Alkoholbehandling sejler i mange kommuner

Har man problemer med alkoholmisbrug, er det helt afgørende at bo i den rigtige kommune. De kommuner, der har etableret egen institution, har ansat mellem 1 og 35 årsværk.

Også de ansattes kvalifikationer er meget svingende. Det er ikke engang hver tredje kommune, som har fast tilknyttet læge og psykiater, og adskillige steder bruges metoder, der betegnes som "tvivlsomme og ikke evidensbaserede", både i behandlingen af abstinenser og afhængighed.

Alt for store udsving

Kommunernes håndtering af den alkoholbehandling, som de efter kommunalreformen overtog fra amterne i 2008, kommer under hård kritik i en rapport, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF) netop har lavet for Lægeforeningen.

Lægeforeningen bestilte rapporten for at følge op på den seneste undersøgelse, som i 2009 viste, at kommunerne endnu ikke havde formået at løfte opgaven med alkoholbehandling.

"Og desværre ser der ikke ud til, at der er sket noget videre", sukker Jette Dam-Hansen, praktiserende læge og medlem af Lægeforeningens bestyrelse.

"Nu har kommunerne ellers haft tid til at få det kørt i stilling", fortsætter hun og peger på de områder, som især bekymrer i Lægeforeningen:

"Først og fremmest er vi kede af den store variation i tilbuddene, og desuden er vi bekymrede over manglen på evidens for flere af de behandlinger, der tilbydes".

Overlæge Ulrik Becker, Statens Institut for Folkesundhed, står bag den dugfriske rapport. Han kan blandt andet fortælle, at 40-50 procent af kommunerne har såkaldt NADA-akupunktur blandt deres tilbud. Det er særlig form for øreakupunktur, som oftest bruges i afvænning, og hvor der placeres nåle på fem bestemte punkter i øret.

Ifølge Ulrik Becker har nålene ingen dokumenteret effekt:

"Der sker måske ikke så meget ved at prikke huller i ørerne. Men når man behandler folk for offentlige midler, synes jeg, der bør være en eller anden form for dokumentation for, at det virker", siger han.

"Uvidenhed og mangel på faglighed"

Undersøgelsen viser også, at man i flere af de kommunale behandlingsinstitutioner fortsat anvender barbiturat i form af Fenemal til abstinensbehandling - en praksis, Ulrik Becker betegner som "uhensigtsmæssig". Til gengæld er det få af kommunerne, der benytter to andre stoffer, der ellers har vundet stor udbredelse på grund af den dokumenterede effekt:

"Der er god evidens for effekten af naltrexon og acamprosat i behandling af alkoholafhængighed. Men selv om den gode effekt er velbeskrevet - det øger afholdenhedsraten med 10 procent, hvis man giver det oven i anden behandling - vinder det ikke indpas i de kommunale tilbud. Og det kan man undre sig over", siger Ulrik Becker.

At det ikke sker, tilskriver han "uvidenhed og mangel på sundhedsfaglighed, men også organisatoriske problemer.

Siden 2009 har flere kommuner trukket opgaven hjem. I dag har 53 kommuner deres egen alkoholbehandlingsinstitution. Ulrik Becker finder det "ærgerligt", at der er så store forskelle i behandlingen landet over.

Han mener desuden, at kommunerne i alt for ringe grad har formået at holde sig opdateret på misbrugsområdet:

"Det er ikke lykkedes for kommunerne at tage alt det til sig, som i de seneste år er skrevet om kvalitetsudvikling på området, om hvad der er god behandling og så videre", siger han.

Mange kommuner er for små

Både Ulrik Becker og Jette Dam-Hansen ærgrer sig over, at så mange kommuner forsøger sig på egen hånd, selv om de er alt for små til at magte opgaven. "I nogle kommuner er organisationen så lille, at man umuligt kan varetage alle de funktioner, der kræves", siger Ulrik Becker.

Også i 2009 kom kommunernes varetagelse af alkoholbehandlingen under kritik, men ifølge Ulrik Becker er det ikke blevet bedre - tværtimod:

"Det går dårligere. Der kommer ikke flere patienter i behandling på trods af, at kommunerne hævder, at deres nærhed til borgerne skulle gøre det lettere at møde op i den lokale misbrugsbehandling", siger Ulrik Becker.

Han mener, at der bør ske organisatoriske ændringer i alkoholbehandlingen. Han vil ikke dømme om, hvorvidt den absolut skal tilbage til regionerne.

"Men den bør i alle tilfælde foregå i større enheder. Og det kan godt være et fælleskommunalt samarbejde", siger han og peger som eksempel på Alkoholbehandlingen i Odense, som varetager behandlingen for flere fynske kommuner.

Heller ikke Jette Dam-Hansen vil afvise, at kommunerne kan varetage opgaven.

"Men helt ærligt - nu er der gået tre år, uden at det er blevet bedre. Vi konkluderer ikke, at behandlingen absolut skal tilbage til regionerne. Men der skal tydeligvis ske noget helt andet på området, hvis vi skal have det til at fungere", siger hun.

Savner kliniske retningslinjer

Ulrik Becker understreger, at alkoholafhængighed ikke er et spørgsmål om socialpædagogisk indsats eller akupunktur.

"Det drejer sig om alvorligt syge mennesker med en betydelig co-morbiditet, og det kræver specialiseret behandling. Derfor er det afgørende at tage den meget betydelige viden vi har om, hvad der er god behandling, alvorligt", siger han.

"Behandlingsinstitutionerne må bindes op på at opfylde en vis kvalitetsstandard - det kræver flere kompetencer, undervisning og for mig meget gerne en autorisationsordning for alkoholbehandlere".

Jette Dam-Hansen er helt enig:

"Det er et stort problem, at en så stor patientgruppe bliver behandlet så uensartet, og i nogle tilfælde også med en tvivlsom kvalitet. Det er ikke godt nok, når syge mennesker i nogle tilfælde spises af med socialpædagogiske tilbud eller udokumenterede behandlinger", siger Jette Dam-Hansen.

"Og det er bekymrende, at man ikke er kommet længere i de tre år, siden det sidst blev undersøgt. Derfor bliver man nødt til at overveje, om kommunerne overhovedet kan løse opgaven".

Jette Dam-Hansen efterlyser "klare og håndfaste regler" for, hvordan behandlingen skal foregå, og hvilken faglighed, der må kunne kræves.

"Et sæt nationale kliniske retningslinjer ville være en god mulighed. Som det er nu, står det kommunerne frit for at lade stå mere eller mindre til, og det er ikke i orden. Det er alvorligt syge mennesker, det drejer sig om", siger Jette Dam-Hansen.