OPDATERET Til efteråret kan læger for første gang i Danmark begynde speciallægeuddannelse i akutmedicin. Danny Yu, der lige nu er i uklassificeret stilling på akutafdelingen i Køge er i fuld gang med at undersøge sine meritmuligheder.
Efter mange og langvarige sværdslag ligger der nu en målbeskrivelse klar for det akutmedicinske speciale. Til august-september kan de første akutinteresserede læger begynde i en introstilling.
Den målbeskrivelse, der nu ligger, er god, siger formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, Christian Skjærbæk, der er meget glad over, at den proces nu er tilendebragt. ”Det er ligesom juleaften”, siger han og tilføjer:
”Vi har nu en målbeskrivelse, der godt beskriver, hvad en speciallæge i akutmedicin skal kunne i akutmodtagelserne, så kvaliteten kan blive løftet”.
Der har i nogle specialer – blandt andet intern medicin, anæstesiologi og pædiatatri – været en del modstand mod et akutmedicinsk speciale. Generelt har bekymringen gået på akutmedicinernes kompetence til at klare visse tilstande, som efter deres mening kræver specialistkompetence – og ikke generalistkompetence.
Pia Nimann Kannegaard er formand for Dansk Selskab for Intern Medicin og har deltaget i møderne op til formuleringen af målbeskrivelsen. Hun siger:
”Vi er flere specialer i vores selskab, og vi har forskellig indstilling til det akutmedicinske speciale. Men vi synes generelt, at målbeskrivelsen for det akutmedicinske speciale ser meget ambitiøs ud med alle de kompetencer, en akutmediciner forventes at have. Vi kan se, at der i uddannelsesforløbet, som nu er lagt frem, ligger 6-12 måneders ophold i medicinske afdelinger. Det synes vi er for lidt. Vi har svært ved at se, hvordan man på så kort tid kan opnå de medicinske kompetencer, der står i målbeskrivelsen. Så vi er lidt bekymrede”.
Pia Kannegaard tilføjer:
”Vi har gjort opmærksom på det på møderne, der har været i denne proces. Men vi er positive og vil selvfølgelig deltage i uddannelsen. Vi synes dog også, at det ville være en god idé at uddanne de nye akutmedicinere yderligere inden for intern medicin”.
Almindeligvis skriver specialeselskaberne selv målbeskrivelsen for deres speciale, men i dette tilfælde har Sundhedsstyrelsen siddet for bordenden og været pennefører.
”De berørte selskaber omkring målbeskrivelsen har holdt mange møder, og der har været brug for en overdommer, og det arbejde har Sundhedsstyrelsen gjort godt. Alle har givet og taget i arbejdet med målbeskrivelsen. Og vi har også lyttet og fået gode input, som er inkorporeret i målbeskrivelsen. Men den sidste afpudsning er Sundhedsstyrelsens”, siger Christian Skjærbæk.
Han fortsætter:
”Nu har vi en målbeskrivelse, som vi kan komme i gang med. Det er et speciale, der har behov for at udvikle sig. Og er der behov for at justere hen ad vejen, gør vi det.”
Hvor mange, der skal uddannes i det nye speciale, ligger ikke fast endnu.
Samtidig med målbeskrivelsen har Sundhedsministeriet offentliggjort overgangsbestemmelserne omkring meritoverførsel i en ny bekendtgørelse om speciallæger.
Det er et speciale, der har behov for at udvikle sig. Og er der behov for at justere hen ad vejen, gør vi det.” Christian Skjærbæk, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin.
Christian Skjærbæk håber, at det får mange af de læger, der allerede arbejder inden for akutområdet, til at melde sig for at få meritter.
”Vi er meget optagede af, at når vi skal have det her i gang, så skal vi have en grundstamme, der kan uddanne den første generation. Det er dem, der har været i feltet og har arbejdet i det i nogen tid. De har kvalificeret sig og fået de kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen. De skal have en lempelig vej til at få speciallægegodkendelsen i akutmedicin. De har egentlig trukket læsset i de foregående år, og de er nu afgørende for, at vi kan få uddannelsen i gang”.
Christian Skjærbæk håber, at der er omkring 50 læger, som i løbet af et par år vil kunne få en speciallægegodkendelse via meritoverførsel.
NU KAN DANNY YU BLIVE SPECIALLÆGE I AKUTMEDICIN I DANMARK
Efter fem års ansættelse i diverse stillinger, både klassificerede og uklassificerede, håber Danny Yu på at kunne overføre meritter og gennemføre en speciallægeuddannelse, så han om 3-4 år kan kalde sig speciallæge i akutmedicin.
Danny Yu blev færdig med sin KBU i 2013. Han er lige nu ansat i uklassificeret stilling på Akutafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Køge. Som han siger:
”Det er den eneste måde, man i dag kan være ansat der – hvis man ikke er KBU eller speciallæge”.
Men nu har han travlt. Da Ugeskrift for Læger får fat i ham på telefonen, har han netop pløjet målbeskrivelsen på 55 sider igennem. Næste skridt er sammen med den ledende overlæge, Dan Brun Petersen, at gennemgå minutiøst, hvad han har i forhold til kravene til det nye speciale, og hvad han mangler.
”Så må vi se, hvordan jeg kan strukturere det, hvis jeg skal køre et accelereret forløb og få godskrevet nogle af de ting, jeg allerede har gjort”, forklarer han.
Det stod ikke klart for Danny Yu, at han skulle være akutmediciner, da han i 2013 var færdig med sin KBU.
”Jeg vidste, at det skulle være noget akut, og det skulle være bredt. Jeg har tænkt på praktiserende læge, på nefrologi og på anæstesiologi også. Men for et år siden vidste jeg, at det skulle være akutmedicin, og jeg tænkte, at jeg skulle tage uddannelsen helt eller delvist i Sverige. Eller at der kom et dansk speciale. Nu håber jeg, det kan lade sig gøre i Danmark; det er nemmest for familien og i forhold til transporten, og desuden kan jeg lide den danske måde at arbejde på”.
Hvor skal det foregå?
”Min base er nu i Køge, og med den modtagelse, jeg har fået der, og de læger, der arbejder der, er jeg mest interesseret i, det bliver mit stamsted, hvorfra jeg kan udgå. Jeg tror også, at jeg godt kunne tænke mig at blive ansat der som uddannet speciallæge”.
Hvornår tror du, det bliver?
”Hoveduddannelse og introstilling tager samlet seks år. Mit bud vil være om tre til tre et halvt år ud fra min foreløbige vurdering af målebeskrivelsen”.
Han synes i øvrigt, at det er dejligt, at specialet nu er kommet.
”Det er godt at få anerkendelse for det, man gerne vil arbejde med. Og det er vigtigt, at der nu er kommet en fælles retning på den faglige udvikling. Det er ikke bare et overgangsområde, men et speciale med mulighed for at dygtiggøre sig”.
