet – nu er det blevet lidt sværere igen. Vi kommer til at vente meget lang tid. Og så lige nu, hvor der er øget pres på akutmodtagelserne. Det er ikke gennemtænkt. Heller ikke for patienterne”.

(I en tidligere udgave af denne artikel manglede den oplysning, at speciallæger fra andre specialer, der ønsker godkendelse som akutmedicinere ved bl.a. at tage det toårige fagområde, godt kan nå det, hvis de starter i 2018. Den oplysning er nu med. Ugeskriftet beklager).

Læs også: Speciallæge i akutmedicin - nu også i Danmark

Læs også: Akutspecialet er en realitet

💬 0 Kommentarer

Right side

af Lars Ulrik Gerdes | 14/08
1 Kommentar
af Frede Simonsen | 13/08
1 Kommentar
af Michel Ernest H. Boeckstyns | 13/08
2 kommentarer
af Ebbe Bonde Sørensen | 13/08
10 kommentarer
af Birgitte Retbøll | 12/08
20 kommentarer
af Zbigniew Sroczynski | 11/08
1 Kommentar
af Inge Marthin Sørensen | 10/08
2 kommentarer