Skip to main content

Alarm 112 skal være sundhedsfaglig

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

26. maj 2008
10 min.



80 procent af alle 112-opkald, der ender med en udrykning, handler om sundhed skader eller sygdom. Alligevel er det i dag en politimand, der tager telefonen, når en borger ringer 112. En politimand med få dages uddannelse. Skønner han, at der skal sendes en ambulance eller lignende ud, stiller han videre til vagtcentralen. Den ejes og drives af Falck, på nær visse områder i Region Hovedstaden, hvor det er brandvæsenet, som sender ambulancer ud.

Den organisering er i stigende grad udsat for kritik, og senest viser en undersøgelse offentliggjort i Ugeskrift for Læger tidligere på måneden, at mere sundhedsfaglig viden tæt på akuthjælpen vil hjælpe flere patienter. I denne uges leder skriver Jens Winther Jensen:

Akutberedskabet er en del af sundhedsvæsenet. Derfor skal ansvaret for hele det akutte forløb, også for 112, ligge hos sundhedsvæsenet under lægefagligt ansvar. Det er ikke afgørende, hvem der løfter røret, men der skal være umiddelbar adgang til at indhente rådgivning i situationen fra læger eller andet kvalificeret sundhedsfagligt personale.

Nu foreslår flere regioner og præhospitale fagfolk, at sundhedsuddannet personale involveres fra starten, når borgerne ringer efter akut hjælp og at sundhedsvæsenet får bedre overblik over de præhospitale ressourcer. Det sker i forbindelse med, at alle fem regioner i disse måneder sender ambulancekørslen i udbud. Alle regioner vil i forlængelse heraf hjemtage ejerskabet til vagtcentralerne, hvilket blandt andet indebærer, at de får adgang til data, som de i dag ikke har. Dermed er driften af vagtcentralerne kommet i spil. Indtil videre har to regioner truffet politisk beslutning om selv at drive vagtcentralen. To vil sende den i udbud, den ene med forudsætning om øget sundhedsfaglig bemanding. En har ikke besluttet noget endnu, kun at sundhedsvæsenet skal rykke tættere på alarmfunktionen.

»Det er et vigtigt første skridt, der nu tages. Nu overtager to regioner selv ansvaret for vagtcentralerne og de har dermed selv overblikket over ambulancer, akutlægebiler, akutbiler med sygeplejersker og paramedicinere og måske, på sigt, også hvor der kører en vagtlæge. Vi bemander vagtcentralerne med sundhedsfagligt personale, der har direkte adgang til en læge,« siger overlæge Erika Frischknecht Christensen, der er præhospital leder i Region Midtjylland.

»At hjemtage ejerskabet til vagtcentralerne er, hvad regionerne kan gøre her og nu. Om hele organisationen skal ændres, så de sundhedsfaglige 112-opkald flyttes fra politiet til sundhedssektoren, er en afgørelse, der skal træffes på politisk niveau, da politiets alarmcentraler hører under Rigspolitiet«, siger Erika Frischknecht.

Op i Sundhedsudvalget

Det præhospitale udvalg i Region Syddanmark har netop drøftet det emne. Det skete på et møde i starten af maj. Mødet var lukket, men udvalgets formand, Bente Bendix Jensen, siger:

»Jeg synes, at vi skal overveje en helt ny konstruktion af området. Og det har udvalget vist velvilje over for. Spørgsmålet er, om vi skal etablere en slags alarm/vagtcentral, som også modtager 112-opkaldene og hvor det er sundhedsfagligt personale, der tager telefonen. Jeg tror, at det er nødvendigt at løfte spørgsmålet op til Folketingets afgørelse, for en ny konstruktion af denne karakter vil kræve en lovændring.«

På Christiansborg vil formanden for Sundhedsudvalget, Preben Rudiengaard, tage det op i sundhedsudvalget med sigte på en ændring.

»Det er helt logisk, at når vi er i gang med en strukturændring af hele akutområdet for at højne kvaliteten, skal det også nå ud i de ydre led. Det vil sige, at når borgerne ringer 112, skal de også kunne få sundhedsfaglig ekspertise. Om det så skal være en sundhedsperson, der tager 112-opkaldet, eller en politimand, der med det samme, han finder ud af, at det drejer sig om et sundhedsproblem, stiller videre,« siger han og fortsætter:

»Jeg vil diskutere det med ministeren og tage det op i sundhedsudvalget og jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan få et flertal for en ændring i udvalget,« siger Preben Rudiengaard.

Arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen

Spørgsmålet om alarm 112 skal diskuteres i en arbejdsgruppe, som Sundhedsstyrelsen netop har nedsat. Arbejdsgruppens opgave er at konkretisere anbefaling nummer 12 i Sundhedsstyrelsens akutrapport. Her står bl.a., at »der skal ske en nærmere afklaring af de sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralerne.«

»Det ligger ikke i den gruppe at afgøre, hvorvidt den ene eller den anden myndighed skal have opgaven. Gruppen skal alene afklare, hvilke opgaver, der ligger i alarmcentralen og hvad der skal gøres ved dem,« siger Enhedschef Lone de Neergaard.

Ifølge kommissoriet skal arbejdsgruppen blandt andet se nærmere på alarmoperatørernes uddannelse, og den skal beskrive »mulige modeller for sundhedsfaglig rådgivning til alarmcentralerne, herunder krav til alarmcentralens kvalifikationer,« står der i kommissoriet.

Gruppen regner med at kunne præsentere sine anbefalinger i dette efterår.

Hvorvidt anbefalingerne vil føre til store ændringer vides selvfølgelig endnu ikke. Men justitsminister Lene Espersen er ikke helt afvisende over for ændringer. Hun skriver i en mail til Ugeskriftet:

»Spørgsmålet om bemanding af landets alarmcentraler har været behandlet i Sundhedsministeriets udvalg om alarmering og akut medicinsk indsats. Udvalget, som blandt andet bestod af repræsentanter for sundhedsmyndighederne, beredskabsmyndighederne og politiet, har i sin rapport fra 1999 enstemmigt anbefalet, at alarmeringsfunktionen skal placeres ved politiet. Rigspolitiet er dog meget opmærksom på, at man sammen med sundhedsmyndighederne løbende følger op på de erfaringer, der drages af den nuværende ordning og at der foretages de ændringer, som der måtte vise sig behov for.«

Flere modeller

Foreløbig arbejder regionerne ud fra flere scenarier og med flere modeller. Udover Region Midt er også Region Hovedstaden nået langt i detaljeringen af planerne for den præhospitale indsats. I planen for Region Hovedstadens præhospitale indsats lyder en anbefaling, at der skal ske en samordning af de akutte funktioner - 112-opkald, ambulance, akutlægebilkørsel, interhospital transportordning, AMK og andre rådgivningsfunktioner herunder lægevagten i forbindelse med en fælles regional vagtcentral.

Planen i Region Hovedstaden er også, at der skal være en vagtcentral for hele regionen og den skal regionen have kontrol og drift af. Vagtcentralen skal være under sundhedsfaglig ledelse og operatørerne uddannet af sundhedsvæsenet og i stand til at give sundhedsfaglig vejledning til »ind-ringeren«, som regionen foretrækker at benævne det, i stedet for »anmelderen« – et traditionelt politi-begreb.

Region Hovedstaden har forskellige modeller for den nye struktur. En mulighed er, at politiet ligesom i dag tager telefonen ved 112 opkald. Men i tilfælde, hvor opkaldet handler om sygdom og skader, skal politiet straks viderestille til den regionale vagtcentral, der skal disponere udrykningen og som kan give ind-ringeren sundhedsfaglig vejledning, hvilket ikke sker i dag.

I en anden model er alarm- og vagtcentral er slået sammen i en fælles alarm-vagtcentral. Her er altså ingen spildtid med at viderestille.

Freddy Lippert, leder af Region Hovedstadens præhospitale enhed siger:

Det allerbedste og logiske vil være at samle alarm-112 og vagtcentralopgaverne, men det forudsætter at ansvaret for alarmfunktionen flyttes fra politiet over til regionerne.

Differentieret disponering

Erika Frischknecht Christensen mener, at regionernes argumentation er stærk:

»Politiets operatører ved alarmcentralen har få dages uddannelse. De gør det godt på den baggrund. Og de gør sig meget umage. Vi vil ikke kritisere den enkelte operatørs arbejde. Vi har lavet to undersøgelser af, hvor præcise politiets operatører i alarm 112 er til at finde hjertetilfælde og patienter, der er bevidstløse. De rammer knap 50 procent. Det er ikke skandaløst – ingen kan gøre det 100 pct., og det er også afhængigt af den, der kalder op. Men det må kunne gøres bedre. Har du en sundhedsfaglig uddannelse, er du bedre til at stille de rigtige spørgsmål og vurdere situationen.«

En anden pointe er, at der er sket en voldsom udvikling på området, påpeger Erika Frischknecht.

»Vi har fået et differentieret præhospitalt tilbud: Ambulancer med og uden udrykning, akut biler med læger, akutbiler med sygeplejersker eller paramediciner. For 10-15 år siden var det meget enklere. Da var spørgsmålet: Ambulance eller ej. Så opgaven er blevet sværere.«

I forbindelse med ambulanceudbuddet har Region Midt lagt sig fast på at opdele ambulancekørsler i fire kategorier: a) livstruende syge eller tilskadekomne b) alvorlig sygdom eller tilskadekomst c) mindre alvorlige tilfælde c) liggende transport af personer, der ikke har brug for behandling.

»Så alene der er der altså kommet differentieringer til. Den opdeling har vi ikke i dag. Fremover knytter der sig desuden forskellige servicemål til den enkelte kategori. Det drejer sig om at sikre rette hjælp til rette patient i rette tid. Man skal hverken under- eller overdisponere. Det er altså ikke bare en vagtcentral, det bliver en behandlingsstation. Dermed stilles der yderligere krav til personen, der skal disponere.«

Ligesom Region Hovedstaden opererer Region Midtjylland med flere modeller for, hvornår en sundhedsfaglig person kommer på banen - om det er straks eller efter en lynhurtig omstilling.

»Det afgørende er, at det går hurtigt. Vores ønske er, at det så snart det viser sig, at der er behov for en ambulance, overgår til os. Hvilken løsning afhænger af teknik og hvad der er hurtigst,« siger Erika Frischknecht.

I Norge har man 113 et særligt sundhedsnummer. Det er et godt system, men et særskilt nummer er ikke afgørende, mener Erika Frischknecht:

»Vi skal følge EU's retningslinier om at have det samme alarmnummer 112 - for hele EU. Man må hurtigt afgøre, om det drejer sig om politi, brand eller sundhedsvæsen. De sidste udgør 80 procent af alle de opkald, der fører til respons. Det må være sundhedsvæsenet, der har ansvaret for alle de akutte patienter, så snart de henvender sig.«

Endelig er der spørgsmålet om ansvarsfordelingen i 112-opgaven, som nu efter Erika Frischknechts mening er uklar og uhensigtsmæssig og yderligere et argumenter for en ændring.

»I dag er jeg lægeligt ansvarlig for alt, hvad der foregår i den præhospitale fase. Men det er svært at være ansvarlig i forhold til 112-opgaven, for der har jeg ingen myndighed, så det baserer sig på et samarbejde, som jeg bestemt sætter pris på. Men når der klages over 112 er det politiets eget klagesystem, der fungerer her. Der bør være rene linier, sådan så vi har ansvaret for akutte patienter fra første henvendelse, også for de mest akutte, de der ringer 112,« siger hun.

Temaet bliver taget op i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe. Den skal beskrive, hvordan klagegangen foregår i forhold til politiets opgaver og i forhold til sundhedsprofessioner, hedder det i kommissoriet.

Udbyder driften af vagtcentralen

Ikke alle regioner vil selv drive vagtcentralen.

Region Syddanmark placerer sin regionale vagtcentral på Odense Universitets Hospital. Regionen har allerede en AMK, også på OUH, som knyttes til vagtcentralen. Driften af det hele udbydes.

Region Sjælland vil drive sin vagtcentral i et driftspartnerskab med entreprenørerne, hvilke vil fremgå af udbuddet for ambulancekørslen. Præhospital leder, overlæge Poul Kristensen siger:

»Det er en politisk beslutning, at den skal udbydes. Det bliver sådan, at vagtcentralen kommer til at ligge på Slagelse Sygehus og kommer under vores ledelse. Men det bliver entreprenørens ansvar, at der er biler nok til at holde responstiden, som vi definerer.«

Vagtcentralen bliver betjent af de operatører, som også får ansvaret for ambulancekørslen. Poul Kristensen antager, at operatøren, der tager telefonen i vagtcentralen er en redder.

»Redderen skal stå for den tekniske disponering, altså hvilke biler, der skal køre hvorfra. Så skal en sundhedsfaglig person, der sidder ved siden af, kobles på via 112, når det er nødvendigt i henhold til de visitationsaftaler, der skal udfærdiges. Han eller hun skal tage sig af rådgivningen. Vi tror ikke, at den sundhedsfaglige person både kan tage sig af disponeringen og rådgivningen,« forklarer han.

Med hensyn til diskussionen om hvem, der skal tage 112-telefonen, siger Poul Kristensen:

»Vi mener det nok vil være formålstjenligt med en sundhedsfaglig operatør. Men det kan jo diskuteres, om det altid skal være sådan. Hvis der er en situation, hvor en lægebil eller akutbil eller en læge i det hele taget er involveret, så vil vi gerne selv klare det. Men drejer det sig om helt simple ambulancekørsler, kan politiets alarmoperatør godt klare det.«

Poul Kristensen oplyser, at det er en model, som regionen eventuelt vil tage op med det regionale politi og afprøve den i et slags forsøgsordning.

Region Nord har ikke taget politisk stilling til organiseringen omkring vagtcentralen. Men regionens præhospitale leder, direktør Flemming Knudsen, siger:

»Der ligger en principbeslutning om, at sundhedsvæsenet skal rykke tættere på vagtcentralen.«

»Hvad angår 112-opgaven, så er situationen ny. Tidligere var ambulancevæsenet meget enkelt. Nu er det kommet flere varer på hylden og arbejdet med at disponere kræver sundhedsfaglig kompetence. Så vi skal helt sikkert have sundhedsfagligt personale tættere på den funktion. Hvordan det skal gøres, er der forskellige modeller for, og det er der ikke truffet beslutning om,« siger Flemming Knudsen.

Alarm 112

25 procent af alarm112- opkaldene resulterer i en udrykning.

I gennemsnit er 83 procent af udrykninger, der sker efter 112-opkald ambulanceudrykninger.

I Danmark er der otte alarmcentraler. De syv bliver betjent af politiet og er placeret på politistationer i Esbjerg, Viborg, Aalborg, Århus, Odense, Slagelse og Hillerød. Den ottende ligger i Storkøbenhavn og den betjenes af brandmænd og ambulancepersonale.

Sundhedsstyrelsens anbefaling nr. 12

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der sker en afklaring af de sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralerne, så det formelle ansvar for kompetencer, disponering, hjælp til ændringer, klagesagsbehandling og tavshedspligt over for borgeren fastlægges i sundhedsfagligt regi.

Fra rapporten Styrket akutberedskab, Sundhedsstyrelsen 2007.

Referencer

  1. Optimeret anvendelse af lægebil efter ny disponeringsvejledning, Ugeskrift for Læger, 2008; 170:1629-33.
  2. Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden. April 2008.I>

Referencer

  1. Optimeret anvendelse af lægebil efter ny disponeringsvejledning, Ugeskrift for Læger, 2008; 170:1629-33.
  2. Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden. April 2008.