Allergologien i Danmark år 2005

Særkendet ved allergologien er, at disciplinen ikke er fagspecifik, men er en del af mange lægelige specialer, og pædiatere, lungemedicinere, dermatologer, arbejdsmedicinere, øre-næse-hals-læger og almenmedicinere ser hver deres udsnit af patienter - børn som voksne - med symptomer på allergisk lidelse.

De allergiske lidelser har været i stigning gennem de seneste årtier, og såvel nationalt som internationalt er der gjort store anstrengelser for at finde mulige forklaringer på disse stigninger, uden at det har resulteret i entydige forklaringer [1]. Der er dog ikke tvivl om, at der er tale om et kompliceret samspil mellem både genetiske faktorer og mange forskellige faktorer i kosten og i miljøet - både tilstedeværelse af risikofaktorer, som kan fremme allergiudvikling, og evt. mangel på beskyttende faktorer. Der synes at være tale om en synergistisk effekt af forskellige faktorer, og både mængden, varigheden og tidspunktet for ekspositionen er formentlig afgørende for udfaldet. Det kan også være forskellige faktorer, der har betydning i forskellige populationer og ved forskellige sygdomsmanifestationer.

Danske forskningsresultater har bidraget væsentligt til en større viden om allergiens betydning for en lang række lidelsers naturhistorie og til udarbejdelsen af nationale og internationale kliniske retningslinjer inden for så forskellige områder som astma, høfeber, eksem, fødevareallergi, urticaria og lægemiddeloverfølsomhed, hvilket afspejles i dette nummer af Ugeskriftet, hvor en lang række danske eksperter gennemgår vor nuværende viden inden for feltet. Det er her godt at se, at faget fortsat kan tiltrække unge interesserede forskere.

Hvor bevæger allergologien sig hen i disse år? En vigtig nyskabelse er oprettelsen af Ga2 len - et nyt Network of Excellence, finansieret af EU's 6. forskningsrammeprogram (www.ga2len.net). Ga2 len er et netværk bestående af 27 partnere fra hele Europa. Netværket er organiseret i forskellige arbejdsgrupper (workpackages ), som fokuserer på et bestemt problem, for eksempel arbejdes der lige nu på at samkøre data fra de prospektive fødselskohorter, som følges i Tyskland, England, Sverige og Danmark, for derigennem via et øget patientantal med større sikkerhed at kunne undersøge forskellige genetiske og miljømæssige faktorers indflydelse på udvikling af allergi. Ga2 len fokuserer også på uddannelsen af unge forskere ved afholdelse af sommerskoler og ved at tilbyde mobilitetsstipendier, der muliggør træning i udenlandske forskergrupper inden for netværket. Fokuseringen på unge forskere er også et centralt satsningsområde for European Academy of Allergology and Clinical Immunology (www.eaaci.org), som har oprettet et særskilt Junior Member Academy for forskere under 35 år - for øvrigt i samarbejde med Ga2 len - med det formål at støtte uddannelsen af unge forskere gennem stipendier og sommerskoler.

Et vigtigt indsatsområde er udarbejdelse af fælles retningslinjer for diagnostik og behandling af allergiske lidelser, og der er i de seneste år fremkommet kliniske retningslinjer for udredning og behandling af så forskellige lidelser som astma [2], rhinitis [3], fødevareoverfølsomhed [4] og lægemiddeloverfølsomhed [5]. Disse retningslinjer hjælper både den enkelte læge i diagnostikken af den enkelte patient og muliggør sammenligninger på tværs af landegrænser.

Også allergiernes naturhistorie ændrer sig i disse år. Hvor vi tidligere fokuserede på de klassiske inhalationsallergier over for f.eks. pollen, dyr eller støvmider, ser vi nu i langt højere grad nye allergier over for f.eks. lægemidler, allergener i arbejdsmiljøet eller nye fødevarer.

Med nedlæggelse af specialet medicinsk allergologi blev behovet for samarbejde på tværs af specialerne, mellem primær- og sekundærsektoren og med andre faggrupper accentueret, og flere nye initiativer ser nu dagens lys: Der oprettes allergicentre, hvor forskellige specialer arbejder sammen, og samarbejdet mellem almen praksis og sekundærsektoren oprustes via et tæt samarbejde mellem de videnskabelige selskaber med Dansk selskab for almen medicin og Dansk Selskab for Allergologi som primus motorer. Formålet er naturligvis at muliggøre en forbedret diagnostik og behandling af patienterne, og fokus er på betydningen af en eventuel allergisk komponent i de enkelte lidelser. Netop her støder forskellige opfattelser ofte sammen, idet forskellige specialister fra hver sit hjørne enten negligerer eller overfortolker betydningen af allergi ved for eksempel astma eller eksem. Kun via øget viden og via samarbejde kan vi finde de korrekte svar til gavn for patienterne.

Korrespondance: Carsten Bindslev-Jensen , Dermatologisk Afdeling I, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. E-mail: allergicenter@ouh.fyns-amt.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet