Skip to main content

London

Den gode nyhed er, at I får lov til at bestemme mere. Den dårlige nyhed er, at der ikke er flere penge.

Sådan kan man i grove træk sammenfatte den sundhedsreform den konservative britiske sundhedsminister Andrew Lansley har præsenteret.

Det var ikke lige den overskrift, han selv havde valgt til projektet. Set med den konservative regerings øjne, handler omlægningerne om at »slippe sundhedsvæsenet fri« og »sætte patienten tilbage i hjertet af sundhedsvæsenet.«

I praksis betyder reformen først og fremmest fremmest, at en stor del af de beslutninger, der træffes om patienternes behandling, skal flyttes fra det, der i dag hedder Primary Health Trusts (PHT) - der er i stil med de danske regioner og har koordineret behandlinger, sygehusvalg, betalt lægernes lønninger og administreret 80 procent af det britiske sundhedssystems budget til nu.

Tanken er, at det primære ansvar for patienterne skal lægges tilbage til de praktiserende læger, og at det for fremtiden skal være de praktiserende læger, der beslutter, hvor der skal købes serviceydelser og hospitalsophold.

Den bedste vare - til den bedste pris

Ideen om at knytte patienterne mere til deres praktiserende læge kommer ikke mindst, fordi mange af de sygdomme, der i dag plager briterne, som svær overvægt og følgesygdomme som sukkersyge, efter regeringens mening håndteres bedre med en tættere kontakt mellem patient og læge.

Men der er heller ingen tvivl om, at der ligger økonomiske motiver bag reformen.

Regeringen håber, at det vil betyde, at der kommer bedre kvalitetsstyring ved, at lægerne ikke køber serviceydelser hos institutioner eller selskaber, der ikke leverer den bedste vare til den rigtige pris. På længere sigt er det planen, at omkring 15 procent af de serviceydelser, der er brug for i NHS (National Health Service), skal købes af private selskaber.

Ved mere eller mindre at afskaffe PHT'erne, håber regeringen, at der kan spares 20 mio. pund og omkring 30.000 arbejdspladser inden 2014.

Lægekonsortier skal forvalte pengene

I stedet er det så meningen, at praktiserende læger skal gå sammen i konsortier, der skal indgå kontrakter med sygehuse og specialister og træffe beslutninger om, hvordan de penge, der er til rådighed, skal forvaltes.

Kritikere har påpeget, at ordningen kan komme til at give meget store udsving i behandlingen af patienter fra det ene område til det andet, alt efter hvilke beslutninger de enkelte konsortier træffer. Det kan risikere at forvandle en nogenlunde homogen sundhedssektor til en slags postnummerlotteri, hvor folk med et postnummer får adgang til service som folk med et andet ikke har.

Forslaget, der stadig er i høring, har indtil videre fået en blandet modtagelse af de britiske læger. Reformen vil blandt andet betyde, at behandlingen af patienter uden for almindelig konsultationstid bliver lagt tilbage til lægerne, men allerede nu viser en meningsmåling fra fagbladet Pulse, at seks ud af syv læger vil lægge det arbejde ud til hospitaler og klinikker.

Den britiske lægeforening British Medical Association (BMA) har også kritiseret det økonomiske aspekt af reformen. BMA mener, at det nemt kan blive lægerne, der nu skal til at svinge sparekniven over for patienterne personligt ved at frasortere, hvilke behandlinger der er råd til, og hvilke der ikke er råd til.

Reformen er planlagt til at træde i kraft i april 2013.